Rapportcenteret
Generelt om Rapportcenteret
Rapportcenteret
Rapportcenteret anvendes til at lave rapporter. En rapport kan fx være en opgørelse over, hvor mange utilsigtede hændelser, der har været rapporteret inden for et bestemt område. En rapport kan også indeholde en liste over de utilsigtede hændelser, der er rapporteret i en bestemt tidsperiode.
I en rapport kan man specificere, hvilke data (information fra en rapporteret utilsigtet hændelse), man er interesseret i at se nærmere på, og hvordan data skal fremvises.
Man tilgår Rapportcenteret via diagram-ikonet i venstre-menuen.
Man vil som udgangspunkt få vist sine Favoritrapporter som det første, når man tilgår Rapportcenteret.
Vælger man en anden Rapportkategori, vil Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) huske ens sidste valg inden for samme session (indtil man logger ud af DPSD).
Genveje
Under Genveje er der tre forskellige rapportkategorier (Favoritrapporter, Rapporthistorik, Administrators forslag), som vil blive gennemgået i følgende afsnit.
Favoritrapporter
Under Favoritrapporter vises en oversigt over de rapporter, man har markeret som favorit. Fordelen ved at markere specifikke rapporter som favoritter er, at man hurtigt kan tilgå de rapporter, man anvender ofte.
Du tilføjer en rapport som favorit ved at finde og markere den ønskede rapport og klikke på Egenskaber.
Vinduet Rapport egenskaber dukker nu op. Rul helt ned i højre-menuen og sæt flueben i boksen Markeret som Favorite. Klik herefter OK. Din rapport er nu gemt som en favorit og vil fremgå i oversigten under Favoritrapporter.
Der er ikke nogen begrænsning på, hvor mange favoritrapporter man kan have, og man kan også favoritmarkere rapporter, man ikke selv har oprettet.
Rapporthistorik
Administrators forslag
Under Administrators forslag i Rapportcenteret har Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) udarbejdet forslag til rapporter, som alle DPSD-brugere kan anvende til egne data.
Rapporterne er lavet som en hjælp til, hvilke typiske dataudtræk man kan lave i DPSD. Derudover vil STPS løbende lægge nye rapporter op, fx i forbindelse med aktuelle aktindsigtsanmodninger eller pressesager, som berører flere kommuner eller regioner.
Der er mulighed for at genbruge rapporten, som den er. Man kan også lave tilpasninger til rapporten og gemme den som ny. Det er meget vigtigt, at man gemmer rapporten som ny og ikke overskriver den eksisterende rapport, hvis man har lavet ændringer til rapporten. Ellers vil ændringerne slå igennem til alle brugere, som anvender den oprindelige rapport.
For at tilgå og ændre administrators rapport skal du markere den rapport, du ønsker at anvende, og klikke på Ændre.
Du bliver nu ført over til Rapporteditoren, hvor du kan lave dine tilpasninger til rapporten.
Klik på Gem rapport for at gemme rapporten.
Giv rapporten et nyt navn og vælg hvilken Rapportkategori, rapporten skal gemmes under.
Husk at sikre dig, at boksen Gem som ny rapport er markeret og ikke Overskriv eksisterende rapport.
Søg og tilgå en eksisterende rapport
Søg og tilgå en eksisterende rapport
For at fremsøge og tilgå en eksisterende rapport kan man benytte sig af søgefeltet øverst på forsiden af Rapportcenteret.
Hvis du kender navnet på den rapportkategori (mappe), rapporten tilhører, kan du markere den pågældende rapportkategori i listen til venstre. Hvis du ikke kender rapportkategorien, skal du vælge kategorien Alle. Skriv herefter navnet/dele af navnet på rapporten og klik på forstørrelsesglasset eller [ENTER].
Hvis du ikke kender navnet på rapporten, kan du anvende Avanceret til at søge rapporten frem ved hjælp af nedenstående søgekriterier. Fx hvis du er interesseret i at kigge på alle rapporter, din kollega har lavet, kan du angive kollegaens navn i feltet Oprettet af.
Private og offentlige rapporter
Private og offentlige rapporter
Når man gemmer en rapport, vil rapporten som udgangspunkt være indstillet til at være Privat. Dvs., at det kun er dig, som har oprettet den, der kan tilgå og se den. Man kan se, om ens rapport er privat eller offentlig under kolonnen Privat Rapport.
Det er muligt at gøre sin rapport offentlig ved at markere sin rapport med et flueben og klikke på Egenskaber.
Fjern fluebenet i boksen Privat rapport og klik på OK. Din rapport er nu offentlig og kan tilgås af andre brugere. Brugere fra andre lokationer kan ikke se jeres data, selvom de anvender samme rapport. Det er derfor en fordel at gøre brug af andre brugeres rapporter for at blive inspireret til, hvilke dataudtræk der kan laves i DPSD, og så man ikke behøver at ”opfinde” og lave samme rapport fra bunden selv.
Man kan gøre sin rapport privat igen ved at sætte flueben i boksen igen.
