DPSD får nyt rapportcenter

Del sidens indhold med andre

11. december 2017

Kort fortalt

Den 11. december får DPSD nyt rapportcenter. Det bliver mere brugervenligt med opdateringer i både udseende og søgefunktion.

Det nye rapportcenter er især rettet mod at gøre rapportcenteret i DPSD mere brugervenligt. Ændringerne fra det gamle til det nye rapportcenter indebærer:

  • Ny navigation i rapporter (Brugeren starter med at få vist alle rapporter, genveje, kategorier, og har mulighed for fritekstsøgning med det samme).
  • Ny og hurtig søgefunktion på forsiden (avanceret søgefunktion er stadig tilgængelig).
  • Alfabetisk sortering af rapporter, mapper og rapportkategorier.
  • Ændring i kolonnerækkefølge (rapportnavn kommer nu først).
  • Bedre understøttelse til tekstfelter i listerapporter (når der laves listerapporter er det muligt at lave én række til felter f.eks. hændelsesbeskrivelse som fylder meget). Funktionen hedder ”Vis i egen række” og sætter valgte felt under de øvrige felter.
  • Rapporthistorik over seneste 50 rapporter – også fra sidste gang man var logget på.
  • Man har nu mulighed for at gemme rapporter før de køres/udføres, og der kan laves automatiske rapporter/planer med CSV-filer (data-filer).
  • Lokationsopslaget forbedret (feltet Information Tekst er fjernet og der gives mere skærmplads til hospital- og kommune tekstboks).
  • Advarsel ved ugemte ændringer i hændelser ved sagsbehandling når man forsøger at forlade siden.
Den nye forside på rapportcenteret viser hurtigsøgning, genveje og rapportkategorier

Figur: Den nye forside på rapportcenteret viser hurtigsøgning, genveje og rapportkategorier.