COVID-19: Femte tilfælde bekræftet med variant B.1.351 ('sydafrikansk variant')

Del sidens indhold med andre

3. februar 2021

Endnu en person er bekræftet med variant B.1.351.

Tirsdag d. 2. februar er der påvist smitte med variant B.1.351 hos endnu en person. Der er tale om det femte bekræftede tilfælde i Danmark. Personen blev testet positiv ved ankomst til Danmark efter en rejse til Østafrika og har været i isolation siden. Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget intensiveret smitteopsporing. Der er ikke sammenhæng til de tidligere danske tilfældes smittekæder.