Rapportkategorier – tilføj og fjern
Rapportkategorier
Under Rapportkategorier i Rapportcenteret findes en liste over alle de rapportkategorier, der er oprettet i Dansk Patientsikkerhedsdatabase. Rapportkategorier kan sammenlignes med mapper, hvor rapporter bliver gemt. Den øverste kategori Alle indeholder alle rapporter fra alle rapportkategorier og kan være god, når man skal søge efter en rapport, men man ikke ved, hvilken rapportkategori den hører under.
Opret/ændr/slet en rapportkategori
Der kan være behov for at oprette nye rapportkategorier eller ændre/slette en eksisterende rapportkategori. Dette gøres ved at klikke på tandhjul-ikonet i venstre-menuen og herefter Indrapporter kategorier.
Du bliver nu ført hen til siden Rapportkategorier, hvor du får vist en oversigt over alle rapportkategorier, der er oprettet.
Opret ny rapportkategori ved at klikke på Ny.
Angiv et sigende navn til rapportkategorien og evt. en beskrivelse. Klik OK for at gemme.
Slet en eksisterende rapportkategori ved at markere den ønskede rapportkategori og klik på Slet.
Vær opmærksom på, at det ikke er muligt at slette en rapportkategori, hvis der stadig er gemte rapporter i rapportkategorien. Man skal derfor have slettet alle rapporter i kategorien, før den kan slettes. Man kan se, hvor mange offentlige rapporter der er i rapportkategorien i kolonnen Antal rapporter.
Ændr en eksisterende rapportkategori ved at markere den ønskede rapportkategori og klik på Egenskaber. Du får nu mulighed for at ændre navnet på rapportkategorien og beskrivelsen. Ændringen vil slå igennem for alle brugere. Det kan derfor være en god idé at informere kollegaer, når man har opdateret navnet på rapportkategorien, så de kender det nye navn.
Hvilken rapporttype skal jeg vælge?
Hvilken rapporttype skal jeg vælge?
Det første, du skal tage stilling til, når du opretter en ny rapport, er hvilken rapporttype din rapport skal være, dvs. hvilken måde data skal fremvises på. Valget af rapporttypen afhænger bl.a. af, om du er interesseret i at se på antallet af utilsigtede hændelser, eller om det er indholdet i hændelserne, du vil læse mere om.
Nedenfor er det beskrevet, hvilke rapporttyper der kan vælges, og hvad de kan anvendes til:
- Lagkagediagram – Anvendes til at få antal af utilsigtede hændelser fordelt på én variabel
- Søjlediagram – Anvendes til at få antal af utilsigtede hændelser fordelt på én variabel
- Linjediagram - Anvendes til at få antal af utilsigtede hændelser fordelt på én variabel
- Boblediagram - Anvendes til at få antal af utilsigtede hændelser fordelt på én variabel
- Simpel listerapport – Anvendes til at læse indholdet af utilsigtede hændelser
- Krydstabuleringsrapport - Anvendes til at få antal af utilsigtede hændelser fordelt på to variabler
- Kun Data (CSV file) – Anvendes til mere avanceret dataanalyse i Excel samt til at læse indholdet af utilsigtede hændelser
Søjlediagram
Søjlediagram
Søljediagram anvendes, når man er interesseret i at få antal af utilsigtede hændelser fordelt på én variabel. Eksempler på søjlediagrammer ses nedenfor:
Opret ny rapport - Søjlediagram
For at oprette en ny rapport, hvor data er fremstillet via et søjlediagram, skal du gøre følgende:
1. Gå til Rapportcentret
2. Klik på Rapporteditor
Du bliver nu ført over i Rapporteditoren, hvor du specificerer indholdet i rapporten.
3. Vælg Søjlediagram som rapporttype
Under Diagram detaljer angives, hvilke variabler dataudtrækket skal være baseret på.
5. I feltet Dataværdi, der skal anvendes på graf angives *Sagsnummer.
OBS: Laver man en opgørelse over antallet af utilsigtede hændelser, der er rapporteret via samlerapportering, henvises til vejledningen for udarbejdelse af rapporter til samlerapportering, da der gælder nogle andre forhold her.
6. I feltet Grupperet via skal man angive, hvilken variabel antallet af utilsigtede hændelser skal være grupperet/fordelt efter dvs. hvad søjlerne skal vise. Det kunne fx være en af variablerne:
- DPSD Hovedgruppe: Antal utilsigtede hændelser fordelt på hovedgrupperne i DPSD-klassifikationen.
- DPSD Proces: Antal utilsigtede hændelser fordelt på processerne i DPSD-klassifikationen.
- DPSD Problem: Antal utilsigtede hændelser fordelt på problemerne i DPSD-klassifikationen.
- Alvorlighed: Antal utilsigtede hændelser fordelt på alvorlighedsgraderne.
- Hændelsessted: Antal utilsigtede hændelser fordelt på behandlingssteder i kommunen eller Andet regionalt.
- Hospital: Antal utilsigtede hændelser fordelt på hospitaler i regionen.
- Sagsstatus: Antal utilsigtede hændelser fordelt på sagernes sagsstatus (Åbne, lukket, slettet osv.). Kan fx være nyttig i forhold til at se, hvor mange åbne sager der er på en lokation.
- *Opret dato [Month]-Trend: Antal utilsigtede hændelser fordelt på måneder.
- *Opret dato [Year]-Trend: Antal utilsigtede hændelser fordelt på år.
