Good standing - CCPS- og CGS-attester

Del sidens indhold med andre

Kort fortalt

Hvis du er dansk autoriseret og vil arbejde i udlandet, skal du også have en autorisation i det land, hvor du vil arbejde. De udenlandske myndigheder, som skal udstede din autorisation, vil undersøge, om du har en dansk autorisation, som er gyldig og uindskrænket - man kalder det, at du er i "good standing". I EU kaldes denne attest et ”Certificate of Current Professional Status” (CCPS). Myndighed udenfor EU kalder den ”Certificate of Good Standing” (CGS). Du behøver ikke en attest, hvis du vil arbejde i Norge eller Sverige.

Sådan søger du om en "good-standing"-attest (CCPS- eller CGS-attest)

Hvis du vil søge en bekræftelse på, at du har en dansk autorisation, skal du sende os en ansøgning pr. mail på autorisation@stps.dk.

Din mail skal indeholde oplysning om:

Oversættelse, legalisering, notarisering eller verificering

Du skal begrunde det i din ansøgning, hvis vi skal sende attesten til en anden adresse, end til den myndigheden, som skal udstede din udenlandske autorisation- Årsagen kan f.eks. være, at myndigheden stiller krav om, at attesten

  • oversættes
  • legaliseres
  • notariseres
  • verificeres

Du skal dokumentere kravet. Det kan du f.eks. gøre ved at vedhæfte den udenlandske myndigheds mail eller brev, hvor kravet fremgår.

Sådan behandler vi din ansøgning

Når vi modtager din ansøgning om en CCPS- eller CGS-attest, undersøger vi status på din autorisation og om du har taget din uddannelse i Danmark. Hvis vi ikke har nogen bemærkninger, udfærdiger vi attesten på engelsk og sender den direkte til den udenlandske myndighed.

Hvis vi har bemærkninger, eller hvis vi ikke kan udstede attesten, kontakter vi dig via Digital Post (e-boks).

Sådan får udlandet attesten

Vi sender med få undtagelser attesten med almindelig post og det er vores erfaring, at der kan gå op til en måned, inden attesten når frem.

Vi har særaftaler med Storbritanniens sundhedsmyndigheder (General Medical Council) og og de islandske myndigheder (Directorate of Health), som vi sender attesten til på mail. 

Attestens gyldighed

Attesten er gyldig i 3 måneder fra den dato, vi har udstedt den. Vi udsteder kun én attest til samme myndighed indenfor en gyldighedsperiode.

Hvis attesten er udløbet og du har brug for en ny, skal du søge igen. Du skal regne med samme sagsbehandlingstid.

Sagsbehandlingstid

Når vi har behandlet din ansøgning, skriver vi til dig via  Digital Post. Vi behandler ansøgninger i den rækkefølge, vi modtager dem.

Sagsbehandlingstiden kan være op til 5 uger.