Afgørende med tidlig opsporing af gulsot og galdevejsatresi
Forsinket opsporing af gulsot
Styrelsen for Patientsikkerhed har set rapporterede utilsigtede hændelser til Dansk Patientsikkerhedsdatabase i perioden 2015-2018, hvor spædbørn med forlænget gulsot ikke tidligt nok blev undersøgt for risikoen for galdevejsatresi. Ved galdevejsatresi hober galden sig op i leveren og skader leverfunktionen. Det er beskrevet, at hændelserne hovedsageligt opstår pga. forkert tolkning af bilirubin-svar og oversete indikatorer som forlænget gulsot. Forlænget gulsot er gulsot efter barnets 14. levedøgn (21. levedøgn for præmature børn). Tidlig opsporing af galdevejsatresi er afgørende for det videre forløb, så man undgår, at barnet får leverskader eller skal have en levertransplantation. I værste fald overlever spædbarnet ikke sygdommen.
I samme periode har vi set utilsigtede hændelser om lysbehandling af spædbørn med gulsot. Mange nyfødte børn udvikler gulsot i løbet af deres første leveuge. De allerfleste nyfødte med gulsot har en mild form, som går over af sig selv. Men i de få tilfælde, hvor bilirubin-niveauet i blodet bliver meget højt, kan der ske skader på nervesystemet. Årsagen er, at bilirubin kan trænge igennem blod-hjerne-barrieren og ind i hjernevævet. En tidlig opsporing er altafgørende, og derfor er det vigtigt at reagere på bare den mindste tvivl.
Informationsindsats
I en kommende informationsindsats sætter Styrelsen for Patientsikkerhed sammen med Sundhedsstyrelsen og repræsentanter fra Dansk Pædiatrisk Selskab fokus på tidlig opsporing og undersøgelse af gulsot. Informationen skal formidles til blandt andre praktiserende læger og sundhedsplejersker.