Evalueringsskemaer

Del sidens indhold med andre

Det første måneds evalueringsskema skal du sende til Styrelsen for Patientsikkerhed umiddelbart efter udløb af den første månedes ansættelse. Det afsluttende evalueringsskema må du gerne sende til styrelsen i løbet af de sidste 14 dage i ansættelsen.  

Du får ikke en kvitteringsmail, at vi har modtaget skemaet, men omvendt vil du modtage besked, hvis skemaet ikke bliver modtaget i styrelsen. 

Vejledning til udfyldelse af skemaet

Alle felter i evalueringsskemaet skal udfyldes. Underskriver skal tydeligt kunne identificeres og ansættelsesstedets stempel og dato skal påføres. Du kan sende det underskrevne evalueringsskema til Styrelsen for Patientsikkerhed med post eller email til aaes@stps.dk.

Der er i evalueringen efter 1 måneds evalueringsansættelse af den udenlandske uddannede tandlæge fokus på tilpasning i klinikken.

Evalueringsskema 1. måned

Den afsluttende evaluering af den udenlandske tandlæge er en helhedsvurdering af det faglige og sproglige niveau. Evalueringen indgår i Styrelsen for Patientsikkerheds samlede vurdering af, om der kan tildeles tandlægen dansk autorisation og tilladelse til selvstændigt virke som tandlæge.

Evalueringsskema afsluttende måned