×

Strategi 2019

6. juni 2017

Med afsæt i styrelsens mission og vision har direktionen fastlagt seks strategiske pejlemærker for perioden 2016-2019. Hvert pejlemærke har knyttet en operationel målsætning til sig, således at styrelsen ved udgangen af 2019 har mulighed for at vurdere, om de strategiske pejlemærker er nået.

For hvert pejlemærke er der yderligere identificeret et antal strategiske initiativer, som for eksempel udarbejdelse af en læringsstrategi, indførelse af et kvalitetsledelsessystem eller gennemførelse af forretningsgangsanalyser. Disse initiativer fastlægges årligt af direktionen i samråd med chefgruppen og tilpasses løbende efter behov.

Et samlet overblik over de strategiske pejlemærker i 2019-strategien fremgår af denne figur:

A: Anvender risikobaseret tilsyn

Operationelt 2019 mål: I 2019 gennemføres 95 % af de planlagte organisatoriske tilsyn gennem brug af vores risikomodel.

Med vedtagelsen af lov nr. 656 af 8. juni 2016 (Styrelsen for Patientsikkerheds fremtidige tilsyn m.v.) blev de såkaldt ”frekvensbaserede tilsyn” på udvalgte typer af behandlingssteder (private behandlingssteder, kosmetiske behandlingssteder og plejehjem) afskaffet til fordel for et såkaldt ”risikobaseret tilsyn”.

Det risikobaserede tilsyn omfatter alle typer af behandlingssteder i det danske sundhedsvæsen og udvælgelsen af behandlingssteder og af tilsynstemaer sker ud fra en vurdering af, hvor risikoen for patientsikkerheden er størst. Rationalet bag ændringen er, at styrelsens ressourcer skal anvendes der, hvor effekten på patientsikkerheden er størst.

En vellykket implementering af det risikobaserede tilsyn er et afgørende strategisk succeskriterie for styrelsen.

B: Sikrer kvalitet og kort procestid i sagsbehandling

Operationelt 2019-mål: Vi efterlever mål for procestid og mål for kvalitet i sagsbehandlingen, som opstilles for de enkelte sagsområder.

Som offentlig myndighed finansieret af offentlige midler er der en berettiget forventning om, at styrelsen løbende arbejder med at forbedre såvel kvalitet som procestid i styrelsens sagsbehandling og aktiviteter i øvrigt. Det er et afgørende element af styrelsens værdi ”troværdighed”.

Under dette pejlemærke er der derfor igangsat et antal initiativer, der skal bidrage til øget kvalitet og procestid for sagsbehandlingen i styrelsen.

I sommeren 2016 igangsatte Styrelsen for Patientsikkerhed således et større procesoptimeringsarbejde (LEAN) med ekstern bistand, hvor sagsgange i individtilsynet blev gennemgået og tilrettet i forhold til ny lovgivning, ligesom sagsoptimeringen medfører bedre ledelsesinformation, der muliggør en forbedret driftsledelse af tilsynssagerne. .

Direktionen har i 2017 igangsat et projekt omhandlende ledelsesinformation med henblik på at skabe overblik og harmonisere relevant ledelsesinformation på tværs af styrelsens mange kontorer.

C: Kommunikerer løbende viden med henblik på læring

Operationelt 2019-mål: I 2019 svarer 40 % af modtagerne i målgrupper for læring, at de har kendskab til styrelsens læringsprodukter. Af disse svarer 55 %, at de har læst dem, og 75 % svarer, at de har anvendt læringsprodukterne i deres kvalitets- og patientsikkerhedsarbejde.

Med henblik på at understøtte læringsindsatsen lancerede Styrelsen for Patientsikkerhed sin strategi for læring i september 2016.

De overordnede sigtelinjer i strategien er:

  • Læringsperspektivet integreres i en overordnet model for styrelsens virksomhed.
  • Der skal anvendes bredt læringsbegreb, der trækker på data fra mange kilder (bl.a. patientklager og utilsigtede hændelser).
  • Synergipotentialet mellem det risikobaserede tilsyn og læringsarbejdet skal udnyttes.
  • Interessenter skal altid inddrages på strategisk og fagligt niveau.
  • Læringsprodukter skal formidles mere målrettet, så målgrupperne får de rigtige informationer på en formålstjenstlig måde.

Styrelsen forventer, at man med den bredere tilgang til data også vil kunne iværksætte læringsaktiviteter, der appellerer bredere, og dermed når længere ud i sundhedssektoren.

Samlingen af patientsikkerhedsopgaven i én styrelse har givet nye muligheder for at påvirke sundhedsvæsenet og højne patientsikkerheden. I 2016 har styrelsen med det som udgangspunkt haft fokus på at indarbejde læring og vidensformidling i styrelsens øvrige opgaveområder, herunder især tilsynsopgaven.

