Medicingennemgang i netværksgrupper
Formål med projektet
Formålet var at øge rationel medicinering på Skovvænget.
For at sikre hensigtsmæssig lægemiddelbehandling blev der udviklet en metode med strukturerede medicingennemgange i netværksgrupper til brug på psykiatriske bosteder. Beboerne på Skovvænget blev tilbudt at få udført en medicingennemgang i en netværksgruppe til gavn for den enkelte beboer. Fokus i medicingennemgangen var både på den somatiske og psykiatriske lægemiddelbehandling.
Succeskriterier:
- Halvdelen af beboerne ønsker at deltage
- Mindst 80 % af de foreslåede ændringer bliver accepteret
- Mindst 60 % af de foreslåede ændringer bliver implementeret
- Psykiatrisk polyfarmaci bliver nedbragt
- Flere antipsykotiske lægemidler bliver givet indenfor RADS' (Råd for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin) anbefalede dosisinterval.
Hvad kom der ud af det?
Fire ud af projektets fem succeskriterier blev opfyldt:
- Over halvdelen af beboerne ønskede at deltage i projektet
- 86 % af de foreslåede ændringer blev accepteret
- 65 % af de foreslåede ændringer blev implementeret
- Antallet af beboere med flere slags fast antipsykotisk medicin blev reduceret fra 3 til 1. Antallet af beboere med samtidig fast antipsykotisk medicin og benzodiazepin blev reduceret fra 4 til 3.
- Det lykkedes ikke at nedbringe antallet af lægemidler i doser højere end RADS' anbefalinger, som dog kun omfattede én ordination.
Baggrund for projektet
Denne indsats udspringer fra praksiserfaringer, hvor borgere med stabil sindslidelse ofte får afsluttet deres behandlingsforløb hos psykiateren, og ansvaret for behandlingen med psykofarmaka overgår til deres alment praktiserende læge. Hvis borgerens tilstand ændrer sig, kan det være en udfordring for den alment praktiserende læge at ændre i den medicin, specialisten har ordineret. Her vil netværksgruppen kunne støtte eventuelle ændringer med fag- og patientviden samt aftaler om observation.
Arbejdsgang
I en medicingennemgang gennemgås al beboerens medicin, somatisk såvel som psykiatrisk. Det undersøges, om beboeren får den mest hensigtsmæssige behandling, bl.a. under hensyntagen til beboerens sygehistorie, symptomer, præferencer og tidligere afprøvede medicin. Før en medicingennemgang blev der indhentet skriftligt samtykke fra de beboere, der ønskede at deltage i projektet.
Medicingennemgangen blev forberedt af et medicinteam på baggrund af beboerens medicinliste og andre oplysninger om beboerne, som blev tilsendt fra Skovvænget. Medicinteamet bestod af en farmaceut og en speciallæge i almen medicin fra Medicinfunktionen, Klinisk Farmakologisk Afdeling.
Medicingennemgangene blev udført på møder i netværksgrupper på Skovvænget. Deltagerne ved netværksmøderne var som udgangspunkt: en fra projektgruppen, beboerens kontaktperson fra Skovvænget, en psykiater og gerne egen læge. Beboeren blev også inviteret. Ønskede beboeren ikke at deltage, havde beboerens kontaktperson fra Skovvænget en dialog med beboeren inden mødet for at sikre, at også beboerens stemme blev inddraget.
I praksis blev de fleste netværksmøder afholdt uden egen læge. I stedet aflagde netværksgruppen et besøg hos egen læge i deres praksis.
Ved medicingennemgangen i netværksgruppen, der havde en varighed på 30 minutter, blev beboerens medicin drøftet, og der blev taget stilling til, om noget af medicinen skulle ændres, og om noget nyt skulle opstartes. Hver ordination kunne højst have ét ændringsforslag.
Drøftelse af ændringsforslag med den relevante læge
Flere af beboernes lægemiddelbehandling blev varetaget af både den alment praktiserende læge og af en psykiater. Nogle af beboerne var afsluttet af psykiateren, og deres lægemiddelbehandling blev udelukkende varetaget af den alment praktiserende læge.
Havde beboeren både en alment praktiserende læge og en psykiater, blev begge anset som relevante for ordinationerne af hhv. somatiske og psykiatriske lægemidler. Var beboeren afsluttet hos psykiater, var ansvaret for ordinationerne på psykiatriske lægemidler overdraget til den alment praktiserende læge, og vi anså således den alment praktiserende læge som den relevante læge for alle lægemidlerne.
For hver ændring, netværksgruppen foreslog, kunne den relevante læge enten acceptere, afvise eller acceptere med forbehold. Var lægen enig i forslaget, men havde brug for at tale med beboeren, gennemse patientjournalen, tage en blodprøve eller lignende, inden lægen var sikker, blev forslaget accepteret med forbehold.
Udfordringer og løsninger
Ingen umiddelbare udfordringer.
Ressourcer
- Skovvængets projektgruppe og beboernes kontaktpersoner.
- Farmaceut og læge fra Medicinfunktionen, Klinisk Farmakologisk Afdeling.
- Samtlige beboere på Skovvænget blev inviteret med i projektet.
- Skovvængets tværfaglighed: specialsygeplejerske, social- og sundhedsassistenter, pædagoger og ledelsen.
Hvor foregik projektet?
Projektet blev udført på Skovvænget, hos praktiserende læger og psykiater samt Medicinfunktionen på Klinisk Farmakologisk Afdeling i Region Hovedstaden.
Kontaktoplysninger
Vil du vide mere eller se eventuelle materialer brugt i projektet?
Kontakt:
Forstander på Skovvænget Bo Christoffersen, Bo.Christoffersen@regionh.dk