7. Hvis man vil have, at søjlerne sorterer sig i stigende eller faldende rækkefølge, kan man klikke på rullemenuen til højre for Sagsnummer og vælge Stigende eller Faldende.
Man kan anvende feltet Undergrupper, hvis man vil fordele sine data på to variabler. Det anbefales dog ikke, da man ofte ender med et visuelt utilfredsstillende resultat.
Længere nede under Diagram detaljer har du mulighed for at give akserne en titel, samt hvor og om forklaringsboksen skal være placeret i rapporten.
Under Datointerval skal du præcisere, hvilken tidsperiode du ønsker at se antallet af utilsigtede hændelser for.
8. I feltet For skal du vælge, hvilken datovariabel du vil basere din tidsperiode på. Her vil man typisk vælge en af nedenstående variabler:
- *Opret dato: Datoen for, hvornår hændelsen er rapporteret.
- *Sagsafslutning dato: Datoen for, hvornår hændelsen senest er afsluttet og indsendt til STPS.
- Første afslutningsdato: Datoen for, hvornår hændelsen første gang er afsluttet.
- *Hændelsesdato: Datoen for, hvornår rapportøren har angivet, at hændelsen er sket.
OBS: Datoen kan være fejlagtigt angivet af rapportøren, fx med en ikke-valid dato eller med et forkert årstal. Rapportøren kan rapportere hændelser bagud. Det betyder, at hvis man laver to ens dataudtræk, er det ikke sikkert, at man får samme resultat begge gange, da rapportøren kan have rapporteret en hændelse og dermed ændret antallet i den periode, man laver dataudtrækket på.
9. Herefter skal det vælges, hvilken tidsperiode man ønsker, at rapporten skal være afgrænset til. Man kan vælge tidsperioden via de prædefinerede tidsintervaller eller angive en specifik ”fra/til”-dato.
Vær opmærksom på, når du anvender *Sagsafslutning dato og Første sagsafslutningsdato vil ”til”-datoen ikke være inkluderet i dataudtrækket, som den er med variablerne *Opret dato og *Hændelsesdato. Dette gælder både, når man anvender de prædefinerede intervaller, og når man selv angiver en fra/til-dato. Det betyder, hvis du fx er interesseret i at få et dataudtræk for januar måned, så skal du angive datoerne:
Fra: 01-01-2019 og Til: 01-02-2019.
Hvis dit dataudtræk derimod er baseret på *Opret dato eller *Hændelsesdato skal du angive datoerne:
Fra: 01-01-2019 og Til: 31-01-2019.
Under Betingelser kan du afgrænse dit dataudtræk til kun at omhandle specifikke områder eller kategorier. Det kan fx være, at du er interesseret i at afgrænse dit dataudtræk i forhold til hændelser:
- der kun vedrører et specifikt plejehjem (hændelsessted)
- der har alvorlighedsgraden Alvorlig og Dødelig
- der er sagsafsluttet (Lukket)
- der er kategoriseret inden for et eller flere bestemte områder i DPSD-klassifikationen, fx medicin, infektion, osv. (DPSD Hovedgruppe, DPSD Proces, DPSD Problem)
- hvor hændelsesbeskrivelsen indeholder bestemte ord
- hvor der er angivet bestemte fokusområder eller emneord
- som er sket i en patientovergang (*Rolle i hændelsen).
Der er udarbejdet en separat vejledning (Afgræns rapport via betingelser) til, hvordan man tilføjer betingelser i ens rapport.
10. Udfør rapport ved at klikke på Udfør rapport nederst til højre
Krydstabuleringsrapport
Krydstabuleringsrapport
Krydstabuleringsrapport anvendes til at få antal af utilsigtede hændelser fordelt på to variabler. Eksempel på krydstabuleringsrapport ses nedenfor:
Opret ny rapport - Krydstabuleringsrapport
For at oprette en ny rapport, hvor data er fremstillet via en krydstabuleringsrapport skal du gøre følgende:
1. Gå til Rapportcenteret
2. Klik på Rapporteditor
Du bliver nu ført over i Rapporteditoren, hvor du specificerer indholdet i rapporten.
3. Vælg Krydstabuleringsrapport som rapporttype
4. Under Titler kan du indtaste en titel, som fremgår af rapporten. Der er fire forskellige placeringer på rapporten, hvor titlen kan fremgå. Det er ikke obligatorisk at skrive en titel.
Under Krydstabuleringsrapport detaljer angives, hvilke variabler dataudtrækket skal være baseret på.
5. I feltet Dataværdi, der skal anvendes i krydstabulering angives *Sagsnummer.
OBS: Laver man en opgørelse over antallet af utilsigtede hændelser, der er rapporteret via samlerapportering henvises til vejledningen for udarbejdelse af rapporter til samlerapportering, da der gælder nogle andre forhold her.
6. I felterne Grupperet via (række og kolonne) skal man angive, hvilke to variabler antallet af utilsigtede hændelser skal være grupperet/fordelt efter. Det kunne fx være en kombination af variablerne:
- DPSD Hovedgruppe (række) og Alvorlighed (kolonne): Antal utilsigtede hændelser fordelt på hovedgrupperne i DPSD-klassifikationen, samt hvor alvorlige de var for de forskellige hovedgrupper.
