Færre aflyste endoskopiske undersøgelser

Del sidens indhold med andre

Endoskopiafsnittet på Holbæk Sygehus oplevede ofte, at de måtte aflyse undersøgelser, når patienter ikke havde pauseret deres blodfortyndende behandling (AK-behandling) inden undersøgelse. Med bl.a. en forbedret kommunikation i indkaldelsesbreve og pjecer har de halveret antallet af aflysninger.

Formål med projektet

Formålet er at undgå, at endoskopiske undersøgelser må aflyses, fordi patienter i AK-behandling ikke har pauseret deres medicin før undersøgelsen. 

En aflysning betyder en forsinket undersøgelse og dermed også en forsinket udredning af patienten. Det kan desuden også føre til, at patienten skal udrenses endnu en gang. 

Hvad kom der ud af det?

Der er sket cirka en halvering i antallet af aflyste endoskopiske undersøgelser, der omhandler problematikker i forhold til pausering af AK-behandling.

Baggrund for projektet

Personalet i endoskopiafsnittet oplevede, at mange undersøgelser blev aflyst, fordi patienterne ikke havde pauseret deres AK-behandling før undersøgelsen. 

Problematikken blev også set i en del rapporterede utilsigtede hændelser.

Arbejdsgang

Der var ikke tale om et decideret projekt, men flere indsatser i løbet af perioden fra uge 37 i 2019 til uge 22 i 2020.
Indsatserne var følgende:

  • Ugentlig opfølgning på leantavlen på aflyste endoskopiske undersøgelser.
  • AK-klinikken har undervist afdelingens læger i AK-behandling i forhold til op- og nedtrapning ved endoskopiske undersøgelser.
  • Der er hver uge afsat tid til lægerne til at gennemgå AK-patienterne med henblik på pausering i AK-medicinen og udarbejdelse af 'bridging'-planer (brugen af korttidsvirkende blodfortyndende medicin i en periode, mens patientens sædvanlige langtidsvirkende antitrombotiske behandling er afbrudt). 
  • Der er afholdt en patientsikkerhedsrunde med deltagelse af en repræsentant for Patient og Pårørende Rådet, hvor information til patienterne i forbindelse med undersøgelser var i fokus. Repræsentanten fik inden patientsikkerhedsrunden tilsendt et eksempel på en bridging plan og den efterfølgende opstart af vanlig AK-behandling. Fokus var bl.a. på, om hun kunne forstå det skrevne og dermed ville kunne følge planen, hvis hun var patient. Efter patientsikkerhedsrunden er pjecen, der udsendes til patienterne i forbindelse med indkaldelsen, blevet tilrettet, så formuleringerne er nemmere at forstå.
  • Der er i det indledende brev, der udsendes til patienterne i e-Boks, tilføjet, at patienten skal kontakte endoskopiafsnittet senest 6 dage før undersøgelsen, hvis vedkommende er i blodfortyndende behandling. Dette er angivet i forbindelse med tid og dato for undersøgelsen og er fremhævet med rød skrift, så det sikres, at patienten ser oplysningen uden at skulle åbne vedhæftede filer.
  • For patienter, der skal have anlagt PEG-sonder (Perkutan Endoskopisk Gastrostom), ringer sekretæren op til patienten, hvis de bor i egen bolig, alternativt bosted/plejecenter/hjemmeplejen med henblik på AK-pausering, da dette er en sårbar gruppe. 
  • Der er lavet en tjekliste til sekretærerne med spørgsmål, de skal stille, når de ringer AK-patienter op. Det gør de ved alle patienter, der indkaldes med kort varsel, så det sikres, at de kan nå at holde den pause, som vil være nødvendig for den enkelte. Det varierer efter præparat og årsag til AK-behandling, om der må holdes pause, hvor længe der skal holdes pause, og om patienten skal i bridging-behandling.
  • 10 patienter i AK-behandling er blevet ringet op af afdelingen for at høre, om de kunne forstå, hvad de skulle gøre i forbindelse med undersøgelsen, og om de var trygge ved det. Det viste sig, at alle patienterne kunne forstå vejledningerne og var trygge ved dem. 

Der arbejdes fortsat videre med at forbedre pjecen. 

Udfordringer og løsninger 

Manglende opdatering af FMK (Fælles Medicin Kort) har været en udfordring. Idet afdelingen altid er i telefonisk kontakt med de patienter, de ved er i AK-behandling, er det vigtigt, at FMK er opdateret. Dette er ofte ikke tilfældet og er problematisk, da mange patienter i AK-behandling ikke er klar over, at den medicin, de får, er blodfortyndende (det opleves, at specielt patienter med atrieflimren ikke er klar over, at de får blodfortyndende medicin, da de jo ikke har haft en blodprop). Der vil derfor også blive gjort et arbejde i forhold til at gøre praksiskonsulenterne opmærksomme på vigtigheden af, at FMK er opdateret, når patienten henvises til undersøgelse.

Det har også været en udfordring at få AK-patienter til rettidigt at kontakte endoskopiafsnittet med henblik på at få lavet en plan for pausering af deres AK-behandling og evt. bridging plan. 

Ressourcer

Patientsikkerhedsansvarlig sygeplejerske og afdelingssygeplejersken fra endoskopiafsnittet har i samarbejde med kvalitetskoordinatoren for hele kirurgisk afdeling stået for at koordinere indsatserne.

Der har fast været afsat ca. 3 timer ugentlig til lægernes gennemgang af AK-patienternes medicin med henblik på pausering af AK-behandling og udarbejdelse af bridging-plan. 

Alle sygeplejersker og sekretærer på afsnittet har været med til at bære dette. Det har de gjort ved at spørge ind til den enkelte patient, når pauseringen ikke var optimal eller slet ikke var der. De har efterfølgende noteret dette på årsagsark til KPI (Key Performance Indicator), som er optalt og fremlagt af to sygeplejersker på afsnittet, som har været tovholdere på denne KPI. 

 

Hvor foregik projektet?

Endoskopiafsnittet på Holbæk Sygehus.

Kontaktoplysninger

Vil du vide mere eller se eventuelle materialer brugt i projektet?

Kontakt afdelingspostkassen: 

Hol-kir@regionsjaelland.dk