Tilsyn med kosmetisk behandling: Vælg en registreret kosmetisk behandler

Del sidens indhold med andre

13. december 2019

Kort fortalt

Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2017 og 2018 gennemført sundhedsfaglige tilsyn med kosmetisk behandling i hele landet. Det er blevet til 57 stikprøvebaserede, varslede tilsyn med registrerede kosmetiske behandlere og 20 reaktive tilsyn. De 57 varslede tilsyn med registrerede behandlere viser, at der er et højt patientsikkerhedsniveau på de registrerede klinikker, mens billedet ser anderledes ud på de klinikker, hvor styrelsen har været på reaktive tilsyn.

I 2017 og 2018 gennemførte Styrelsen for Patientsikkerhed 57 varslede sundhedsfaglige tilsyn med registrerede kosmetiske behandlere i hele landet, der resulterede i en tilsynsrapport. Tilsynene viser, at der generelt er et højt patientsikkerhedsniveau på de registrerede klinikker. Dog har styrelsen også været på 20 reaktive tilsyn, hvor billedet er et andet.

Styrelsen anbefaler, at man vælger en registreret kosmetisk behandler:

"Vi møder heldigvis oftest ordnede forhold blandt de registrerede behandlere, hvor vi udfører tilsyn. Til gengæld bliver vi også jævnligt opmærksomme på ikke-autoriserede og/eller ikke-registrerede behandlere, der udfører kosmetisk behandling uden de nødvendige kompetencer. Her er billedet oftest er et andet, og der kan være alvorlige problemer med patientsikkerheden. Hvis man overvejer en kosmetisk behandling anbefaler vi derfor, at man tjekker i det offentlige autorisationsregister om behandleren er autoriseret og registreret til at måtte udføre den pågældende kosmetiske behandling. I autorisationsregisteret kan man også få oplyst om behandleren eventuelt har tilsynssanktioner," fortæller overlæge og enhedschef Anette Lykke Petri.

Kosmetisk behandling må kun udføres af autoriserede sundhedspersoner med relevant speciallægeanerkendelse inden for de enkelte behandlingsformer. Sundhedspersonerne skal være registreret som kosmetiske behandlere i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Tæt kontrol med kosmetisk behandling

Det kosmetiske område følges tæt bl.a. ved at tage stikprøver blandt nyregistrerede kosmetiske behandlere, ligesom Styrelsen for Patientsikkerhed også foretager reaktive tilsyn uden varsel, hvis der er en konkret mistanke om brister i patientsikkerheden. I mange tilfælde afsluttes disse reaktive tilsyn ikke med en tilsynsrapport, fx hvis der er tale om autoriserede sundhedspersoner, der udfører kosmetisk behandling uden at være registreret.

I perioden 2017-2018 gennemførte styrelsen 20 af denne type reaktive tilsyn med kosmetiske behandlingssteder. Disse tilsyn kan alt efter sagens karakter munde ud i en faglig tilsynssag på den pågældende sundhedsperson.

Læs alle erfaringerne fra de sundhedsfaglige tilsyn i 2017 og 2018 med kosmetisk behandling

Fakta

  • Styrelsen for Patientsikkerhed fører tilsyn med alle behandlingssteder og autoriserede sundhedspersoner. Formålet med det sundhedsfaglige tilsyn er at vurdere patientsikkerheden og understøtte læring på behandlingsstederne.
  • Styrelsen for Patientsikkerhed har i 2017 og 2018 ført varslede tilsyn med 57 registrerede kosmetiske behandlere baseret på stikprøver. Derudover har der været 20 reaktive tilsyn, der ikke var varslede i samme periode.
  • Ved varslede tilsyn med kosmetisk behandling fører styrelsen tilsyn med de registrerede behandlere, deres eventuelle medhjælp og deres kosmetiske behandlingssteder.
  • Kosmetisk behandling forstås som korrektiv virksomhed, hvor det kosmetiske hensyn udgør den afgørende indikation, eller hvor hovedformålet er at forandre eller forbedre udseendet. Ifølge lovgivningen på området må kosmetisk behandling kun udføres af autoriserede sundhedspersoner, der er registreret som kosmetiske behandlere hos Styrelsen for Patientsikkerhed.
  • Kosmetiske behandlingssteder betragtes som behandlingssteder på lige fod med eksempelvis hospitaler og lægeklinikker. Det betyder, at de skal leve op til høje sundhedsfaglige krav.
  • Fra 2020 omlægger styrelsen tilsynet med kosmetisk behandling og tager nye målepunkter i brug, der i højere grad fokuserer på behandlingsstedernes organisering, ansvars- og kompetenceforhold.