Varigt inhabile patienter

I de tilfælde, hvor en patient ikke har en personlig værge eller fremtidsfuldmægtig, vil det være patientens nærmeste pårørende, som kan give et informeret samtykke til en behandling af patienten.

Ved nærmeste pårørende forstås samlevende ægtefælle eller samlever, partner i et registreret parforhold, slægtninge i lige linje, og efter omstændighederne søskende. Adoptivbørn og plejebørn vil også kunne betragtes som nærmeste pårørende. Efter omstændighederne, navnlig hvor der ikke er en ægtefælle, samlever eller børn, vil slægtninge, som patienten er nært knyttet til eller nært besvogret med, også kunne betragtes som nære pårørende. Familieforholdet behøver ikke altid være det afgørende. En person, fx en ven, en bistandsværge eller en støtte- og kontaktperson, som patienten er nært knyttet til, vil i en konkret situation også kunne anses for at være nærmeste pårørende.

Det er en konkret vurdering, hvem der er patientens nærmeste pårørende, og det er den behandlingsansvarlige sundhedsperson, som skal foretage vurderingen.

Hvis en patient er under værgemål, der omfatter personlige forhold, er det værgen, som har kompetence til at træffe beslutninger vedrørende helbredsforhold. Dermed er det værgen, der kan give et informeret samtykke til en behandling af patienten.

Det er Familieretshuset, der kan iværksætte værgemål for personer, der har behov for det. Du kan læse nærmere om betingelserne for at opnå et værgemål, værgens ansvar og pligter mv. på Familieretshusets hjemmeside. Spørgsmål hertil skal rettes til Familieretshuset.

Læs mere om værgemål (familieretshuset.dk)

En patient kan have oprettet en fremtidsfuldmagt, så andre kan handle på patientens vegne, hvis patienten engang i fremtiden bliver varigt inhabil og dermed ikke kan varetage sine egne interesser. En fremtidsfuldmagt kan omfatte personlige og økonomiske forhold. For at en fremtidsfuldmægtig kan give et informeret samtykke til en behandling på vegne af den varigt inhabile patient, skal fremtidsfuldmagten omfatte personlige forhold.

Patienten kan selv bestemme, om denne ønsker at give fremtidsfuldmagt til en eller flere personer. Det er således muligt for patienten at udpege flere fremtidsfuldmægtige. Her skal patienten tage stilling til, om de skal være sideordnede eller subsidiære i forhold til hinanden. Hvis ikke andet fremgår af patientens fremtidsfuldmagt, betragtes flere fremtidsfuldmægtige som sideordnede.

For nærmere vejledning om reglerne om fremtidsfuldmægtige kan vi henvise til Justitsministeriets vejledning om fremtidsfuldmagter 

Justitsministeriets Vejledning om Fremtidsfuldmagter (pdf)

Nogle patienter kan ikke selv give samtykke til behandling og undersøgelse. Hvis en patient varigt mangler evnen til at give informeret samtykke, er patienten varigt inhabil. Det er dermed patienter med en varigt nedsat psykisk eller kognitiv funktionsevne, uanset om det er medfødt eller erhvervet. Det kan fx være udviklingshæmmede, patienter med demenssygdom eller hjerneskade. 

At være varigt inhabil er ikke det samme som at være umyndiggjort eller at være under værgemål. Det er en lægefaglig vurdering, om en patient er varigt inhabil. Andre sundhedspersoner kan dog i konkrete situationer vurdere, om en varigt inhabil patient er i stand til i den pågældende situation at forholde sig til og give samtykke til en mindre undersøgelse eller behandling. 

Vurderer du som sundhedsperson, at de nærmeste pårørende, den personlige værge eller fremtidsfuldmægtigen forvalter samtykket på en måde, der åbenbart vil skade patienten eller behandlingsresultatet, kan du gennemføre behandlingen, såfremt Styrelsen for Patientsikkerhed giver sin tilslutning hertil.

Du kan i den forbindelse sende en mail til en af vores Tilsyn og Rådgivnings enheder

Se kontaktoplysninger til Styrelsen for Patientsikkerhed

Varig inhabilitet skal noteres i patientens journal og kommunikeres til det relevante plejepersonale, fx på plejecenter, bosted eller i hjemmeplejen, så de sundhedspersoner, der varetager pleje og behandling af patienten, er opmærksomme på, at patienten ikke selv kan give informeret samtykke til alle behandlinger og undersøgelser.  

