×

Kom til temadag om overgange i patientforløb

5. april 2018

Styrelsen for Patientsikkerhed afholder temadag om patientovergange og de udfordringer, overgange i patientforløb kan medføre.

Patientovergange kan være problematiske for både patienter og sundhedspersonale. Derfor afholder Styrelsen for Patientsikkerhed en temadag, som skal bidrage til vidensdeling om gode samarbejdsinitiativer, fx på tværs af kommune, hospital og praktiserende læge.

På temadagen vil der blive præsenteret erfaringer fra sundhedsvæsenet vedrørende problemer, der kan opstå i og omkring patientovergange. Temadagen finder sted i København 24. maj 2018, og du kan allerede nu tilmelde dig. Det fulde program vil blive offentliggjort senere.

Den primære målgruppe for temadagen er risikomanagere fra kommuner og regioner. Øvrige interesserede har mulighed for at skrive sig på venteliste, og overskydende pladser vil blive tildelt efter først-til-mølle-princippet.