Dataudtræk om behandlingssteder

Del sidens indhold med andre

Behandlingsstedsregisteret indeholder et udtræk af forskellige oplysninger om behandlingsstederne. Se hvilke oplysninger, du kan finde i Behandlingsstedsregisteret.

Vi offentliggør udvalgte oplysninger om de registrerede behandlingssteder i Behandlingsstedsregisteret med det formål, at de enkelte organisationer/virksomheder kan få et samlet overblik over deres behandlingssteders/plejeenheders registreringsforhold. Samtidigt anses oplysningerne som værende af generel samfundsmæssig interesse. Lovgrundlaget for at kunne offentliggøre disse data fremgår af Bekendtgørelse om registrering af, underretning om og tilsyn med offentlige og private behandlingssteder m.v. §21

Oplysninger, som indgår i de udstillede data om behandlingssteder: 

  • CVR-nummer
    Virksomhedens/organisationens CVR-nummer, såfremt den eksisterer i CVR-registreret, som plejeenheden/behandlingsstedet hører under.
  • Virksomhedens/organisationens navn
    Navnet på virksomheden/organisationen, som plejeenheden/behandlingsstedet hører under.
  • Virksomhedens/organisationens type 
    Typen af virksomhed/organisation, som plejeenheden/behandlingsstedet hører under.
  • P-nummer
    Produktionsenhedens P-nummer, såfremt den eksisterer i CVR-registreret, som plejeenheden/behandlingsstedet hører under.
  • Plejeenhedens/behandlingsstedets SOR-ID
    Plejeenhedens/behandlingsstedets identifikationsnummer for Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR).
  • Plejeenhedens/behandlingsstedets navn
    Det officielle navn på den registrerede plejeenhed/behandlingssted
  • Enhedstype
    Definerer hvilken organisatorisk eller funktionsbestemt type den pågældende enhed har.
  • Lovgrundlag for registrering
    Angiver om registreringen henhører under sundhedsloven, serviceloven eller begge lovgivninger.
  • Behandlingsstedskategori
    Opdeler behandlingsstedet i én af fem kategorier, som fortæller om størrelsen/sammensætningen af behandlingsstedet.
  • Frivilligt arbejde
    Angiver om der udelukkede udføres frivilligt arbejde på behandlingsstedet.
  • Hovedspeciale
    Angiver det speciale som prioriteres højest på stedet.
  • Bispecialer
    Angiver yderligere specialer udover hovedspecialet på stedet.
  • Behandling på adressen
    Angiver om der foregår sundhedsfaglig behandling på besøgs- og/eller aktivitetsadressen.
  • Besøgsadresse
    Angiver adressen, hvor en person kan møde op. Der vises kun adresseoplysninger for behandlingssteder, hvor der er angivet, at der foregår behandling på adressen.
  • Aktivitetsadresse
    Angiver adressen, hvor behandlingsaktiviteten kan foregå. Der vises kun adresseoplysninger for behandlingssteder, hvor der er angivet, at der foregår behandling på adressen.
  • Hjemmesideadresse
    Hjemmesideadressen for behandlingsstedet/ plejeenheden, såfremt de har en.

Oplysninger, som ikke indgår

  • Servicelovsparagrafer §83-87
    Angiver hvilke §83-87 i serviceloven, som der ydes efter på plejeenheden.