Temadage om patientsikkerhed og medicinhåndtering

Del sidens indhold med andre

11. september 2019

Kort fortalt

Styrelsen for Patientsikkerhed inviterer til temadage om medicinhåndtering i november. Temadagene henvender sig primært til ledere og sundhedsfagligt personale i ældreplejen og foregår i Horsens og København.

I november holder Styrelsen for Patientsikkerhed temadage om patientsikkerhed i forbindelse med medicinhåndtering. Temadagene foregår i Horsens og København og henvender sig primært til sundhedspersoner i ældreplejen.

Programmet byder bl.a. på introduktion til nye funktioner i FMK, indblik i apotekernes rolle i samarbejdet om patientens medicin og inspiration fra konkrete projekter i ældreplejen. Styrelsen for Patientsikkerhed fortæller også nyt om dosisdispensering og AK-behandling og præsenterer læringsmateriale, der hjælper med at undgå medicinfejl, når man arbejder med risikosituationslægemidler.

Tid og sted

  • 13. november 2019 i Horsens
  • 27. november 2019 i København

Program og tilmelding

Se det fulde program og tilmelding til temadagene om medicinhåndtering