Smitsomme sygdomme hos børn

Del sidens indhold med andre

Langt de fleste smitsomme sygdomme hos børn er ikke alvorlige, men meget hyppige, som f.eks. mange luftvejsinfektioner og maveinfektioner. Det er ofte nødvendigt med konkret vejledning om, hvordan syge børn skal håndteres i daginstitutioner og skoler. For at undgå smitte er det vigtigste, at syge børn skal blive hjemme.

De sygdomme, som indgår i det danske børnevaccinationsprogram, er beskrevet her: børnevaccinationsprogrammet.

Hvad angår anbefalinger om bedst mulig hygiejne i forbindelse med smitsomme sygdomme i daginstitutioner, se håndbogen: Hygiejne i daginstitutioner

Sundhedsstyrelsens vejledning

Sundhedsstyrelsens vejledning: Smitsomme sygdomme hos børn og unge - vejledning om forebyggelse i daginstitutioner, skoler m.v. henvender sig til daginstitutioner, skoler og forældre.

Vejledningen informerer om de bestemmelser, der gælder disse steder, når der optræder smitsomme sygdomme, og omfatter alt fra hepatitis, influenza, kighoste til børneorm, mellemørebetændelse og lus.

I forbindelse med udgivelsen af den reviderede udgave af vejledningen, er der udarbejdet informationsskrivelser om de enkelte sygdomme, der kan benyttes i tilfælde af sygdom. Skrivelserne giver information til forældrene om den enkelte sygdom, og hvad der er af muligheder for at forebygge yderligere smitte. Skrivelserne kan printes ud og hænges op. Find de enkelte skrivelser nedenfor: