Habile patienter
Kravet om informeret samtykke består af to elementer:
- Selve samtykket
- Informationen
De to elementer hænger tæt sammen. Der er altså tale om et væsentligt samspil mellem patient og sundhedsperson. Hvis patienten ikke har fået nok information, så vil det informerede samtykke være mangelfuldt og dermed ikke gyldigt.
Det er den sundhedsperson, der er ansvarlig for behandlingen, som har ansvaret for, at der bliver indhentet et informeret samtykke.
Bemærk at de formelle krav til samtykket og informationen er den samme uanset om det er patienten selv, der kan give samtykke, forældre til mindreårige under 15 år og eller stedfortrædende samtykke på vegne af varigt inhabile patienter.
Læs mere om varigt inhabile
Læs mere om børn og unge
Samtykke
Hvem kan give samtykke?
Patienter, der er fyldt 15 år og som kan varetage sine egne interesser (habil), kan give et informeret samtykke. Det er en sundhedsfaglig vurdering, om patienten kan handle fornuftsmæssigt i den konkrete situation.
I de situationer, hvor du vurderer, at en patient ikke at kan handle fornuftsmæssigt, vil det være relevant at se på vores sider om varigt inhabile og/eller børn og unge. Her finder du blandt andet en beskrivelse af sundhedslovens § 19 omkring øjeblikket behandlingsbehov og hvem der kan samtykke i de tilfælde, hvor et barn er anbragt uden for hjemmet.
For at et samtykke fra en patient er gyldigt, skal det være frivilligt, konkret og aktuelt.
Frivilligt
Samtykket skal først og fremmest være frivilligt. Ved det menes, at det ikke må være afgivet på baggrund af tvang eller ydre påvirkninger, fx pres fra familiemedlemmer.
Det er her vigtigt som sundhedsperson at være opmærksom på, at hvis man tilbageholder væsentlige oplysninger for patienten, og patienten derfor ikke får et tilstrækkeligt grundlag til at tage stilling på, kan der efter omstændighederne rejses tvivl om, der er tale om et frivilligt samtykke. Sundhedspersonen kan selvfølgelig tilkendegive over for patienten, hvad der efter den pågældendes opfattelse vil være det fagligt bedste for patienten.
Ovenstående medfører dog ikke, at patienten kan kræve en bestemt behandling. Det er sundhedspersonen, der er ansvarlig for valg og udførelse af behandlingen, der vurderer, hvilke(n) behandling(er) der kan tilbydes. Sundhedspersonen bør dog i videst muligt omfang, selvom patienten ønsker en anden behandling end den sundhedspersonen finder fagligt mest korrekt, behandle patienten efter omstændighederne bedst muligt.
Konkret
Samtykket skal udover at være frivilligt også være konkret. Det vil sige, at et samtykke skal være konkretiseret i den forstand, at det er klart og utvetydigt, hvad samtykket omfatter. Det skal være klart, hvilken behandling, herunder behandlingsmetode, der må foretages, og hvad der er formålet med behandlingen.
Sundhedspersoner bør så vidt det er muligt sikre sig patientens samtykke til de undersøgelser, indgreb mv., der kan blive relevante at foretage i løbet af den samlede behandling. Dette er især vigtigt i forbindelse med behandlinger, hvor det ikke undervejs er muligt at indhente samtykke fra patienten, fx fordi patienten er i narkose.
Aktuelt
En patients samtykke gælder kun i forhold til den aktuelle behandlingssituation. En patient kan dermed ikke give samtykke til en fremtidig uvis eller hypotetisk situation. Det er således ikke muligt for patienter at samtykke til, hvorledes patienten ønsker at blive behandlet i en fremtidig behandlingssituation, medmindre der er fastsat regler herom i lovgivning.
Det er der fx i følgende situationer:
- Samtykke til behandling af børn og unge ved den kommunale tandpleje og sundhedsplejerske og
- Livs- eller behandlingstestamenter
Samtykkets form
Et samtykke til behandling skal være udtrykkeligt. Et udtrykkeligt samtykke foreligger, når patienten bevidst og konkret giver udtryk for, at han/hun er indforstået med den påtænkte behandling. Dette samtykke kan være mundtligt eller skriftligt.
Mundtligt samtykke
Et mundtligt samtykke er almindeligvis tilstrækkeligt for, at sundhedspersonen kan indlede eller fortsætte en behandling.
Der er dog en række tilfælde, hvor et stiltiende samtykke vil være tilstrækkeligt, for eksempel når der er tale om almindelige delelementer i et undersøgelses- eller behandlingsforløb, og det er utvivlsomt, at patienten er enig i behandlingen.
Et stiltiende samtykke foreligger, hvor patientens signaler og opførsel må forstås således, at der foreligger et samtykke på baggrund af den givne information. Et stiltiende samtykke vil kun være gyldigt, hvis det er utvivlsomt, at patienten gennem sin adfærd har tilkendegivet enighed om behandlingsforslaget eller dele heraf.
