Vigtigt med tidlig opsporing af gulsot hos spædbørn

Utilsigtede hændelser om forsinket opsporing af gulsot hos spædbørn

Styrelsen for Patientsikkerhed har set rapporterede utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase i perioden 2015-2018, hvor spædbørn med forlænget gulsot ikke tidligt nok blev undersøgt for risikoen for galdevejsatresi. Ved galdevejsatresi hober galden sig op i leveren og skader leverfunktionen. Det er beskrevet, at hændelserne hovedsageligt opstår pga. forkert tolkning af billirubin-svar og oversete indikatorer, fx gulsot og sløvhed, der medfører forsinket udredning. Tidlig opsporing af galdevejsatresi er afgørende for det videre forløb, så man undgår, at barnet får hjerneskader eller skal have en levertransplantation. I værste fald overlever spædbarnet ikke sygdommen.

I samme periode har vi set utilsigtede hændelser om lysbehandling af spædbørn med gulsot. Det drejer sig primært om, at man for sent får sat barnet i lysbehandling og for tidligt afslutter en lysbehandling. Hændelserne opstår især pga. forsinket reaktion på bilirubin-svar, fejlaflæsning af lysgrænseskemaet og manglende kendskab til retningslinjer for lysbehandling. Hvis spædbørn med gulsot ikke får den rette lysbehandling i tide, kan det ende med at skade barnets hjerne.

Informationsindsats

Mange nyfødte bøn udvikler gulsot i løbet af deres første leveuge. De allerfleste nyfødte med gulsot har en mild form, som går over af sig selv. Men i de få tilfælde, hvor bilirubin-niveauet i blodet bliver meget højt, kan der ske skader på nervesystemet. Årsagen er, at bilirubin kan trænge igennem blod-hjerne-barrieren og ind i hjernevævet. En tidlig opsporing er altafgørende, og derfor er det vigtigt at reagere på bare den mindste tvivl.

I en kommende informationsindsats sætter Styrelsen for Patientsikkerhed sammen med Sundhedsstyrelsen og repræsentanter fra Dansk Pædiatrisk Selskab fokus på tidlig opsporing. Informationen skal formidles til blandt andre praktiserende læger og sundhedsplejersker.