At være varigt inhabil er ikke det samme som at være umyndiggjort eller at være under værgemål. En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre det kan skade patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning. Dette følger af sundhedslovens § 20.

Der kan være mindre behandlinger og undersøgelser, som den varigt inhabile selv er i stand til at forholde sig til og give samtykke til. Det kan være simple, ikke indgribende tiltag, som den varigt inhabile patient i den konkrete situation er i stand til at forstå og overskue konsekvenserne af, fx mindre undersøgelser som vejning, måling af temperatur, puls eller blodtryk eller undersøgelser for mindre sår og sårpleje.

Den behandlingsansvarlige sundhedsperson skal vurdere, om den varigt inhabile patient i situationen er i stand til at give samtykke til en konkret behandling. I de situationer kan sundhedspersonen indhente et konkret informeret samtykke fra patienten selv uden at inddrage stedfortræderen for den varigt inhabile.

Hvis sundhedspersonen vurderer, at patienten ikke er i stand til at forholde sig fornuftsmæssigt og afgive informeret samtykke til en konkret undersøgelse eller behandling, skal patientens stedfortræder kontaktes, så der kan indhentes stedfortrædende samtykke til undersøgelsen eller behandlingen, uanset hvor stor eller lille en behandling, der er tale om.

Der findes ikke generelt, overordnet materiale om, hvilke kriterier, der skal være opfyldt for, at en patient betragtes som varigt inhabil. Bemærkningerne til lov om patienters retsstilling (nu sundhedsloven) og lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile giver dog lidt vejledning.

Af bemærkningerne til lov om patienters retsstilling § 6 fremgår, at for patienter, der varigt mangler evnen til at forstå information og give samtykke, må der fastsættes regler, hvis formål er at kompensere for den manglende evne til at handle fornuftsmæssigt i relation til valg af behandling m.v. Det drejer sig om visse mindreårige og visse grupper af personer med nedsat psykisk funktionsevne, som f.eks. psykisk udviklingshæmmede og demente. Det fremgår videre af bemærkningerne til § 9, at patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, omfatter en stor og uensartet gruppe mennesker. Det drejer sig om mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, hvad enten denne tilstand har eksisteret fra fødslen eller er opstået senere, som tilfældet er for demente.

Endvidere må kroniske sindslidende - og sindslidende med langvarige sygdomsforløb - ofte henregnes til denne gruppe af patienter. Afgørende er, om de kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. i en behandlingssituation, altså om de kan give et (meningsfyldt) informeret samtykke. Kan en kronisk sindslidende ikke det, må vedkommende betegnes som "en patient, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke", og i givet fald følges reglerne i § 9, dvs. at de nærmeste pårørende giver informeret samtykke.

Følgende fremgår af lovforslaget til lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile:

"Loven foreslås at skulle finde anvendelse over for varigt inhabile patienter, der er fyldt 15 år, og som mangler evnen til at give informeret samtykke efter sundhedslovens § 18. Hermed forstås patienter over 15 år med en varigt nedsat psykisk eller kognitiv funktionsevne, uanset om denne er medfødt eller erhvervet, f.eks. mentalt retarderede, udviklingshæmmede, patienter med demens, hjerneskadede m.v. Det afgørende kriterium er, om patienten som følge af funktionsnedsættelsen i den konkrete behandlingssituation ikke er i stand til at varetage egne interesser og overskue konsekvenserne af et behandlingsbehov. Persongruppen svarer til persongruppen, der omfattes af § 18 i sundhedsloven."

Det fremgår yderligere:

"Patienter, der varigt mangler evnen til at give informeret samtykke til behandling, omfatter en stor og uensartet gruppe mennesker. Varig mangel på evne til at give informeret samtykke foreligger, når evnen til at handle fornuftsmæssigt er varigt fraværende, f.eks. på grund af manglende mental udvikling eller på grund af alderssvækkelse, kognitive forstyrrelser eller lignende. Det drejer sig om mennesker med nedsat psykisk funktionsevne, hvad enten denne tilstand har eksisteret fra fødslen eller er opstået senere, som tilfældet er for mennesker med demens. Endvidere henregnes kroniske sindslidende og sindslidende med langvarige sygdomsforløb ofte til denne gruppe af patienter. Afgørende er, om de kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. i en behandlingssituation, dvs. om de kan give et gyldigt informeret samtykke."