Medicin mod diabetes (antidiabetika)
Quiz
Lær om insulin og test din viden
Insulin er et af de lægemidler, der tit sker fejl med. Men hvor meget ved du om insulin? Her kan du lære om insulin og teste din viden om lægemidlet.
Tag quizzen og test din viden
Typiske medicinfejl med insulin (antidiabetika)
- Langsomtvirkende og hurtigtvirkende insulin forveksles. Enten administreres den forkerte insulinpen eller de to insuliners dosis forveksles.
- Der ikke bliver handlet på eller reflekteret over de blodsukkerværdier, der findes.
- Manglende koordination mellem glucose-drop/ernæring og insulin-drop.
Konsekvensen er for højt eller lavt blodsukker (hyperglykæmi, hypoglykæmi).
Case
Patienten får ernæring og insulin i separate drop. Da patienten har opnået sit daglige energi-behov, blev der slukket for alt ernæring, men insulin-droppet bliver overset og fortsætter. Noget senere findes patienten kold og svedende og er bevidsthedspåvirket. Blodsukkeret er meget lavt, og der gives hurtigt glucose, hvorefter blodsukker retter sig og patienten langsomt genvinder bevidsthed.
Insulin
Film om insulin
Vær opmærksom på, at doseringen af insulin afhænger af værdien af borgerens blodsukker. Undgå forveksling af insulinpenne.
Det kan du gøre for at undgå medicinfejl
For at undgå medicinfejl med antidiabetika, skal du sørge for at være opdateret på lægemidlerne, kende den lokale instruks, adskille de forskellige typer insulin samt dobbeltkontrollere.
Vær opdateret på lægemidlerne
Især på:
- Monitorering af blodsukker og beregning af dosering.
- De forskellige typer af antidiabetika og deres anvendelse.
Kend den lokale instruks
Kend den lokale instruks både i ordination og håndtering af lægemidlerne, herunder om:
- Behandling omkring operationer
- IV-insulinbehandling
- Behandling ved flydende ernæring
- Forebyggelse af forvekslinger mellem insuliner
- Ændringer i behandlingsregime
- Blodprøvekontrol og opfølgning på svar
- Overlevering af ændringer til primærsektor.
Adskil de forskellige typer insulin
Adskil de forskellige typer insulin og tag kun én pen frem ad gangen. Pn-insulin opbevares særskilt og mærkes tydeligt med, hvor det skal bruges.
Dobbeltkontrol ved dispensering og administration
Dobbeltkontrollér, hvor du tjekker:
- Lægemiddel
- Styrke og dosis
- Infusionshastighed
- Blodsukker.
Vær særlig opmærksom i bestemte situationer
Der er især syv situationer, hvor du skal være ekstra opmærksom, når du håndterer medicin.
Se de syv situationer og få også gode råd til, hvad du og dine kolleger kan gøre for at undgå medicinfejl generelt