Nær kontakt - sådan gør du

Del sidens indhold med andre

Du skal gå i isolation og testes to gange, hvis du har været i nær kontakt med en, der er smittet med coronavirus. Vi kan hjælpe dig med at finde ud af, hvordan og hvornår du skal testes. Vi rådgiver også om, hvordan du skal forholde dig i isolationen, så du kan hjælpe med at forhindre, at smitten spredes.

En nær kontakt er en person, som...

  • bor sammen med en COVID-19 smittet person
  • har haft direkte fysisk kontakt med en smittet person
  • har stået ansigt til ansigt inden for 1 meter i mere end 15 minutter (fx i samtale) med en smittet person
  • har været sammen med en smittet person inden for 2 meters afstand  i mere end 15 minutter i en af følgende situationer:
    • aktiviteter med kraftig udånding, f.eks. sang, høj tale eller råb
    • aktiviteter, der indebærer fysisk anstrengelse, f.eks. fitness eller yoga
    • ophold i lukkede rum med dårlig ventilation
  • har været i ubeskyttet og direkte kontakt med smittefarlige sekreter fra en person, som er smittet
  • har deltaget i plejen af en patient med COVID-19 og ikke har været benyttet af værnemidler på de foreskrevne måder

Sådan gør du som nær kontakt

  • 1

    Isolér dig

    Gå i isolation, som om du var smittet med coronavirus. 

    Bliv hjemme (også fra arbejde og indkøb). Undgå fysisk kontakt med andre - undgå helst også dem, du bor sammen med.

     

  • 2

    Ring for test og vejledning om isolation

    Du skal testes to gange.

    Ring 70 20 02 33 og tast 2 for at afklare, hvilke dage du skal testes og få generel vejledning om, hvad det vil sige at være nær kontakt.

    Ring så 32 32 05 11 og tast 2 for at reservere dine test. Bestil derefter to tests på coronaprover.dk

  • 3

    Bliv testet

    Få taget den første test, som du har bestilt.

    Du må gerne gå ud for at blive testet. Husk mundbind.

  • 4

    Bliv testet igen, hvis 1. test var negativ

    Få taget den anden test, som du har bestilt.

    Du skal testes to gange, hvis 1. test er negativ.

Første test - positiv

Testen er positiv og viser, at du er smittet med coronavirus

Hvis du er testet positiv, skal du stadig være i isolation.

  • Hvis du ikke har symptomer, skal du blive i isolation indtil 7 dage efter, at testen blev taget.
  • Hvis du har symptomer, skal du blive i isolation indtil 48 timer efter, at symptomerne er væk.

Du skal ikke testes igen - heller ikke efter din isolation. 

Første test er negativ test

Testen viser ikke tegn på, at du er smittet med coronavirus, men du skal testes igen

Du behøver ikke længere være i isolation. Men det er vigtigt, at du bliver testet igen, selvom den første test er negativ. 

Anden test er positiv

Testen er positiv og viser, at du er smittet med coronavirus

Hvis du er testet positiv, skal du stadig være i isolation.

  • Hvis du ikke har symptomer, skal du blive i isolation indtil 7 dage efter, at testen blev taget.
  • Hvis du har symptomer, skal du blive i isolation indtil 48 timer efter, at symptomerne er væk.

Efter din isolation skal du ikke have taget en ny test.

Anden test er negativ test

Testen viser fortsat, at du ikke er smittet med coronavirus. 

Du kan fortsætte, som normalt. Husk dog sundhedsstyrelsens generelle råd:

  • Gå i selvisolation, hvis du har symptomer på COVID-19, er testet positiv eller er nær kontakt til en smittet.
  • Vask dine hænder tit eller brug håndsprit.
  • Host eller nys i dit ærme.
  • Undgå håndtryk, kindkys og kram.
  • Vær opmærksom på rengøring - både hjemme og på arbejdspladsen.
  • Hold afstand – og bed andre tage hensyn.

Se alle Sundhedsstyrelsens råd.