Medicinske plastre

Del sidens indhold med andre

Kort fortalt

Det går desværre nogle gange galt med medicinske plastre. Problemerne opstår som regel, når plastret skal skiftes. Nogle gange får man ikke skiftet plaster i tide. Andre gange får man ikke fjernet det gamle plaster, inden man sætter et nyt på. Det sker også, at man forveksler forskellige plastertyper, eller man giver forkerte styrker. Oftest sker der heldigvis ikke patienterne noget alvorligt, men fejlmedicinering kan være kritisk og er ubehagelig for både patient og sundhedsperson.

Tips fra praksis

Vi har i vores faglige netværk, bl.a. Fagligt Forum for Patientsikkerhed, efterspurgt praksisnære tips til at nedbringe fejl med medicinske plastre.

Kropsskema til at dokumentere hvor plastret skal sidde

Vi ved fra rapporterede utilsigtede hændelser, at man skal være særlig opmærksom på tydeligt at markere, hvornår et plaster er sat på kroppen. Det skal også fremgå tydeligt, hvor på kroppen det er sat. På den måde skaber man større sikkerhed for at få fjernet det gamle plaster, inden man sætter et nyt på og få skiftet placering fra gang til gang.

Flere kommuner har glæde af et såkaldt kropsskema. Med input fra forskellige kommuner har vi udviklet et vejledende kropsskema, som kan være til inspiration i arbejdet med at undgå fejl med medicinske plastre.

Se kropsskema

Sådan bruger du kropsskemaet

Skemaet består dels af en tegning af en overkrop (for og bag) og dels af en tabel til at dokumentere placering af plastre, angive dosis, dato osv. Ved hjælp af tegningen kan man tydeligt markere og dokumentere, hvor man sætter plastret på borgerens krop.

Fra tilsyn ved vi, at der er flere måder at bruge et kropsskema på:

  1. Dokumentationen (placering, dosis, dato osv.) og tegningen ligger i papir.
  2. Tegningen bruges i papir som støtte i medicinhåndteringen, og resten dokumenteres i det elektroniske journalsystem (placering, dosis, dato osv.).
  3. Tegningen ligger digitalt sammen med resten af dokumentationen i det elektroniske journalsystem.

Afhængig af mulighederne det enkelte sted, kan man altså bruge skemaet forskelligt. Derfor er kropsskemaet her tænkt som et vejledende skema til inspiration, og journalføringen skal altid leve op til reglerne i bekendtgørelsen om autoriserede sundhedspersoners patientjournaler.

Ved mennesker med demens skal du være særligt opmærksom på at sætte plastret et sted, hvor de ikke kan nå det. Der er set tilfælde, hvor svært demente har taget plastret af og kommet det i munden. Det skaber risiko for overdosering, da medicinen frigives hurtigere, når man tygger på det.

Gode råd til håndtering af medicinske plastre

Hav styr på rutinerne

  • Er det klart for alle, der håndterer medicin, hvornår og hvordan medicinen skal genbestilles?
  • Er der introduktion om skift af medicinske plastre til vikarer, afløsere og nye medarbejdere?
  • Er plastre delt op efter type og styrke?
  • Er plastre, som er seponeret, lagt væk?

Skift plaster til ordineret tid

Når et plaster ikke bliver skiftet til den ordinerede tid, kan patienten få unødvendige smerter og abstinenser og i en periode have behov for anden smertestillende medicin.

De hyppigste årsager set i rapporterede utilsigtede hændelser er:

  • Plaster er ikke blevet bestilt, leveret eller hentet på apoteket.
  • Næste skift er ikke dokumenteret. Det kan være, at plasterskiftet ikke var fremskrevet i kalenderen, eller at skift ikke er skrevet på kørelisten.
  • Det var en afløser, vikar eller nyansat, der stod for medicineringen, da plastret skulle skiftes.

