Privat plejeenhed
Driftsmeddelelse
19. januar 2023
Der opleves lige nu driftsproblemer på Behandlingsstedsregistret. Der arbejdes på at finde en løsning hurtigst muligt. Vi beklager ulejligheden
-
Registrer eller vedligehold privat plejeenhed
For at registrere eller foretage ændringer til en registrering, skal du logge ind med medarbejdersignatur for den virksomhed, du vil registrere eller redigere oplysninger for.
-
Har du brug for hjælp?
Så kontakt vores hotline på 72 28 67 00 eller send os en mail.
Oplysninger i Sundhedsvæsenets OrganisationsRegister (SOR)
Virksomhedsoplysninger
Ved registrering skal der angives oplysninger om den virksomhed, som behandlingsstedet hører under.
Hvis din organisation ikke tidligere har været registreret i Sundhedsvæsenets OrganisationsRegister (SOR) eller i Styrelsen for Patientsikkerheds Behandlingsstedsregister, skal du først registrere dine virksomhedsoplysninger. Der vil i visningen allerede fremgå oplysninger om virksomheden, som er indhentet fra CVR-registret. Oplysningerne fra CVR-registeret kan dog tilrettes i de enkelte felter.
Har du allerede registreret oplysninger om virksomheden, vil disse fremgå og kan redigeres.
Sundhedsinstitution og behandlere
Når virksomheden er oprettet kan der tilføjes sundhedsinstitutioner. En sundhedsinstitution er en enhed, hvori der kan foregå plejeydelser efter servicelovens §§ 83-87 og/eller sundhedsfaglig behandling. Nogle virksomheder har flere sundhedsinstitutioner og skal oprette en sundhedsinstitution for hvert sted, der leveres plejeydelser efter servicelovens §§ 83-87 og/eller udføres sundhedsfaglig behandling, fx en hjemmepleje med flere områdedistrikter.
Ved registrering af sundhedsinstitutionen skal der tilføjes én eller flere behandlere. Behandlerne er de personer, der udfører sundhedsfaglig behandling på sundhedsinstitutionen og deres ydernummer. Har behandleren ikke et ydernummer, angives kun navn.
Ved spørgsmål til SOR-oplysninger kan Sundhedsdatastyrelsen kontaktes på SORpost@sundhedsdata.dk eller på 32 68 53 41.
Behandlingsstedsoplysninger
Hvis der foregår sundhedsfaglig behandling på en sundhedsinstitution, der er omfattet af Styrelsen for Patientsikkerheds sundhedsfaglige tilsyn, skal der tilføjes oplysninger om behandlingsstedskategori, faktureringsoplysninger og oplysninger om virksomhedsansvarlig læge/tandlæge.
Ved spørgsmål til behandlingsstedsoplysninger kan Styrelsen for Patientsikkerhed kontaktes på registrering@stps.dk eller på 72 28 67 00.
Tekniske krav
Det anbefales, at du opgraderer din browser til den seneste version inden registrering. Brug f.eks. Google Chrome. Bemærk at browservinduet først må lukkes, når registreringen af plejeenheden er færdiggjort, da det afslutter registreringen.