- Hændelsessted (række) og Alvorlighed (kolonne): Antal utilsigtede hændelser fordelt på behandlingssteder, samt hvor alvorlige de var for de forskellige behandlingssteder.
- Sagsstatus (række) og Alvorlighed (kolonne): Antal utilsigtede hændelser fordelt på sagernes sagsstatus (Åbne, lukket, slettet osv.), samt hvor alvorlige de er.
- Sagsejernavn (række) og Sagsstatus (kolonne): Antal utilsigtede hændelser fordelt på, hvem der er sagsbehandler på sagen og sagens status (Åben, lukket, slettet osv.)
- *Opret dato [Month]-Trend (række) og Hospital (Kolonne): Antal utilsigtede hændelser fordelt på måneder og på hvilket hospital, de er rapporteret til.
7. Hvis man vil have, at antallet sorterer sig i stigende eller faldende rækkefølge, kan man klikke på rullemenuen til højre for Sagsnummer og vælge Stigende eller Faldende.
Man kan anvende feltet Undergrupperet via, hvis man vil fordele ens data på en tredje variabel. Det anbefales ikke at anvende denne, da man ofte ender med et visuelt utilfredsstillende resultat.
Under Datointerval skal du præcisere, hvilken tidsperiode du ønsker at se antallet af utilsigtede hændelser for.
8. I feltet For skal du vælge, hvilken datovariabel du vil basere din tidsperiode på. Her vil man typisk vælge en af nedenstående variabler:
- *Opret dato: Datoen for, hvornår hændelsen er rapporteret.
- *Sagsafslutning dato: Datoen for, hvornår hændelsen senest er afsluttet og indsendt til STPS.
- Første afslutningsdato: Datoen for, hvornår hændelsen første gang er afsluttet.
- *Hændelsesdato: Datoen for, hvornår rapportøren har angivet, at hændelsen er sket.
OBS: Datoen kan være fejlagtigt angivet af rapportøren, fx med en ikke-valid dato eller med et forkert årstal. Rapportøren kan rapportere hændelser bagud. Det betyder, at hvis man laver to ens dataudtræk, er det ikke sikkert, at man får samme resultat begge gange, da rapportøren kan have rapporteret en hændelse og dermed ændret antallet i den periode, man laver dataudtrækket på.
9. Herefter skal det vælges, hvilken tidsperiode man ønsker, at rapporten skal være afgrænset til. Man kan vælge tidsperioden via de prædefinerede tidsintervaller eller angive en specifik ”fra/til”-dato.
Vær opmærksom på, når du anvender *Sagsafslutning dato og Første sagsafslutningsdato vil ”til”-datoen ikke være inkluderet i dataudtrækket, som den er med variablerne *Opret dato og *Hændelsesdato. Dette gælder både, når man anvender de prædefinerede intervaller, og når man selv angiver en fra/til-dato. Det betyder, hvis du fx er interesseret i at få et dataudtræk for januar måned, skal du angive datoerne:
Fra: 01-01-2019 og Til: 01-02-2019.
Hvis dit dataudtræk derimod er baseret på *Opret dato eller *Hændelsesdato, skal du angive datoerne:
Fra: 01-01-2019 og Til: 31-01-2019.
Under Betingelser kan du afgrænse dit dataudtræk til kun at omhandle specifikke områder eller kategorier. Det kan fx være, at du er interesseret i at afgrænse dit dataudtræk i forhold til hændelser:
- der kun vedrører et specifikt plejehjem (hændelsessted)
- der har alvorlighedsgraden Alvorlig og Dødelig
- der er sagsafsluttet (Lukket)
- der er kategoriseret inden for et eller flere bestemte områder i DPSD-klassifikationen, fx medicin, infektion, osv. (DPSD Hovedgruppe, DPSD Proces, DPSD Problem)
- hvor hændelsesbeskrivelsen indeholder bestemte ord
- hvor der er angivet bestemte fokusområder eller emneord
- som er sket i en patientovergang (*Rolle i hændelsen).
Der er udarbejdet en separat vejledning (Afgræns rapport via betingelser) til, hvordan man tilføjer betingelser i ens rapport.
10. Udfør rapport ved at klikke på Udfør rapport nederst til højre
11. Du får nu vist rapporten. Ønsker du at komme tilbage til rapporteditoren, klikker du på de to stjerner i venstre hjørne. Du har også mulighed for at udskrive og gemme rapporten. Dette er beskrevet i en separat vejledning (Gem, udskriv og rediger rapport).
Simpel listerapport
Simpel listerapport
Simpel listerapport anvendes til at læse indholdet af utilsigtede hændelser. Eksempel på en listerapport ses nedenfor:
Opret ny rapport – simpel listerapport
For at oprette en ny rapport, hvor data er fremstillet via en simpel listerapport, skal du gøre følgende:
1. Gå til Rapportcentret
2. Klik på Rapporteditor
Du bliver nu ført over i Rapporteditoren, hvor du specificerer indholdet i rapporten.
3. Vælg Simpel listerapport som rapporttype
4. Under Titler kan du indtaste en titel, som fremgår af rapporten. Der er fire forskellige placeringer på rapporten, hvor titlen kan fremgå. Det er ikke obligatorisk at skrive en titel.
