Opioider
Typiske medicinfejl med opioider
- Dobbeltordination.
- Man overser, at patienten i forvejen får anden behandling med et opioid.
- Manglende dosisreduktion til ældre og til patienter med nedsat nyrefunktion.
- Gamle smerteplastre bliver ikke fjernet og deres placering bliver ikke dokumenteret.
- Regnefejl ved beregning af dosis.
- Forveksling af styrker (f.eks. 5 mg/ml og 20 mg/ml morfin) og enheder (f.eks. mg og ml).
Konsekvensen er påvirkning af vejrtrækningen (repirationsdepression) og bevidsthedspåvirkning.
Case
En 93 årig kvinde med en kendt nyresygdom falder under sin indlæggelse. Faldet giver hende rygsmerter, og der ordineres morfin. Den ældre kvinde er ikke tidligere blevet behandlet med morfin.
Senere findes hun svært bevidsthedspåvirket og med apnøperioder. Hun er blevet overdoseret, fordi man ikke har taget højde for hendes alder og nedsatte nyrefunktion. Der gives Nalaxon over flere gange (middel mod forgiftning med morfin) og patienten kommer sig.
Opioider
Film om opioider
Vær opmærksom på symptomer på overdosering; virker borgeren sløv, træt eller forvirret? Husk at fjerne det gamle opioidplaster, før du sætter et nyt på huden.
Læs mere om medicinske plastre
Det kan du gøre for at undgå medicinfejl
For at undgå disse fejl, skal du sørge for at være opdateret på lægemidlerne, kende den lokale instruks samt dobbeltkontrollere.
Vær opdateret på lægemidlerne
Især på:
- Risikopatienter
- De forskellige typer af opioider og deres anvendelse
- Beregningsalgoritmer
- Ækvianalgetiske doser.
Kend den lokale instruks
Kend den lokale instruks i ordinationen og håndtering af lægemidlerne, herunder om:
- Pn-ordination
- Dokumentation af placering af plastre
- IV-opioidbehandling.
Dobbeltkontrol ved dispensering og administration
Dobbeltkontrollér, hvor du tjekker:
- Lægemiddel
- Styrke, dosis og enheder
- Dobbeltordination, herunder med plastre
- Hvor og hvornår plaster er administreret.
Vær særlig opmærksom i bestemte situationer
Der er især syv situationer, hvor du skal være ekstra opmærksom, når du håndterer medicin.
Se de syv situationer og få også gode råd til, hvad du og dine kolleger kan gøre for at undgå medicinfejl generelt