Udsat for smitte gennem længere tid, fx fra en i din husstand
Sådan gør du, hvis du ikke har været isoleret fra den smittede
-
1
Isolér dig
Gå i isolation, som om du var smittet med coronavirus.
Bliv hjemme (også fra arbejde og indkøb). Undgå fysisk kontakt med andre-
-
2
Ring for vejledning og henvisning til test
Ring 32 32 05 11. Her får du vejledning om, hvordan du skal forholde dig, og du får henvisning til test.
Du skal testes 2 gange: 1. test: Hurtigst muligt. 2. test: Når den smittede har været symptomfri i 48 timer. Hvis den smittede ikke har symptomer, skal du testes 7 dage efter den smittede selv blev testet.
-
4
Bliv testet 1. gang
Få taget den 1. test.
-
5
Forbliv i isolation
Forbliv i isolation, som om du var smittet med coronavirus. Gå kun ud for at blive testet. Du skal forblive isoleret - også selvom din 1. test er negativ.
-
6
2. test
Bliv testet for 2. gang.
Du skal testes to gange i alt, hvis 1. test var negativ.
Børn under 2 år
Børn under 2 år, som skal testes, skal have en henvisning fra egen læge.
Børn under 13 år
Du kan undlade at få dit barn under 13 år testet. I stedet skal du holde barnet hjemme.
- Hvis barnet ikke har nogen symptomer, skal du holde det hjemme til 7 dage, efter barnet sidst har været udsat for smitte.
- Hvis dit barn i løbet af de 7 dage får symptomer, skal du holde barnet hjemme, indtil barnet ikke haft symptomer i 48 timer.
En "nær kontakt" er en person, som...
- bor sammen med en COVID-19 smittet person
- har haft direkte fysisk kontakt med en smittet person
- har stået ansigt til ansigt inden for 1 meter i mere end 15 minutter (fx i samtale) med en smittet person
- har været sammen med en smittet person inden for 2 meters afstand i mere end 15 minutter i en af følgende situationer:
- aktiviteter med kraftig udånding, f.eks. sang, høj tale eller råb
- aktiviteter, der indebærer fysisk anstrengelse, f.eks. fitness eller yoga
- ophold i lukkede rum med dårlig ventilation
- har været i ubeskyttet og direkte kontakt med smittefarlige sekreter fra en person, som er smittet
- har deltaget i plejen af en patient med COVID-19 og ikke har været beskyttet af værnemidler på de foreskrevne måder
En "anden kontakt" er en person som...
- har fået en besked i appen Smitte I Stop om, at have været samme sted som en smittet inden for kort afstand
- har været i en situation, hvor afstandskravet som udgangspunkt er overholdt, men hvor der grundet risikofaktorer som langvarig kontakt i lukkede rum, eller evt. usikkerhed om afstand mv. kan være øget risiko for smittespredning
- har været i en situation, hvor der er andre risikofaktorer som fx mange konstaterede smittede ved samme begivenhed og dermed mistænkt ’superspredning’, eller hvis der konstateres smitte ved en forsamling med personer i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19.