5. Under Listerapport detaljer skal du angive, hvilke variabler du er interesseret at læse noget om for hændelserne. Du tilføjer en variabel ved at klikke på Tilføj.
Typiske variabler, man kan anvende i simple listerapporter, er:
- Sagsnummer: Angiver sagens sagsnummer. Kan være nyttig, hvis man skal referere til hændelsen, så man kan søge og tilgå hændelsen i Søgemodulet.
- Hændelsessted: Angiver, hvor hændelsen er sket.
- Sagsstatus: Angiver, om sagen er åben, lukket, slettet osv.
- Alvorlighed: Angiver, hvilken alvorlighedsgrad der er angivet for hændelsen.
- DPSD Hovedgruppe: Angiver, hvilken DPSD-hovedgruppe fra klassifikationen der er angivet.
- Hændelsesbeskrivelse: Indeholder teksten, hvor rapportøren har beskrevet, hvad der er sket.
- Forslag til forebyggelse: Indeholder teksten, hvor rapportøren har beskrevet forslag til forebyggelse
- Hvordan kunne det ske?: Indeholder teksten, som sagsbehandleren har angivet som mulige årsager til hændelsen.
- Læring og tiltag: Indeholder teksten, som sagsbehandlere har angivet i forhold til, hvilken læring der kan drages af hændelsen, og hvilke tiltag og handleplaner der er sat i gang på baggrund af denne læring.
Se listen over flere relevante variable i vejledningen Oversigt over variable.
Vær opmærksom på, at hvis du har tekstvariabler med i din listerapport, forringer det ofte læsbarheden, da felterne vil blive presset sammen, og teksten kan sprede sig på flere sider.
Dette kan man afhjælpe via funktionen Vis i egen række. Funktionen gør, at feltet bliver vist separat i sin egen række. På den måde gøres der mere plads til teksten, og det bliver mere læsbart, se eksemplet nedenfor.
Det er kun muligt at slå Vis i egen række til for én variabel i rapporten.
Samtidig anbefales det at anvende papirretningen Landskab, så der er mere plads i bredden af rapporten. Du ændrer papirretningen under Rapporttype i højre hjørne.
Under Datointerval skal du præcisere, hvilken tidsperiode du ønsker at se antallet af utilsigtede hændelser for.
6. I feltet For skal du vælge, hvilken datovariabel du vil basere din tidsperiode på. Her vil man typisk vælge en af nedenstående variabler:
- *Opret dato: Datoen for, hvornår hændelsen er rapporteret.
- *Sagsafslutning dato: Datoen for, hvornår hændelsen senest er afsluttet og indsendt til STPS.
- Første afslutningsdato: Datoen for, hvornår hændelsen første gang er afsluttet.
- *Hændelsesdato: Datoen for, hvornår rapportøren har angivet, at hændelsen er sket.
OBS: Datoen kan være fejlagtigt angivet af rapportøren, fx med en ikke-valid dato eller med et forkert årstal. Rapportøren kan rapportere hændelser bagud. Det betyder, at hvis man laver to ens dataudtræk, er det ikke sikkert, at man får samme resultat begge gange, da rapportøren kan have rapporteret en hændelse og dermed ændret antallet i den periode, man laver dataudtrækket på.
7. Herefter skal det vælges, hvilken tidsperiode man ønsker, at rapporten skal være afgrænset til. Man kan vælge tidsperioden via de prædefinerede tidsintervaller eller angive en specifik ”fra/til”-dato.
Vær opmærksom på, når du anvender *Sagsafslutning dato og Første sagsafslutningsdato vil ”til”-datoen ikke være inkluderet i dataudtrækket, som den er med variablerne *Opret dato og *Hændelsesdato. Dette gælder både, når man anvender de prædefinerede intervaller, og når man selv angiver en fra/til-dato. Det betyder, hvis du fx er interesseret i at få et dataudtræk for januar måned, skal du angive datoerne:
Fra: 01-01-2019 og Til: 01-02-2019.
Hvis dit dataudtræk derimod er baseret på *Opret dato eller *Hændelsesdato skal du angive datoerne:
Fra: 01-01-2019 og Til: 31-01-2019.
Under Betingelser kan du afgrænse dit dataudtræk til kun at omhandle specifikke områder eller kategorier. Det kan fx være, at du er interesseret i at afgrænse dit dataudtræk i forhold til hændelser:
- der kun vedr. et specifikt plejehjem (hændelsessted)
- der har alvorlighedsgraden Alvorlig og Dødelig
- der er sagsafsluttet (Lukket)
- der er kategoriseret inden for et eller flere bestemte områder i DPSD-klassifikationen, fx medicin, infektion, osv. (DPSD Hovedgruppe, DPSD Proces, DPSD Problem)
- hvor hændelsesbeskrivelsen indeholder bestemte ord
- hvor der er angivet bestemte fokusområder eller emneord
- som er sket i en patientovergang (*Rolle i hændelsen).
Der er udarbejdet en separat vejledning (Afgræns rapport via betingelser) til, hvordan man tilføjer betingelser i ens rapport.
8. Udfør rapport ved at klikke på Udfør rapport nederst til højre
Rapport til samlerapportering
Rapporter til samlerapportering
Denne vejledning gennemgår hvordan man laver en rapport over utilsigtede hændelser, der er rapporteret via samlerapportering.
