×

Anonym eller ikke-anonym?

Opdateret 28. november 2016

Du vælger selv, om du vil være anonym donor eller ikke-anonym donor.

Anonym donor

Vælger du at donere anonymt, så vil modtagerparret kun blive informeret om din basisprofil. Det vil i praksis sige din alder, din hår-, hud- og øjenfarve samt din højde, vægt og blodtype. Anonymiteten er gensidig - forstået på den måde, at du som donor ikke kan få oplysninger om modtagerparret og om det barn, som måske bliver født.

Jeg blev dybt berørt af de her par

Ikke-anonym donor

Udvidet profil

Du kan vælge at give flere oplysninger til modtagerparret end dem, der er indeholdt i den anonyme profil, og du er således donor med udvidet profil.

Åben donor

Du kan vælge at være åben donor. Det betyder, at du giver tilladelse til, at barnet må kontakte dig. Det er dig, der vælger, hvornår tidspunktet skal være.

Kendt donor

Endelig er der mulighed for, at du kan møde modtagerparret inden donationen. Typisk kender du modtagerparret på forhånd, og I har lavet en aftale om ægdonation. I den situation er du kendt donor.

Sådan foregår donation

Camilla valgte at donere ikke-anonymt

Hvad siger loven om donation?

Kontakt en fertilitetsklinik og hør mere

Giv liv