Tilmelding og datoer

Del sidens indhold med andre

Kursusdatoer

  • 13., 14. og 15. januar 2021 AFLYST pga. covid-19 restriktioner
  • 24., 25. og 26. februar 2021 AFLYST pga. covid-19 restriktioner
  • 17., 18. og 19. marts 2021 AFLYST pga. covid-19 restriktioner
  • 14., 15. og 16. april 2021 AFLYST pga. covid-19 restriktioner
  • 19., 20.  og 21. maj 2021 ERSTATNINGSKURSUS
  • 26., 27.  og 28. maj 2021 ERSTATNINGSKURSUS
  • 2., 3. og 4. juni 2021 ERSTATNINGSKURSUS
  • 28., 29. og 30. juni 2021
  • 30. og 31. august og 1. september 2021
  • 27., 28. og 29. september 2021
  • 18., 19. og 20. oktober 2021
  • 20., 21. og 22. december 2021

Vær opmærksom på, at datoerne kan ændre sig. 

Tilmelding

Vi får automatisk besked, når du har bestået fagprøverne. Du kan dog først melde dig til vores kursus i dansk sundhedslovgivning, når vi har godkendt din sprogprøve, og du har modtaget en kvittering på det gennem e-Boks.

Tilmeld dig ved at sende os en mail, hvor du oplyser dit:

  • navn
  • fødselsdato
  • kontakt telefonnummer
  • eventuelt dit journalnummer.

Skriv ikke dit cpr. nummer i din tilmelding. 

Inden for cirka 14 dage, efter du har tilmeldt dig, modtager du et brev gennem e-Boks, hvor der står, at du er blevet sat på en venteliste til et kursus. Du er ikke tilmeldt kursus i dansk sundhedslovgivning, før du har modtaget styrelsens brev.

Du skal kun tilmelde dig én gang til kursus i dansk sundhedslovgivning. 

Antal pladser på kurset

Der er plads til maksimalt 15 deltagere pr. kursus. Ofte er der flere ansøgere, end der er plads til, og derfor foretager vi en prioritering mellem de tilmeldte.

Vi ser først og fremmest på, hvornår du har meldt dig til og om du har bestået fagprøverne m.v. Hvis du for eksempel har bestået alle fagprøver, og du har tilmeldt dig kurset på et tidligt tidspunkt, vil du få tilbudt kurset først. Du kan ikke selv bestemme, hvilket kursus du vil deltage i.

Mødepligt

Hvis du er tilmeldt et kursus, er der mødepligt til alle moduler. Vi kontrollerer fremmødet, og i den forbindelse skal du medbringe id med billede på (f.eks. pas).

Hvis du bliver forhindret i at deltage i en del af kurset, kan du gennemføre den manglende del på et senere kursus.

Afmelding

Hvis du ønsker at melde fra, skal du gøre det senest fem hverdage før kursets start.

Du kan melde fra på to måder

  • pr. mail til aaes@stps.dk. Husk at notere navn, fødselsdato og eventuelt dit journalnummer
  • pr. brev til Styrelsen for Patientsikkerhed, Autorisation, Analyse & EU Sygesikring, Islands Brygge 67, 2300 København S

Antal prøveforsøg

Du har ret til i alt 3 forsøg på at bestå kurset. Hvis du for sent melder eller udebliver, vil det tælle som ét prøveforsøg.

Sygemelding

Hvis du bliver syg, skal du senest kl. 9.00 på 1. kursusdag skrive til os på aaes@stps.dk

Du skal dokumentere din sygdom med en lægeerklæring fra egen læge. Lægens stempel og ydernummer skal fremgå af lægeerklæringen. Vi skal modtage lægeerklæringen senest tre hverdage efter din sygemeldingen.

Re-eksamination

Hvis du ikke består kurset tilbyder vi dig en mundtlig re-eksamination. Hvis du ikke består denne, kan du deltage i endnu ét kursus.

Jorden

Seneste nyt