Nære kontakter

Del sidens indhold med andre

Hvis du er nær kontakt til en person, som er smittet med Covid-19, kan du forvente, at vi ringer dig op, med mindre den smittede selv ønsker at ringe dig op. Vi gør det som led i arbejdet med at opspore nære kontakter, som kan være smittet. Nære kontakter skal testes på 4. og 6. dag, efter de har været i kontakt med en person med Covid-19.

Hvis vi får oplysninger om, at du er nær kontakt til en person, som er smittet med Covid-19, kontakter vi dig. Det kan ske enten pr. telefon eller mail. Hvis vi ikke har dit nummer, beder vi dig i mailen om at ringe til os. 

Kontakt til coronaopsporingen

Ring: 32 32 05 11

  • Tast 1, hvis du selv er smittet
    Telefonerne er åbne på hverdage mellem 09.30 og 18.00
  • Tast 2, hvis du er nær kontakt til en smittet
    Telefonerne er åbne på hverdage mellem 8.00 og 19.00 og i weekenden mellem 10.00 og 18.00.

Kan du se, vi har ringet, eller har du modtaget en besked fra os, må du meget gerne ringe tilbage til os. På forhånd tak. 

Isolation og test

Når vi taler sammen, beder vi dig om

  • at du lader dig teste 2 gange: på 4. og 6. dag, efter du har været sammen med den smittede
  • at du isolerer dig, til du har fået et negativt svar på den første test. 

Vi kan rekvirere testen, hvilket er hurtigst, men du kan også selv bestille en test på coronaprover.dk eller blive testet i TestCenter Danmark (de hvide telte).

En nær kontakt er en person, som...

  • bor sammen med en Covid-19 smittet person
  • har haft direkte fysisk kontakt med en smittet person
  • har stået ansigt til ansigt inden for 1 meter i mere end 15 minutter (fx i samtale) med en smittet person
  • har været i ubeskyttet og direkte kontakt med smittefarlige sekreter fra en person, som er smittet
  • har deltaget i plejen af en patient med COVID-19 og ikke har været benyttet af værnemidler på de foreskrevne måder