Vær opmærksom på, at efter implementeringen af kommunernes behandlingssteder fra Sundhedsvæsenets Organisationsregister (SOR) til Dansk Patientsikkerhedsdatabase (DPSD) i januar 2022, skal rapporterne udarbejdes på en anden måde end tidligere. Dette har samtidig en betydning hvis man laver en rapport som strækker sig før og efter januar 2022. Dette beskrives også i denne vejledning.
Rapportskabeloner til samlerapporteringer
Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet en række rapportskabeloner særligt til samlerapporteringer, som alle kommuner kan anvende.
Rettigheder i Sundhedsvæsenets Elektroniske Brugerstyring (SEB) afgører rapportens indhold
Anvend rapportskabelon
Man tilgår rapportskabelonerne ved at gøre følgende:
1. Gå til Rapportcenteret
2. Klik på Samlerapportering standardrapporter under Rapportkategorier
4. Klik på Ændre
5. Der er som standard indsat en titel på rapporten. Under Titler kan du give rapporten en anden titel eller anden placering.
6. Under Diagram detaljer kan du se hvilke variable rapporten indeholder. Der må ikke ændres på variablene for: Aggregeringsfunktion til angivelse på graf og Dataværdi, der skal anvendes på graf, som er markeret med rødt nedenfor.
7. Under Datointerval kan du se hvilken tidsperiode rapporten indeholder.
8. Under Betingelser kan du se hvilke søgeafgrænsninger der er opsat for rapporten. Alle rapportskabeloner er som standard opsat med nedenstående kriterier:
Afgræns rapport til specifik behandlingssted
Det er muligt at afgrænse rapporten til kun at inkludere samlerapporteringer, som er rapporteret på et bestemt behandlingssted. Dette er dog kun nødvendigt i de tilfælde, hvor udføreren af rapporten har adgang til flere behandlingssteder. Hvis en sagsbehandler, som kun har adgang til plejehjem x, udfører rapporten, vil rapporten kun inkludere data fra det specifikke plejehjem. Hvis en sagsbehandler har adgang til flere plejecentre i kommunen, men kun er interesseret i at se data fra et af plejehjemmene, kan sagsbehandleren tilføje en betingelse mere, så data bliver afgrænset til det specifikke plejehjem. Dette gøres på følgende måde:
9. Klik pilen i den grå boks til højre for nederste linje og herefter klik på +Ny linje.
10. Der kommer en ny linje frem med tre felter, som vist nedenfor:
11. De tre felter skal udfyldes således:
- Vælg felt: Klik på feltet og søg efter Enhed (rød firkant).
- Vælg operator: Klik på feltet og vælg Lig med (blå firkant).
- Vælg værdi: Skriv navnet på behandlingsstedet (grøn firkant). Hvis du er i tvivl om hvilket navn behandlingsstedet er registeret som, kan du slå det op i lokationsopslaget.
12. Udfør rapporten ved at klikke på Udfør rapport nederst på siden
13. Ønsker du at lave ændringer til rapporten kan du klikke på de to stjerner øverst til højre for at komme tilbage til Rapporteditoren.
Gem rapport
Du har to muligheder for at gemme rapporten:
- Fra rapporteditoren: Du kan gemme rapporten fra Rapporteditoren ved at klikke på Gem rapport nederst på siden.
- Efter udførelse af rapporten: Du kan gemme rapporten efter udførelse af rapporten ved at klikke på pilen der peger nedad.
Der kommer et nyt vindue frem, hvor du skal give rapporten et nyt navn og vælge rapportkategori (din kommunes mappe), som rapporten skal gemmes i.
Gem, udskriv og rediger rapport
Gem, udskriv og rediger rapport
Når du har specificeret dit dataudtræk, klikker du på Udfør rapport for at få vist rapporten.
Hvis du laver et stort dataudtræk, kan det godt tage op til et par minutter, før rapporten er klar.
Tilbage til Rapporteditoren
Hvis du vil tilbage til Rapporteditoren, fordi du vil ændre din afgrænsning, skal du klikke på de to stjerner øverst til venstre.
Gem rapport
Hvis du vil gemme rapporten, skal du klikke på ikonet med pilen, der peger nedad.
Et nyt vindue dukker op, hvor du skal vælge, om rapporten skal gemmes som en ny rapport, eller om den skal overskrive en eksisterende.
Du kan også gemme rapporten inde fra Rapporteditoren ved at klikke på Gem rapport.
Udskriv rapport
Du kan vælge at udskrive hele rapporten eller den aktuelle side ved at klikke på printerikonerne.
Oversigt over variable
Oversigt over variable i DPSD
Nedenfor er listet de typiske anvendte variable i DPSD. Listen kan bruges til at få et overblik over hvilke variable, der kan være relevante at inkludere i ens rapport, eller afgrænse via betingelser.
Tekstfelter
- Hændelsesbeskrivelse
- Forslag til forebyggelse
- Beskrivelse af sagsopfølgning
- Hvordan kunne det ske?
