Optimering af smerte- og kvalmebehandling

Del sidens indhold med andre

På Rigshospitalets Enhed for Akut Smertebehandling har de indført en fælles smerte- og kvalmebehandlingsstandard på tværs af flere afdelinger. Det har nedbragt behovet for opioider og forekomsten af kvalme og opkast hos patienter, der har fået foretaget sternotomi i forbindelse med operation.

Formål med projektet

  • At sikre forankring af og tværfaglig konsensus om en fælles smerte- og kvalmebehandlingsstandard ved at inddrage alle afdelinger, der er involveret i en patients forløb
  • At sikre, at patientens oplevelse af smerte-og kvalmebehandlingsforløbet bliver inddraget i projektets analyser og beslutninger
  • At reducere smerteoplevelsen for patienten
  • At reducere forekomsten af kvalme/opkast hos patienten
  • At reducere og stabilisere patientens opioidforbrug.

Hvad kom der ud af det?

  • En bredere postoperativ smertebehandling er blevet genindført.
  • De involverede afdelinger følger smerteplanen i 90 % af patientforløbene.
  • Der ses en markant reduktion i opioidbehov, og forbruget er stabiliseret i de første 3 døgn efter operation (hvor smerteoplevelsen er størst ved dette indgreb).
  • Forekomsten af kvalme og opkast er reduceret.
  • Den postoperative indlæggelsestid er stabiliseret på tidligere niveau efter i en periode at have været øget.
  • Patienterne er overvejende tilfredse eller meget tilfredse med håndteringen af deres smerte- og kvalmeforløb under indlæggelsen.

Baggrund for projektet

Patienternes forløb var præget af kvalme, smerter og manglende konsensus omkring standardindholdet i smerte-og kvalmebehandlingsregimet.

Der var enighed om, at patientovergange mellem forskellige afsnit kunne optimeres.

Arbejdsgang

Der blev oprettet en tværfaglig projektgruppe (se sammensætning af gruppen under "Ressourcer"). 

Projektet blev drevet efter regionens kvalitetsmodel med datastøttede kvalitetscyklusser, som projektgruppen sammen vurderede og konkluderede på i forhold til nye tiltag. Hver cyklus inkluderede dataopsamling og -analyse på mellem 25 og 51 patienter.

Analyse- og beslutningsfaserne blev støttet af hhv. patientinterviews og spørgeskemaundersøgelser for at sikre patientperspektivet.

Herudover har Enhed for Akut Smertebehandling forestået undervisning og udarbejdelse af informations- og visualiseringsmateriale.

Projektet blev oprindeligt initieret i 2018, men først igangsat i 2019. 

Udfordringer og løsninger

På tværs af afdelingerne var der kulturelle barrierer over for væsentlige ændringer i smerte- og kvalmeplanens indhold. Det blev håndteret løbende med information og fremlæggelse af litteratur og data.

Projektgruppen har beslutningsmandat sanktioneret af begge klinikledelser som repræsentanter fra deres respektive afdelinger og faggrupper.

Foruden at have forestået undervisning har smerteenheden bragt hindringer op til projektgruppen for fælles løsninger og generelt været til stede og tilgængelig for spørgsmål og afklaring.

Ressourcer

Enhed for Akut Smertebehandling har med ½ overlæge og 1 projektsygeplejerske prioriteret et ikke-defineret antal timer på projektledelse, udarbejdelse af undervisnings-, informations- og visualiseringsmateriale samt information og undervisning til deltagende afdelinger igennem hele projektforløbet.

Sektionschef og overlæge har været ankerperson for kirurgerne og 1 afdelingslæge er siden projektstart inkluderet i projektgruppen.

2 overlæger i anæstesi for hhv. fasttrack-opvågning og operation har været ankerpersoner for anæstesiologerne.

1 klinisk sygeplejespecialist har været ankerperson for stamafsnittet.

Afdelingssygeplejerske for fasttrack-opvågningen har været ankerperson for opvågningspersonalet.

Klinisk sygeplejespecialist og anæstesisygeplejerske har været ankerperson for anæstesisygeplejerskerne.

 

Hvor foregik projektet?

Rigshospitalet, Center for Hjerte-, Kar-, Lunge- og Infektionssygdomme, med tværfaglig deltagelse fra kirurgisk og anæstesiologiske klinikker under projektledelse fra Enhed for Akut Smertebehandling.

Kontaktoplysninger

Vil du vide mere om eller se eventuelle materialer? 

Kontakt: Overlæge Bitten Dybdalbitten.dybdal@regionh.dk