Bedre behandling af sår

Del sidens indhold med andre

I Nordfyns Kommune har etableringen af en sårkonsulent og fokus på mere fysisk aktivitet i behandling, forebyggelse og rehabilitering ført til, at borgere med sår giver udtryk for øget bevægelsesfrihed og mere livskvalitet. Efter det er blevet muligt at have faglig sparring med sårkonsulenten, oplever færre sygeplejersker desuden udfordringer i forhold til at udføre sårbehandling og forebygge sår.

Formål med projektet

Formålet med projektet var at styrke sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og hjælperes viden og kompetencer inden for sårbehandling og forebyggelse. Ved at skabe tættere sparring med en sårspecialist om borgere med sår- eller hudproblemer ønskede Nordfyns Kommune at komme de udfordringer til livs, som sundhedspersonalet oplevede i forhold til at udføre sårbehandling og forebygge sår. 

Hvad kom der ud af det?

Sårkonsulenten er efter projektet "Procesmodel – sårbehandling, forebyggelse samt rehabilitering" blevet en fast funktion. Overordnet har indsatsen øget fokus på sårområdet, den har givet et kompetenceløft hos medarbejderne, som mindsker deres udfordringer i arbejdet med sårbehandlingen. Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, samt social- og sundhedshjælpere  oplever færre udfordringer med at udføre sårbehandling, forebygge sår og udarbejde sårudredninger og handleplaner. Fx har udviklingen af nye skemaer i Nexus lettet dokumentationen for medarbejderne.

Det øgede fokus på tværfagligt samarbejde, og den tætte tværfaglige dialog via arbejdet i forbedringsteamet fortsætter i driften af procesmodellen.

Nordfyns Kommune arbejder fortsat med procesmodellen, og forebyggende og rehabiliterende tiltag fortsætter. Som en ekstra indsats indsamler kommunen data over borgernes oplevelser af sårbehandling, og i foråret 2021 blev de første to interviews med borgere foretaget. Resultaterne viste, at borgerne oplevede at have gavn af de nye tiltag omkring fysisk aktivitet som en del af sårbehandlingen, som udspringer af procesmodellen. Begge beskriver, hvordan deres fysik er blevet bedre, og de har fået øget bevægelsesfrihed og dermed mere livskvalitet. 

På baggrund af interviews med borgere er der produceret to film: 

Fysisk aktivitet som en del af sårbehandlingen – Hans Christian

Fysisk aktivitet som en del ad sårbehandlingen – Christian Bjarne

Baggrund for projektet

Nordfyns Kommune oplevede en efterspørgsel fra sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og hjælpere om tættere sparring med sårspecialister om borgere med sår- eller hudproblemer. Det førte til et pilotprojekt om sårbehandling og oprettelsen af en sårkonsulentfunktion.

Erfaringer fra pilotprojektet viste et behov for en videre tværfaglig og helhedsorienteret indsats i forhold til sårområdet. Der var et behov for at fokusere på både årsagen til, at en borger udvikler sår, selve sårbehandlingen, sårudredninger og handleplaner, forebyggelse og ikke mindst den rehabiliterende indsats. 

Behovet for et særligt fokus på hudpleje og sårbehandling hos ældre blev også tydeligt, både gennem data, der viste, at ca. 30 % af de udekørende sygeplejerskers tid blev brugt på indsatser, der relaterede sig til sårbehandling, men også fordi der vil være 71 % flere borgere, der er over 80 år i 2030 i Nordfyns Kommune. Knap 80 % af de borgere, der modtager pleje fra sygeplejerskerne i kommunen, er borgere over 70 år. 

Arbejdsgang

Det startede med et pilotprojekt, hvor der blev etableret en sårkonsulentfunktion, som blev varetaget af en klinisk sygeplejespecialist i sårbehandling. Sårkonsulenten skulle bidrage til at strukturere de enkelte sårforløb og understøtte og højne fagligheden hos de sundhedsfaglige medarbejdere. Medarbejderne havde mulighed for at kontakte sårkonsulenten og sparre om enkelte sårforløb, aftale sidemandsoplæring og tilsyn af sår hos borgere. 

Pilotprojektet førte til projektet "Procesmodel – sårbehandling, forebyggelse samt rehabilitering". Der blev etableret et tværfagligt forbedringsteam, der udarbejdede og stod for implementering af projektet. 

Modellen var målrettet social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere, sygeplejersker og terapeuter (både udekørende og på plejecentre), som beskæftigede sig med sårområdet.

Modellen bestod af vejledninger og procedure ift. sårbehandling om sårtyper, sårhelingsfaser og arbejdsgange – både til social- og sundhedshjælpere og assistenter, sygeplejersker og til det tværfaglige samarbejde. Produktoversigter med beskrivelse og vejledning blev også udarbejdet og e-learning indkøbt.

I dokumentationssystemet Nexus blev den internationale model "TIMES" implementeret til at beskrive og vurdere, sår, tiltag og handlinger og på tværfaglige møder kom der fokus på fysisk aktivitet for borgere i sårforløb.

Ved triagering blev borgerne inddelt i tre niveauer afhængig af deres plejebehov. Således at de borgere med størst behov fik øget opmærksomhed og målrettet pleje. Der blev afholdt triagering tre gange om ugen. Borgere med ukomplekse sår, hvor det var social- og sundhedsassistenter, og hjælpere, der varetog behandlingen, blev triageret en gang om ugen. Formålet var at evaluere de enkelte sårforløb, så behandling og forebyggende og rehabiliterende tiltag blev iværksat rettidigt.

Udfordringer og løsninger 

Fra start af projektet oplevede kommunens sygeplejersker, at den primære udfordring var valg af produkter og indstilling af trykaflastende hjælpemidler. Dette var med til at tydeliggøre vigtigheden af fokus på faglig sparring omkring sårudredning, behandlingstiltag herunder valg af produkter og forebyggende tiltage som trykaflastende hjælpemidler.

Procesmodellen var tværfaglig for at kunne give en helhedsorienteret indsats for borgere med sår. Sygeplejersker, social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter har vist stor interesse for procesmodellen, men har også oplevet udfordringer med at overskue og finde tid til at sætte sig ind i de nye tiltag. Det er et stort antal medarbejdere, der i forskellig grad skal orienteres og arbejde efter procesmodellen.  

Ressourcer 

Sygeplejen har investeret 34,5 timer om ugen i sårkonsulentstillingen.
Forbedringsteamet bestod af otte personer, der mødtes ca. en gang om måneden i 1-2 timer.
Kliniksygeplejersker deltog tre forskellige steder en gang om ugen til triagering af sår.
Kommunale fysioterapeuter udarbejdede og igangsatte individuel tilpasset træning, og introducerede til selvtræning som en del af fysisk aktivitet som en del af sårbehandlingen.

Hvor og hvornår foregik projektet?

Projektet blev udarbejdet i sygeplejen i Nordfyns Kommune. Det startede som et pilotprojekt, der kørte i hele 2019. Pilotprojektet førte til projektet "Procesmodel – sårbehandling, forebyggelse samt rehabilitering", der kørte i hele 2020. Projektet er i 2021 gået i drift og implementeres i hele Nordfyns Kommune. 

Kontaktoplysninger

Vil du vide mere eller se eventuelle materialer brugt i projektet? Kontakt:
Klinisk sygeplejespecialist i sårbehandling Dorthe Pedersen dop@nordfynskommune.dk 51203001