Væsentlige fejl og misforståelser i Berlingske-artikel om smitteopsporing

Del sidens indhold med andre

22. december 2020

En artikel i Berlingske om smitteopsporingen indeholder desværre en række misforståelser og fejl.

I artiklen "Ansatte i smitteopsporing blev bedt om at sminke tallene i efteråret", som Berlingske bragte mandag d. 21. december 2020 kl. 20.55 på sin hjemmeside, er der desværre en række væsentlige faktuelle fejl og misforståelser. Omfanget af disse er så stort, at det samlet tegner et forkert billede af arbejdet med smitteopsporing, hvorfor det er nødvendigt for Styrelsen for Patientsikkerhed at gøre opmærksom på fejlene.

Disse er:

1) I artiklen står der, at medarbejdere i smitteopsporingen er blevet instrueret i at afvige fra "de officielle retningslinjer". Det er ikke korrekt. Fremgangsmåden med brev i e-Boks, tre opkaldsforsøg og SMS er en arbejdsgang, som er fastlagt i Styrelsen for Patientsikkerhed. Styrelsen kan fra dag til dag justere antallet af opkaldsforsøg ud fra, hvad styrelsen vurderer, er den mest hensigtsmæssige udnyttelse af ressourcerne. Den 18. december skrev styrelsen i et svar til Berlingskes Steffen McGhie, at det ikke var rigtigt, at de officielle retningslinjer var fraveget, som journalisten forud havde skrevet i artiklen "Ansatte i smitteopsporing står frem: Blev bedt om at droppe kontaktforsøg." Det fremgår eksplicit af styrelsens mail til Steffen McGhie, at: "der [..] alene [er] tale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed har foretaget en justering af egen selvvalgte procedure for smitteopsporing. [dette for] at prioritere ressourcerne med henblik på at få kontakt med så mange af de smittede som muligt […]".

2) I artiklen står der også, at: "Efter Berlingskes henvendelse er den pågældende praksis stoppet, og der bliver nu igen ringet tre gange til smittede, som ikke i første omgang tager telefonen." Styrelsen kan oplyse, at der ingen årsagssammenhæng er mellem Berlingskes henvendelse og den midlertidige justering og tilbagejustering af den interne arbejdsgang. Allerede den 15. december oplyste enhedschef i styrelsen Søren Aggestrup i et skriftligt svar til Berlingskes Steffen McGhie, at der var tale om en midlertidig prioritering på grund af de hastigt stigende smittetal.

3) I artiklen står der også, at medarbejdere i smitteopsporingen er blevet bedt om skulle registrere ét opkaldsforsøg som to opkaldsforsøg i styrelsens journaliseringssystem. Det må bero på en misforståelse. Styrelsen fremsendte den 26. august et aktivitetsresumé til Berlingskes Steffen McGhie, hvoraf det fremgik, at smitteopsporingen har udviklet en særskilt database til sagsstyring, og at de fleste data tastes ind af medarbejdere i smitteopsporingen på baggrund af den smittedes oplysninger. Databasen har løbende været under udvikling, og i en periode var det ikke muligt at ændre en sagsstatus til ’Afventer smitteperson’ (status, når den smittede ikke responderer på vores kontaktforsøg), før der var registreret mindst to opkaldsforsøg i dataløsningen. Som en overgangsløsning skulle der derfor registreres to opkaldsforsøg, indtil systemet var blevet tilrettet, så det mere fleksibelt kunne understøtte smitteopsporingens processer. Medarbejdere i smitteopsporingen er altså ikke blevet bedt om at `sminke´ tal, snyde eller lignende.

Endelig fremgår det af artiklen, at anonyme medarbejdere i smitteopsporingen har fremvist borgeres følsomme personoplysninger til Berlingskes Steffen McGhie. Det er fuldstændig uacceptabelt, at nogle medarbejdere i Jonstruplejren fremviser personfølsomme oplysninger. Styrelsen for Patientsikkerhed skal beklage, at dette har fundet sted. Sammen med Rigspolitiet, som har det personalemæssige ansvar for ikke-sundhedsfaglige medarbejdere i Jonstruplejren, der udfører smitteopsporing, vil Styrelsen for Patientsikkerhed nu kraftigt indskærpe over for medarbejderne, at borgeres følsomme personoplysninger skal behandles fortroligt og kun med det formål for øje, som de er afgivet til. Det at være ansat i smitteopsporingen er uforeneligt med at videregive fortrolige oplysninger. Den danske model for smitteopsporing er baseret på frivillighed og samarbejde mellem borgere og myndigheder. Derfor er det helt essentielt, at borgerne har tillid til, at vi værner om de oplysninger, de giver os til brug for smitteopsporing.