OBS-meddelelse: Vær opmærksom ved betjening af tryksårsforebyggende madrasser og puder

Del sidens indhold med andre

22. oktober 2019

Kort fortalt

Styrelsen for Patientsikkerhed har i dag udsendt en OBS-meddelelse, der sætter fokus på, hvad sundhedspersoner bør være ekstra opmærksomme på, når de betjener tryksårsforebyggende madrasser og puder.

Styrelsen for Patientsikkerhed har i dag udsendt en OBS-meddelelse, der sætter fokus på, hvad sundhedspersoner bør være ekstra opmærksomme på, når de betjener tryksårsforebyggende madrasser og puder.

Der sker jævnligt sker fejl med betjeningen af tryksårsforebyggende madrasser og puder. Det fremgår af rapporteringen af utilsigtede hændelser.

Betjeningsfejlene medfører, at patienten eller borgeren ikke får korrekt trykaflastning. Det kan føre til, at vedkommende udvikler tryksår, får forsinket helingen af sine tryksår, eller at eksisterende tryksår forværres. Derfor har Styrelsen for Patientsikkerhed udsendt en OBS-meddelelse, der beskriver de mest almindelige fejl ved betjening af tryksårsforebyggende madrasser og puder. Af OBS-meddelelsen fremgår det, hvad man som sundhedsperson skal være ekstra opmærksom på.

OBS-meddelelsen henvender sig til personale i den kommunale sundhedssektor og sygehuspersonale.

Læs OBS-meddelelsen om tryksårsforebyggende madrasser eller puder

Dansk Selskab for Patientsikkerhed har haft en indsats om forebyggelse af tryksår i projektet "I sikre hænder", som du kan læse mere om her