Fugt og skimmelsvamp

Del sidens indhold med andre

Fugt i bygninger kan fremme vækst af skimmelsvamp og husstøvmider og dermed give et dårligt indeklima. Fugt og skimmelsvampe kan blandt andet give irritation i øjne, næse og øvre luftveje samt forværre symptomerne hos personer, der i forvejen har astma. I sjældne tilfælde kan personer udvikle allergi overfor skimmelsvampe ved at opholde sig i fugtskadede bygninger.

Har du symptomer, som du mener skyldes fugt eller skimmelsvamp i din bolig, kan du kontakte din læge for at få en nærmere udredning.

Kommuner kan indhente sundhedsfaglig rådgivning om fugt og skimmelsvamp i bygninger hos Styrelsen for Patientsikkerheds enheder for Tilsyn og Rådgivning, og den kommunale sundhedstjeneste kan rådgive daginstitutioner og skoler om indeklima herunder fugt og skimmelsvamp.

Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet og udgivet materiale, blandt andet anbefalinger for sundhedsfaglig rådgivning i forbindelse med personers ophold i bygninger med fugt og skimmelsvamp og en pjece om skimmelsvamp og helbred.

International publikation om emnet

WHO Indoor air quality guidelines for dampness and mould, 2009

Relaterede links