- Læring og tiltag
- Grund for ændring (begrundelse for afvisning/sletning)
Med værdier
- Alvorlighed
- DPSD Hovedgruppe
- DPSD proces
- DPSD problem
- Sagsstype
- Sagsstatus
- Faggruppe (rapportørens faggruppe)
- Flere patienter involveret
- Strålingstype
- Status (kategori for afvisning/sletning)
- Terapeuttype
- Speciallægetype
- ·Øvrige behandlergrupper
- Andet kommunalt
Om hændelsesstedet
- Lokation (prikkerne i lokationsopslaget)
- Location Group (Hospital, andet regional, privat, kommune) – bemærk, at variablen skal vælges under overskriften Hændelsen
- Enhed (hændelsessted for andet regional og kommune)
- Stednavn (private behandlingssteder i kommunen eller kan ikke fremsøge behandlingssted i kommunen)
- Afdeling
- Hospital
- Hændelsessted
- Region
- Kommune
- Postnummer
- By
- Gade
Om involveret lokation
- Involveret institutionstype (prikkerne i lokationsopslaget)
- Location group (Hospital, andet regional, privat, kommune) – bemærk, at variablen skal vælges under overskriften Involveret lokalitet)
- Involveret enhed
- Involveret stednavn
- Involveret afdeling
- Involveret hospital
- Involveret lokationsnavn
- Involveret region
- Involveret kommune
- Involveret postnummer
- Involveret by
- Involveret gade
- Rolle i hændelsen
- Involveret sted ja (Kun relevant for sager oprettet før 23. marts 2022)
- Rapportør-angivet involveret lokation (Kun relevant for sager oprettet i tidsrummet 11. januar 2022 til 15. marts 2022)
Om hændelsesdatoen
- Opret dato
- Opret dato [Year/Month] – Trend
- Opret dato [Year/Quater] – Trend
- Opret dato [Year] – Trend
- Sagsafslutning dato
- Sagsafslutning dato [Year/Month] – Trend
- Sagsafslutning dato [Year/Quater] – Trend
- Sagsafslutning dato [Year] – Trend
- Første sagsafslutningsdato
- Første sagsafslutningsdato [Year/Month] – Trend
- Første sagsafslutningsdato [Year/Month] – Trend
- Første sagsafslutningsdato [Year/Month] – Trend
- Hændelsesdato
- Hændelsesdato [Year/Month] – Trend
- Hændelsesdato [Year/Quater] – Trend
- Hændelsesdato [Year] – Trend
Involveret medicin
- Handelsesnavn
- Indholdsstof
- ATC-kode
- Fabrikant
- Styrke
- Administrationsvej
- Form
Medicinsk udstyr
- Udstyrstype
- Fabrikant (udstyr)
- Handelsnavn (udstyr)
- Model
- Type nummer
- Serie nummer
- Bemærkninger (udstyr)
- Lægemiddelstyrelsen orienteret
Øvrige
- Titel
- Sagsnummer
Afgræns rapport via betingelser
Betingelser
Under Betingelser i Rapporteditoren kan du afgrænse din rapport til kun at omhandle specifikke områder eller kategorier. Det kan fx være, at du er interesseret i at afgrænse dit dataudtræk i forhold til hændelser:
- der kun vedrører et specifikt plejehjem (enhed)
- der har alvorlighedsgraden Alvorlig og Dødelig
- der er sagsafsluttet (Lukket)
- der er kategoriseret inden for et eller flere bestemte områder i DPSD-klassifikationen, fx medicin, infektion, osv. (DPSD Hovedgruppe, DPSD Proces, DPSD Problem)
- hvor hændelsesbeskrivelsen indeholder bestemte ord
- hvor der er angivet bestemte fokusområder eller emneord
- som er sket i en patientovergang (*Rolle i hændelsen).
Tilføj betingelse
For at angive en betingelse, som afgrænser indholdet i din rapport, skal du under Betingelser udfylde de tre følgende felter:
- Vælg felt: Vælg en variabel, som du vil afgrænse dit dataudtræk på. Fx Alvorlighed. (rød boks).
- Vælg operator: Vælg en operator, som angiver, hvordan betingelsen skal være opfyldt. Fx Alvorlighed Lig med eller Ikke lig med en bestemt værdi.
Det kan variere, hvilke operatorer der er tilgængelige i listen. Det afhænger af, hvilken variabel der er valgt. (blå boks). - Indtast en værdi: Indtast eller vælg den værdi, som skal være opfyldt/ikke opfyldt. Fx Alvorlighed Lig med Alvorlig (grøn boks).
Se vejledningen Hvilke variable skal jeg vælge for at få hjælp til at vælge, hvilke variable man kan anvende samt eksempler på de mest anvendte betingelser, og hvilke typiske operatorer der kan anvendes til forskellige variabler.
Tilføj flere betingelser
For at tilføje flere betingelser i rapporten, skal du gøre følgende:
1. Klik på pilen i den grå kasse for enden af betingelsen. Vælg herefter en af følgende muligheder:
- + Ny linje: Ny tom betingelseslinje kommer frem, som er forbundet med operatoren OG med forrige linje.
- + OG: Ny tom betingelseslinje kommer frem, som er forbundet med operatoren OG med forrige linje.
- + ELLER: Ny tom betingelseslinje kommer frem, som er forbundet med operatoren ELLER med forrige linje.
- Duplikér linje: Valgte betingelseslinje bliver kopieret og kommer frem nedenfor. De er forbundet med operatoren OG.
