×

Kiropraktor: autorisation dansk uddannet

7. juni 2004, Opdateret 6. april 2010

I Danmark er den samlede uddannelsen til kiropraktor en videregående uddannelse, som varer i alt 6 år. Uddannelsen består af uddannelse som cand.manu., samt et års supplerende praktisk uddannelse (turnustjeneste).

Gennemført kandidatuddannelse giver ret til autorisation som kiropraktor. Efter gennemført turnustjeneste kan man modtage tilladelse til selvstændigt virke som kiropraktor.

Uddannelsen er fastlagt med hjemmel i:

  • Lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed
  • Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne

Autorisation

Der skal ikke søges om autorisation. Bevis på autorisation vil blive sendt til alle, der har bestået eksamen som cand.manu. efter januar 2007.

Der er ikke gebyr for autorisation som kiropraktor, og autorisationsbeviset vil blive udstedt på baggrund af meddelelse fra Syddansk Universitet, om hvem der har bestået eksamen.

Behandling af personoplysninger

Styrelsen for Patientsikkerhed indsamler og behandler i forbindelse med sagsbehandlingen personoplysninger elektronisk. Efter persondataloven har sagsparterne og andre registrerede personer – med visse undtagelser – bl.a. ret til indsigt i disse oplysninger. For yderligere information se www.datatilsynet.dk.

Selvstændigt virke

Søg selvstændigt virke