Dit barn er sendt hjem fra dagtilbud eller skole

Del sidens indhold med andre

Hvis dit barn er sendt hjem fra dagtilbud eller skole, og barnet ikke er defineret som "nær kontakt", skal barnet isoleres og hurtigst muligt testes 1 gang.

Sådan gør du, hvis dit barn er sendt hjem og ikke defineret som er nær kontakt

  • 1

    Isolation

    Barnet skal isoleres. Dog har børn brug for omsorg og tæt kontakt som kram og trøst, og det er vigtigere end at holde afstand. Hvis barnet er yngre kan en forælder isolere sig sammen med barnet. 

  • 2

    Bestil tid til en test hurtigst muligt

    Dit barn skal testes hurtigst muligt.

    Bestil testen via coronaprover.dk.

  • 3

    Bliv testet

    Få taget testen.

    Husk mundbind.

Børn under 2 år

Børn under 2 år, som skal testes, skal have en henvisning fra egen læge. 

Børn under 13 år

Du kan undlade at få dit barn under 13 år testet. I stedet skal du holde barnet hjemme.

  • Hvis barnet ikke har nogen symptomer, skal du holde det hjemme til 7 dage, efter barnet sidst har været udsat for smitte.
  • Hvis dit barn i løbet af de 7 dage får symptomer, skal du holde barnet hjemme, indtil barnet ikke haft symptomer i 48 timer.

En "nær kontakt" er en person, som...

  • bor sammen med en COVID-19 smittet person
  • har haft direkte fysisk kontakt med en smittet person
  • har stået ansigt til ansigt inden for 1 meter i mere end 15 minutter (fx i samtale) med en smittet person
  • har været sammen med en smittet person inden for 2 meters afstand  i mere end 15 minutter i en af følgende situationer:
    • aktiviteter med kraftig udånding, f.eks. sang, høj tale eller råb
    • aktiviteter, der indebærer fysisk anstrengelse, f.eks. fitness eller yoga
    • ophold i lukkede rum med dårlig ventilation
  • har været i ubeskyttet og direkte kontakt med smittefarlige sekreter fra en person, som er smittet
  • har deltaget i plejen af en patient med COVID-19 og ikke har været beskyttet af værnemidler på de foreskrevne måder

En "anden kontakt" er en person som...

  • har fået en besked i appen Smitte I Stop om, at have været samme sted som en smittet inden for kort afstand 
  • har været i en situation, hvor afstandskravet som udgangspunkt er overholdt, men hvor der grundet risikofaktorer som langvarig kontakt i lukkede rum, eller evt. usikkerhed om afstand mv. kan være øget risiko for smittespredning
  • har været i en situation, hvor der er andre risikofaktorer som fx mange konstaterede smittede ved samme begivenhed og dermed mistænkt ’superspredning’, eller hvis der konstateres smitte ved en forsamling med personer i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19.