×

Syv målepunkter for det risikobaserede tilsyn er sendt i høring

2. oktober 2018

Styrelsen for Patientsikkerhed har sendt de første syv sæt målepunkter for det risikobaserede tilsyn for 2019 i høring.

I 2019 er temaerne diagnostik og behandling med særligt fokus på det kirurgiske område samt sårbare patienter på de behandlingssteder, hvor det er relevant.

De udvalgte behandlingssteder, som der nu sendes målepunkter i høring for, er:

  • Føde- og jordemoderområdet

  • Det præhospitale område

  • Kliniske tandteknikerområdet

  • Kiropraktorområdet

  • Bandagistområdet

  • Vaccinationsområdet

  • Det sundhedsfaglige område hos forsvaret

Aktuelt arbejder styrelsen på yderligere tre målepunktsæt for det kirurgiske område på sygehuse samt på asylcentre og fængsler. Disse vil komme i høring på et senere tidspunkt.

I løbet af 2019 forventes der yderligere at komme målepunktsæt for bl.a. vagtlægeordninger, det parakliniske område, sundhedsplejen, det kosmetiske behandlingsområde, e-Health m.fl.

Find målepunkterne på høringsportalen.

Her finder du kommissoriet for arbejdet med målepunkter.