corona

COVID-19 Over 20.000 nære kontakter har allerede brugt digital selvbetjening

Del sidens indhold med andre

19. december 2021

Over 20.000 nære kontakter har siden fredag benyttet sig af muligheden for at booke PCR-testtider på rette tidspunkter uden at skulle i telefonisk kontakt med smitteopsporingen forinden. Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer alle nære kontakter til at bruge selvbetjeningsløsningen.

Over 20.000 nære kontakter har på to dage benyttet sig af den digitale selvbetjeningsløsning, der skal sikre hurtigere smitteopsporing for nære kontakter.

Styrelsen for Patientsikkerhed opfordrer til, at endnu flere nære kontakter bruger den digitale selvbetjeningsløsning.

Selvbetjeningsløsningen kræver blot, at den nære kontakt har fået et rekvisitionsnummer af den smittede til brug i forbindelse med tidsbestilling på coronaprover.dk. Den smittede kan finde sit rekvisitionsnummer sammen med sit positive prøvesvar på sundhed.dk eller i appen MinSundhed.

"Vi kan kalde det en digital forlomme i PCR-testsystemet for nære kontakter. Nære kontakter skal ikke længere ringe til smitteopsporingen, hvis de har brug for en henvisning til test. Den telefoniske mulighed er udelukkende for dem, der ikke har mulighed for digital adgang.", siger Birgitte Drewes, vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Smitteopsporingen står fortsat til rådighed for testhenvisning til dem, der ikke er så digitale.

 

Læs mere om selvbetjeningsløsningen til at bestille tid som nær kontakt her