Styrelsen igangsatte i 2016 et pilotprojekt om samlerapportering i det kommunale sundhedsvæsen. Formålet er at undersøge, om samlerapportering kan skabe kortere læringsloops og mere kvalitet i det lokale læringsarbejde, samtidig med at det bliver lettere at rapportere utilsigtede hændelser. Pilotprojektet evalueres i 2017.

D: Sikrer synergi og sammenhængende praksis på tværs af kerneydelser og fysiske lokaliteter.

Operational 2019-mål: 95% af STPS-medarbejdere anvender standardiserede forretningsgange.

Styrelsen er geografisk placeret på i alt 6 lokaliteter. Således er styrelsen repræsenteret i København, Kolding, Randers og på Færøerne. Denne geografiske spredning giver nødvendigvis udfordringer i forhold til etablering og fastholdelse af en fælles praksis og kultur på tværs af geografiske lokationer.

Som følge af denne geografiske spredning har direktionen i 2017 igangsat et kvalitetsprojekt, der skal fastsætte den organisatorisk ramme for kvalitetsstyringen i styrelsen samt sikre en hensigtsmæssig IT-understøttelse af kvalitetsarbejdet. Målet er ensartede og fælles forretningsgange og informationskilder på tværs af styrelsens geografiske lokaliteter.

E: Udvikler de skarpeste sundhedsfaglige, juridiske og administrative kompetencer

Operationelle mål for 2019: I 2019 er STPS blandt de tre mest attraktive offentlige styrelser at arbejde i. Samtidig anvender STPS strategiske kompetenceudviklingsforløb for alle styrelsens medarbejdere.

I foråret 2017 har styrelsen udarbejdet en kompetencestrategi, der bl.a. har som mål at styrelsen:

  • Er en attraktiv arbejdsplads med et stærkt fagligt, udviklende og lærende miljø.
  • Til enhver tid kan tiltrække, fastholde og udvikle fagligt kompetente medarbejdere med både organisatoriske, faglige og personlige kompetencer, der kan anvendes bredt i styrelsen og bidrage til, at styrelsen kan varetage opgaveløsningen effektivt, professionelt og med høj faglig kvalitet.
  • Har fokus på kompetenceudvikling som et fælles anliggende for medarbejdere og ledere, og at kompetenceudviklingen gennemføres som en systematisk, kontinuerlig og strategisk forankret proces, hvor den enkeltes ressourcer og evner sættes bedst muligt i spil i forhold til styrelsens strategi og opgaver i jobbet.
  • Understøtter den lærende organisation og sikrer videndeling og helhedsforståelse.
  • Kontinuerlig fremmer, at kompetenceudviklingen sker i sammenhæng med relevante nationale og internationale vidensmiljøer.

Med afsæt i pejlemærket og som opfølgning på styrelsen måling af arbejdsmiljø, ledelseskvalitet og trivsel i 2016 (”ALT-evaluering”) igangsatte styrelsen i foråret 2017 et udviklingsprojekt med fokus på ”god ledelse”. Projektet er i store træk baseret på ”Leadership Pipeline”-begrebsapparatet. Styrelsens ledelsesgruppe er videre i gang med at formulere et fælles ledelsesgrundlag og et fælles sprog omkring god ledelse. Dette skal også medvirke til at skabe en fælles kultur og sammenhængskraft på tværs af de geografiske lokationer.

F: Gennemfører aktiv interessenthåndtering herunder kommunikation med offentligheden

Operationelle mål for 2019: I en omdømmemåling blandt offentlige styrelser vurderer borgere, politikere og sundhedspersoner STPS’ omdømme til min 3,5 (på en skala fra 1-5).

For at sikre en aktiv interessentinddragelse af styrelsens vigtigste interessentgruppe – patienterne – har styrelsen udarbejdet en borger- og patientinddragelsesstrategi. Strategien sætter den overordnede ramme for en aktiv inddragelse af borgeres og patienters viden og erfaringer i løsningen af styrelsens centrale opgaver. Målet er blandt andet at sikre, at patienter og pårørendes viden om sundhedsvæsenet bidrager til at kvalificere løsningen af styrelsens opgaver, herunder fx risikovurderinger ift. tilsyn, sikring af kvalitet i klagebehandlingen samt kvalificering af kommunikationsindsatser.

Kommunikation er et væsentligt aspekt af arbejdet med alle pejlemærker og udviklingsprojekter under Styrelsen for Patientsikkerheds 2019-strategi og understøtter styrelsens vision om et sikkert og lærende sundhedsvæsen. Styrelsens kommunikationsstrategi understøtter målet om at skabe en sammenhængende og professionel kommunikation, der afspejler styrelsens værdier om åbenhed og troværdighed. Styrelsen har, som led i kommunikationsindsatsen, igangsat arbejdet med en ny hjemmeside, der i højere grad end nu skal afspejle en modtagerorienteret og inddragende tilgang til kommunikationsopgaven.