×

Ofte stillede spørgsmål

Opdateret 28. november 2016

Her får du svaret på nogle af de spørgsmål, som de fleste ønsker svaret på. Finder du ikke svaret her, så er du altid velkommen til at ringe til en fertilitetsklinik nær dig.

Kontakt en fertilitetsklinik og hør mere

Du kan også tale med din egen læge – eller stille spørgsmålet på vores Facebook side. Her besvarer vi dine spørgsmål, så hurtigt vi kan.

Hvorfor danner nogle kvinder ikke æg?

Når en kvinde ikke danner æg, kan det have flere årsager. Det kan skyldes ”for tidlig overgangsalder”, tidligere behandling for kræft, fordi æggestokkene er fjernet ved en operation, eller fordi kvinden er født uden æg-anlæg.

Hvis jeg fortryder?

Ægdonation er frivillig, og du kan når som helst i forløbet trække dit tilbud tilbage, hvorefter behandlingen stoppes. Hvis du fortryder, efter at æggene er taget ud, vil æggene blive destrueret og kasseret.

Hvad kræver hormonbehandling af mig?

Du bliver behandlet med en mild hormonstimulation. Hormonstimuleringen kan foregå på forskellige måder. Hvilken form for stimulation du skal have, vurderes individuelt ud fra din alder, vægt og en ultralydsskanning af dine æggestokke. Du skal regne med at skulle stikke dig selv én til to gange om dagen i 5 – 12 dage. Når ægblærerne ved en efterfølgende ultralydsskanning viser sig at have den rette størrelse, skal du give dig selv en indsprøjtning med et ægløsende hormon.

Hvad er krydsdonation?

Krydsdonation betyder, at kan du hjælpe et par, du kender, ved at donere æg til en pulje. Din donation af æg sikrer, at parret du kender, hurtigst muligt efter din donation modtager donoræg fra klinikkens pulje af æg. Denne form for donation af æg kaldes krydsdonation.

Giv liv