- Slet linje: Valgte betingelseslinje slettes.
Flyt rundt på betingelseslinjerne
Når du tilføjer flere betingelseslinjer, placerer linjerne sig nogle gange uhensigtsmæssigt, og man kan hurtigt miste overblikket over sine søgeudtryk. I de tilfælde er det godt at kende Drag and drop-funktionen.
Ved at holde musen inde på området til venstre ud for hver linje (der hvor der er nogle små ”prikker”), kan man flytte rundt på den valgte linje.
Fortsæt med at holde museknappen inde og flyt linjen til det sted, du gerne vil have den hen.
Giv slip på linjen med musen, hvorefter linjen lægger sig, hvor du slap den. Fortsæt med at flytte rundt på linjerne, indtil du er tilfreds og har fået det ønskede resultat.
Rediger operatorerne
Du kan ændre operatorerne, som forbinder en gruppe af betingelseslinjer ved at klikke på pilen i den hvide kasse til højre for operatoren.
Ryd søgeudtryk
Du kan rydde hele dit søgeudtryk ved at klikke på Ryd Søgeudtryk.
Hvilke variabel skal jeg vælge til afgrænsning af rapport?
Hvilken variabel skal jeg vælge til afgrænsning af rapport?
Man kan via Betingelser afgrænse indholdet af sin rapport, så rapporten kun indeholder utilsigtede hændelser inden for et bestemt område eller behandlingssted. Afgræsningen sker ved at specificere indholdet for udvalgte variable. En variabel er de felter, der er tilgængelige på rapporterings- og sagsbehandlerformularen, fx feltet hvor rapportøren skriver en hændelsesbeskrivelse, eller feltet hvor der angives hvor alvorlig hændelsen var.
Listen med tilgængelige variabler er dog meget lang og kan være uoverskuelig at kigge igennem, før man finder den relevante variabel. Denne vejledning gennemgår forskellige metoder til at danne et overblik over, hvilke variabler der kan være relevante for dig at anvende, og hvad de hedder i DPSD.
Orientér dig i rapporterings- og sagsbehandlerformularen
Man kan orientere sig på rapporterings- og sagsbehandlerformularen og se, hvilken information der bliver indtastet i de forskellige felter for den utilsigtede hændelse. Når du finder et felt, som du finder relevant at specificere din rapport ud fra, kan du klikke på det lille grå spørgsmålstegn til højre for overskriften og få oplyst variabelnavnet.
Når du kender variabelnavnet, kan det søges frem under Betingelser i feltet Vælg felt. I nedenstående eksempel bliver rapporten afgrænset til at indeholde utilsigtede hændelser, der er kategoriseret med DPSD-hovedgruppen Medicinering fx tabletter, vacciner og væsker.
DPSD-klassifikationen
Oversigt over alle variable i DPSD
Oversigt over DPSD-klassifikation
DPSD-klassifikationen
Rapportører skal klassificere, hvilken DPSD-hovedgruppe den pågældende hændelse hører under. Initialmodtagere kan omklassificere hovedgruppe og angive problem og proces. Sagsbehandlere skal sikre, at angivet hændelsestype (DPSD-klassifikation) passer til hændelsesbeskrivelsen.
DPSD-klassifikationen er delt op i tre niveauer:
- Hovedgruppe: Indeholder overordnede overskrifter over hændelsestyper
- Proces: Indeholder kategorier, som beskriver hvor i processen for den specifikke hændelsestype, fejlen skete.
- Problem: Indeholder kategorier, som beskriver, hvad problemstilling var i den specifikke proces.
Kategorierne, som er tilgængelig i de tre niveauer, afhænger af, hvilket hændelsessted der er tale om, og hvilken kategori der er valgt i niveauet over.
Dette dokument indeholder en oversigt over alle hovedgrupper, og hvilke underkategorier (proces og problem) der tilhører de enkelte hovedgrupper.
Frasortering af hospitalsafdelinger eller behandlingssteder i rapport
Frasortering af behandlingssteder i rapporter
Hvis man i sin rapport fx vil frasortere nogle specifikke hospitalsafdelinger, fordi de ikke er relevante at inkludere i den specifikke rapport, kan man opsætte en betingelse med operatoren Indeholder ikke. Dog skal man være opmærksom på, at man i disse tilfælde også skal tilføje en såkaldt NULL-betingelse, da det ellers kan give fejl i indholdet af rapporten.
Hvis der ikke tilføjes en NULL-betingelse vil rapporten automatisk også frasortere behandlingssteder, som ikke var meningen, der skulle frasorteres.
EKSEMPEL
Rapporten skal indeholde utilsigtede hændelser rapporteret til alle hospitalsafdelinger, og behandlingssteder fra praksissektoren (andet regional), undtagen hændelser rapporteret til hospitalsafdelingen A.
LØSNING
Tilføj betingelserne, som vist nedenfor:
FORKLARING
Hvis man ikke tilføjer NULL-betingelsen vil rapporten frasortere alle utilsigtede hændelser fra praksissektoren (andet regional). Derfor er det nødvendigt at tilføje en NULL-betingelse hver gang med vil frasortere nogle specifikke hospitalsafdelinger eller behandlingssteder ved brug af indeholder ikke.