Britisk sygesikringskort udstedt i medfør af handels- og samarbejdsaftalen
Er du omfattet af Handels- og samarbejdsaftalen mellem EU og Storbritannien, vil du have ret til et britisk sygesikringskort, UK Global Health Insurance Card (GHIC).
Bor du i Nordirland, vil du kunne vælge et alternativt design af kortet (uden det britiske flag). Et sådant alternativ lanceres senere i 2021.
Tidligere britisk udstedte EU-sygesikringskort, vil i en periode fortsat kunne anvendes som dokumentation for rettigheder i henhold til handels- og samarbejdsaftalen. De kort, der er udstedt t.o.m. 2020 vil i øverste højre hjørne have landekoden UK og evt. de karakteristiske EU-stjerner:
Et britisk sygesikringskort eller EU-sygesikringskort dokumenterer din ret til nødvendig behandling under et midlertidigt ophold i et EU-land. Læs mere i dette link om, hvordan du kan bruge kortet under fx et ferieophold.