Gode råd

  • Hav styr på rutinerne med at bestille og hente plastre på apoteket.
  • Hav også en rutine for at tjekke, at det bestilte plaster bliver leveret.
  • Få dokumenteret hvornår et plaster skal skiftes.
  • Sørg for at afløsere, vikarer og nyansatte får introduktion til håndtering af medicinske plastre.

Eksempel fra rapporteret utilsigtet hændelse

En patient får skiftet smerteplaster mandag. Det bliver ikke noteret i kalender, og patienten får derfor ikke skiftet plaster om onsdagen. Det opdages først om lørdagen, fordi patienten klager over smerte.

Fjern gamle plastre

Hvis et plaster ikke bliver fjernet, før du sætter et nyt på, risikerer patienten at blive overdoseret og i værste fald forgiftet. Det er fordi, der stadig kan være rester af medicin tilbage i det gamle plaster.

Årsager fra de rapporterede utilsigtede hændelser:

  • Personalet kan ikke finde plastret på patientens krop.
  • Placering af plastret er ikke dokumenteret.

Gode råd

Sørg for at dokumentere, hvor du sætter et plaster, så den næste kigger efter de rigtige steder ved skift. Brug eventuelt det vejledende kropsskema, som vi har udviklet.

Se kropsskema

Eksempel på rapporteret utilsigtet hændelse

En hjælper opdager i forbindelse med smerteplasterskift, at et gammelt smerteplaster ikke er fjernet. Placeringen var ikke dokumenteret, og den assistent, som foretog påsætningen af smerteplastret sidst, antog, det var faldet af, da hun ikke umiddelbart kunne finde det.

Brug det rigtige plaster og de rette styrker

Forvekslinger af plastertyper og -styrker kan både resultere i, at patienten får et forkert plaster på, eller at patienten over- eller underdoseres. De utilsigtede hændelser sker, når plastret skal sættes på, og skyldes ofte, at den ordinerede dosis kræver flere plastre, og at flere typer af plastre med forskellig styrke er tilgængelige.

Gode råd

  • Når du skal sætte et nyt plaster på, så vær ekstra opmærksom på, at det er den rigtige type, og at styrken er rigtig.
  • Du må ikke klippe i medicinske plastre.

Eksempel på rapporteret utilsigtet hændelse

En sygeplejerske opdager ved plasterskift, at en patient har to 25 mikrogram Matrifen-plastre og et 12 mikrogram Fentanyl-plaster på. Ordinationen var på henholdsvis 25 mikrogram Matrifen og 12 mikrogram Fentanyl. Patienten havde været svimmel og var faldet – heldigvis uden at slå sig. Patienten var påvirket, nærmest høj.

Bortskaf plastre, der ikke skal bruges

Medicinske plastre, der er blevet for gamle eller ikke længere skal bruges, skal bortskaffes på samme måde som al anden medicin. Se eventuelt mere i pjecen Korrekt håndtering af medicin i afsnittet "Opbevare og bortskaffe medicin".

Se pjecen Korrekt håndtering af medicin

Skriv ikke direkte på plastret

Du må ikke skrive direkte på et medicinsk plaster, du sætter på patientens hud, fx dato for hvornår plastret er sat på. Dog er det vigtigt at dokumentere, hvornår plastret er sat på. Det kan du eventuelt bruge et kropskema til.

Se eksempel på kropskema og brug det gerne

Klip ikke i plastret

Du må ikke klippe i et medicinsk plaster. Hvis du klipper i et medicinsk plaster, fx for at tilpasse den rette styrke, risikerer du fejldosering.

Skift placering fra gang til gang

Sæt et nyt plaster et andet sted end det gamle. Skift altså placering fra gang til gang.

Opioider

Film om smerteplastre (opioider)

Vær opmærksom på symptomer på overdosering; virker borgeren sløv, træt eller forvirret? Husk at fjerne det gamle opioidplaster, før du sætter et nyt på huden.

Læs mere om opioider