×

Kommuner inviteres til samlet rapportering af utilsigtede hændelser

22. maj 2019

Styrelsen for Patientsikkerhed har 22. maj udsendt invitation til kommuner om at deltage i implementering af samlerapportering.

Med samlerapportering bliver det enkelt at rapportere utilsigtede hændelser af mindre alvorlig karakter som for eksempel fald og medicin, der ikke er givet, på et papirskema.

En samlet rapportering af hændelserne synliggør tendenser og øger bevidstheden om utilsigtede hændelser. Formålet er at skabe kortere læringsloops og mere kvalitet i det lokale læringsarbejde.

Implementering i kommunerne fra efteråret 2019

Metoden er allerede pilotafprøvet i 10 kommuner. Den implementeres nu i alle landets kommuner fra efteråret 2019.

Styrelsen for Patientsikkerhed yder konsulentbidrag i implementeringsperioden og afholder workshops, der klæder kommunerne godt på til rapporteringen.

Se invitationen til kommunerne og et eksempel på et registreringsskema.

Læs evalueringen af pilotprojektet med de 10 kommuner.

Læs mere om samlerapportering.