Stiltiende samtykke er normalt tilstrækkeligt ved fx rensning af sår, skift af bandage, undersøgelse af ben og armes funktionsevne og ved stetoskopi
Skriftligt samtykke
Et skriftligt samtykke vil sjældent være nødvendigt når vi taler om informeret samtykke til behandling. Patienten har i øvrigt ikke pligt til at underskrive et sådant.
Det kan i særlige situationer være hensigtsmæssigt, at sundhedspersonen anmoder om et skriftligt samtykke. Det kan fx være, når der er tale om større indgreb og komplicerede behandlinger med risiko for omfattende komplikationer, og hvor sundhedspersonen vil være sikker på, at der ikke efterfølgende kan blive rejst tvivl om samtykkets indhold.
Tilbagekalde et informeret samtykke
Det følger af sundhedsloven, at et informeret samtykke på et hvilket som helst tidspunkt kan tilbagekaldes. Er det tilfældet, kan behandlingen ikke fortsættes.
Information
Hvem har ret til information?
For at et samtykke kan anses for at være gyldigt, så skal samtykket være baseret på fyldestgørende information.
En habil patient har ifølge sundhedsloven ret til at få information om sin helbredstilstand og om behandlingsmulighederne, herunder om risiko for komplikationer og bivirkninger.
Patientens pårørende har ikke som udgangspunkt krav på at blive informeret om patientens sygdom. Dette skyldes, at sundhedspersoner er underlagt tavshedspligt. Patienten skal derfor give samtykke til, at de pårørende også informeres.
Hvad skal du informere om?
Informationen skal handle om patientens helbredstilstand og behandlingsmulighederne, herunder risici og komplikationer ved den tilbudte behandling. Informationen skal tilpasses den konkrete situation og patient.
Hvis patienten har fået den samme medicinske behandling flere gange tidligere eller for ganske nylig, kan informationsniveauet tilpasses dette. Det vigtige er, at patienten kender virkningen og bivirkningerne ved behandlingen.
Ved mindre behandlinger
Ved mindre behandlinger, fx sårpleje, fjernelse af hudelementer eller ved almindelig medicinsk behandling, vil informationen typisk ikke være så omfattende, fordi der ikke er så mange risici for alvorlige komplikationer ved et sådant indgreb.
Ved større behandlinger
Nogle behandlinger kræver mere information, fordi der er større eller mere alvorlige risici ved dem. Er der tale om en behandling, der medfører en nærliggende risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger, skal sundhedspersonen altid informere patienten om disse, så patienten kan vurdere, om han eller hun ønsker behandlingen på trods af de oplyste risici. Det gælder eksempelvis ved behandling med afhængighedsskabende lægemidler eller med antidepressiv medicin.
Det kan også være nødvendigt at informere om alvorlige og sjældent forekommende komplikationer og også om bagatelagtige komplikationer, hvis de er hyppigt forekommende. Det er en konkret vurdering, hvor omfattende informationen skal være.
Informationens form
Informationen skal gives løbende og give en forståelig fremstilling af sygdommen, undersøgelsen og den påtænkte behandling. Informationen skal gives på en hensynsfuld måde og være tilpasset modtagerens individuelle forudsætninger som alder, modenhed, erfaring, uddannelsesmæssige baggrund, sociale situation og udtrykte ønsker.
Informationen skal altid gives mundtligt og kan, hvor det er hensigtsmæssigt, suppleres med skriftlig information. Det er vigtigt at pointere, at skriftlig information aldrig kan stå alene, og derfor altid skal suppleres med mundtlig information.
Skriftlig information kan anvendes når det drejer sig om større indgreb og komplicerede behandlinger, således at patienten har mulighed for at læse informationen igennem med henblik på at drøfte fordele og ulemper med sundhedspersonen.
På nogle områder i sundhedsvæsenet er der i lovgivningen krav om at informationen skal være skriftligt. Det er der fx på det kosmetiske område.
Kan patienter frabede sig information?
Patienten har ret til at frabede sig information. Patientens selvbestemmelsesret gælder nemlig også, når patienten hellere vil afstå fra information om helbredstilstand, sygdomsprognose, behandlingsmuligheder osv. Patientens samtykke vil da alligevel kunne betegnes som informeret, da den begrænsede information skyldes et bevidst valg fra patientens side.
Tilkendegivelsen fra patienten skal være utvetydig og det er ikke muligt for sundhedspersoner selv at afgøre, om en patient kan tåle at blive informeret om sin sygdom mv.
På andre områder kan der gælde regler, som fraviger sundhedslovens udgangspunkt om en patients ret til ikke at vide. Eksempelvis på det kosmetiske område.