Dækker dit EU-sygesikringskort senere ophold i Storbritannien?

Del sidens indhold med andre

Når du som dansk sygesikret borger har et dansk EU-sygesikringskort, betyder Brexit som udgangspunkt, at du ikke længere kan anvende kortet, hvis du rejser til Storbritannien efter udløbet af 2020. Det er derfor en god idé, at du sikrer dig med en privatforsikring til at dække uforudsete udgifter i tilfælde af sygdom m.m.

Kun i de tilfælde, hvor du bliver omfattet af Udtrædelsesaftalen, kan du på senere rejser fortsat anvende dit danske EU-sygesikringskort, hvis du får behov for behandling under dit ophold i Storbritannien. Du kan fx være dækket i disse situationer:

  • Du er britisk statsborger og har boet i Danmark før 2021 og bor fortsat i landet.
  • Du har en relation til Danmark og Storbritannien som arbejdstager, grænsearbejder eller pensionist.