Regioner: Fremsøgning af sager tilknyttet en lukket SOR-enhed

Del sidens indhold med andre

23. marts 2022

Det er i øjeblikket ikke muligt at fremsøge sager i Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD), som er tilknyttet en lukket SOR-enhed. Fejlen kan have betydning for regionernes arbejde med bl.a. årsrapporter og løbende håndtering af aktindsigtsanmodninger.

Det er i øjeblikket ikke muligt at tilgå utilsigtede hændelser i DPSD, som er rapporteret til et behandlingssted (en enhed), som er blevet lukket i SOR (Sundhedsvæsenets Organisationsregister). 

De utilsigtede hændelser, som er tilknyttet lukkede SOR-enheder, er ikke blevet slettet i DPSD, men det er ikke muligt for regionerne at fremsøge sagerne i øjeblikket. Hvis der er en sagsbehandler tilknyttet sagen, kan sagsbehandleren dog tilgå sagen. 

Om fejlen 

Adgangen til utilsigtede hændelser rapporteret til SOR-enheder, som efterfølgende er blevet lukket i SOR, er ophørt. Dette vil have en betydning for fx datatræk, indtil fejlen er udbedret. Regionerne skal derfor være særligt opmærksomme på denne fejl ved rapportudtræk fra DPSD til fx årsrapporter og besvarelse af aktindsigtsanmodninger. Fejlen er formentlig opstået i forbindelse med en opdatering foretaget 11. januar 2022. Styrelsen er i dialog med leverandøren om udbedring af fejlen.

Sådan ser du, hvilke SOR-enheder din region har lukket siden en specifik dato:

Har I behov for at blive klogere på, hvilke SOR-enheder, der er lukket i din region, og dermed hvilke SOR-enheder, der ikke længere kan trækkes data på, er det muligt at fremsøge i SOR-browseren. Dette kan fx være relevant i forbindelse med håndtering af aktindsigtsanmodninger, indtil fejlen er udbedret.

Gå til hjemmesiden: sorbrowser.sundhedsdatastyrelsen.dk 

Søgningen filtreres i venstre sidemenu på følgende måde:

  • "Enhedsstatus" vælges til ”Kun lukkede enheder”
  • "Institutionsejer" vælges til den pågældende region
  • "Enhed er ændret efter" ændres til f.eks. 1/1-2021

Denne søgning vil vise samtlige SOR-enheder i Region X, som er blevet lukket i perioden 1/1-2021 til d.d. Ønsker man at gå længere tilbage i tid, ændres værdien blot i ”Enhed er ændret efter”.

Det er muligt at eksportere søgeresultater til en excel-fil for bedre overblik:

Det er muligt at eksportere søgeresultater til en excel-fil for bedre overblik:

Spørgsmål til ovenstående bedes sendt til viden@stps.dk.