Temadag om sikkerhed for patienter og sundhedspersonale under COVID-19

Del sidens indhold med andre

16. juni 2020

På WHO's Internationale Patientsikkerhedsdag, 17. september, inviterer Styrelsen for Patientsikkerhed til virtuel temadag om sikkerhed for patienter og sundhedspersonale under COVID-19-pandemien.

17. september 2020 afholder Styrelsen for Patientsikkerhed en virtuel temadag om erfaringer fra arbejdet med patientsikkerhed under COVID-19-pandemien. Temadagen henvender sig til ledere, risikomanagere og andet sundhedspersonale, der beskæftiger sig med patientsikkerhed.

WHO har på baggrund af COVID-19-pandemien valgt, at der på årets Internationale Patientsikkerhedsdag skal være fokus på både sundhedspersonales og patienters sikkerhed. På vores temadag vil fokus være på, hvad vi i det danske sundhedsvæsen har lært af den ekstraordinære situation, og hvordan de succeser og udfordringer, vi har oplevet, kan bruges til at øge sikkerheden for både patienter og sundhedspersonale fremover.

Temadagen afholdes som livestreaming-arrangement fra 9.30-15.30.

Det er gratis at deltage.

Den 17. september er det WHO's Internationale Patientsikkerhedsdag

Hør Anette Lykke Petri, konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, og Søren Brostrøm, direktør i Sundhedsstyrelsen, fortælle om den internationale patientsikkerhedsdag. 

Se video om Who's internationale patientsikkerhedsdag

Videnopsamling

Sikkerhed for sundhedspersoner er sikkerhed for patienter

COVID-19 har sat alle, ikke mindst patienter og sundhedspersonale verden over, i en ekstraordinær situation. Det har  krævet hurtig omstilling i sundhedsvæsenet at håndtere denne helt ukendte sygdom, der pludselig ramte os. Selvom coronakrisen endnu ikke er forbi, har vi allerede gjort os mange erfaringer. Dem skal vi lære af, så vi sammen står stærkere i håndteringen af COVID-19.

Læs "Sikkerhed for sundhedspersoner er sikkerhed for patienter - En vidensopsamling om erfaringer fra COVID-19"