Ambulancebehandler - angiv, hvor du er uddannet

Uddannet før 1. juli 2019

Hvis du er uddannet før 1. juli 2019 og er i arbejde som ambulancebehandler i Danmark pr. 1. juli 2019, kan du søge efter en overgangsordning. Den giver dig mulighed for at søge om autorisation frem til 30. juni 2024. Hvis du fortsat vil arbejde som ambulancebehandler efter denne skæringsdato, skal du have en autorisation.

Uddannet efter 1. juli 2019

Hvis du har afsluttet din uddannelse efter 1. juli 2019, får vi automatisk besked om, når du har bestået den afsluttende prøve. Du skal dog stadig søge, hvis du vil have en autorisation.

Ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner)

Hvis du ud over din uddannelse som ambulancebehandler også har gennemført en videreuddannelse som ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner), skal du registrere din videreuddannelse, hvis du vil have ret til at kalde dig ambulancebehandler med særlig kompetence (paramediciner).

Før du kan blive registreret, skal du først have en autorisation som ambulancebehandler. Hvis du er uddannet før 1. juli 2019, kan du søge om både autorisation og registrering i samme ansøgning.

Efter den 30. juni 2024, må du ikke længere kalde dig ambulancebehandler eller paramediciner, med mindre du har en autorisation og er registreret.