Vigtigt at reagere tidligt på symptomer på urinvejsinfektion hos ældre

I Styrelsen for Patientsikkerhed ser vi utilsigtede hændelser om patienter, der har fået en urinvejsinfektion, og hvor patienten ikke er kommet i behandling hurtigt nok.

 Manglende eller forsinket behandling af urinvejsinfektion kan medføre, at infektionen spreder sig til blodet (bakteriæmi) og forårsager livstruende blodforgiftning (urosepsis).

Det er derfor vigtigt, at du som personale, som står for at pleje og behandle ældre patienter, er opmærksom på symptomer på urinvejsinfektion, så patienten kan komme i relevant behandling hurtigst muligt.

Case

En ældre kvindelig beboer på et plejehjem har de sidste dage følt sig utilpas og været mere sengeliggende end sædvanligt. Hun har derudover været småtspisende, men har drukket fint. Beboeren har svært ved at udtrykke sin utilpashed. Personalet på plejehjemmet observerer ændringen i hendes tilstand og vælger at se det an. Den næste dag observerer personalet, at beboerens symptomer tiltager, og hun fremstår nu også lettere forvirret. Personalet dokumenterer dette i journalen uden at gøre mere eller overveje urinvejsinfektion. Da beboeren bliver tiltagende dårlig og får høj feber, undersøger personalet urinen og finder, at der er bakterier i. Personalet kontakter beboerens egen læge, som indlægger beboeren med mistanke om urosepsis.

Urinvejsinfektion hos ældre kan vise sig som:

• Feber
• Hyppige vandladninger
• Svie ved vandladning
• Smerter i lænden
• Kvalme og nedsat appetit
• Sløjhed
• Forvirring

Nogle ældre oplever ingen symptomer.