Dansk autorisation, udenlandsk uddannelse - artikel 3.3-erklæring

Del sidens indhold med andre

Kort fortalt

Hvis du er uddannet udenfor EU eller EØS og søger autorisation inden for EU eller EØS, kan myndighederne i det det land, hvor du søger autorisation stille krav om en såkaldt artikel 3.3-erklæring.

Anerkendelse af din udenlandske uddannelse

Artikel 3.3 handler anerkendelse af “uddannelsesbeviser udstedt i tredjelande” (uddannelsesland udenfor Norden og EU/EØS). Hvis du har en uddannelse fra et land udenfor EU/EØS, har opnået dansk autorisation og har 3 års erhvervserfaring inden for din profession i Danmark, så kan du være berettiget til en artikel 3.3-erklæring.

Sådan søger du om en artikel 3.3-erklæring

Send os en ansøgning pr. mail til autorisation@stps.dk. Din ansøgning skal indeholde:

  • dit navn
  • din fødselsdato
  • din profession
  • dit autorisations-ID-nummer

Vedhæft mailen eller brevet fra den myndighed i det EU-/EØS-land, som har stillet krav om erklæringen. Vi sender erklæringen direkte til den udenlandske myndighed. 

Dokumentation for din erhvervserfaring

Du skal bede din arbejdsplads indsende et originalt brev, hvor afdelingens uddannelsesansvarlige læge/leder/overlæge bekræfter/underskriver overfor styrelsen, hvad du har været ansat som, f.eks. ”jordemoder” på fuld tid på arbejdspladsen. Angiv af arbejdspladsens navn, afdelingens navn, ansættelsens start- og slutdato.

Send dette brev til os med Digital Post eller med almindelig post til

Styrelsen for Patientsikkerhed
Autorisation, Analyse & EU sygesikring,
Islands Brygge 67,
2300 København S

Sagsbehandlingstid

Når vi har behandlet din ansøgning, skriver vi til dig via  Digital Post. Vi behandler ansøgninger i den rækkefølge, vi modtager dem.

Sagsbehandlingstiden kan være op til 5 uger.