Spørgsmål og svar: Generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile patienter

Del sidens indhold med andre

Her kan du se spørgsmål og svar om bekendtgørelse om generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile patienter.

Formålet med ordningen og hvilke patienter der er omfattet

1. Hvad er formålet med det generelt informerede samtykke, og hvilke behandlingssteder og patienter er omfattet?

Det generelt informerede samtykke supplerer de almindelige regler om konkret informeret samtykke og kan gives på vegne af patienter over 15 år, som er vurderet varigt inhabile af en læge. Et generelt informeret samtykke til mindre behandlinger af varigt inhabile patienter kan give sundhedspersoner og plejepersonale mulighed for at iværksætte en række bestemte mindre undersøgelser og behandlinger af varigt inhabile, så snart behovet opstår, uden at kontakte patientens repræsentant for at indhente et stedfortrædende samtykke forud for hver behandling.

Det er hensigten, at det generelt informerede samtykke dermed skal bidrage til at lette hverdagen for såvel personalet som de varigt inhabile patienters nærmeste pårørende m.fl., og derved samlet set give mere tid til kerneopgaverne på bl.a. plejehjem, botilbud, m.v. – til gavn for varigt inhabile patienter.

Ordningen gælder alle dele af sundhedsvæsenet med undtagelse af regionale sygehuse og privathospitaler.

Det er frivilligt, om man som repræsentant for en varigt inhabil patient vil benytte sig af reglerne om generelt informeret samtykke. Hvis reglerne ikke anvendes, vil de almindelige regler om konkret informeret samtykke gælde. Se også spørgsmål 20.

2. Hvornår er man varigt inhabil?

For at være varigt inhabil skal en patient have en varigt nedsat psykisk funktionsevne, uanset om denne er medfødt eller erhvervet. Det kan fx være patienter med mental retardering, udviklingshæmning, demenssygdom, hjerneskade m.v.

Der skal være tale om en varig tilstand, som bevirker, at patienten ikke længere kan forholde sig fornuftsmæssigt til behandlingsforslag m.v. og dermed ikke er i stand til at varetage egne interesser, dvs. kan give et meningsfyldt informeret samtykke. At være varigt inhabil er ikke det samme som at være umyndiggjort eller at være under værgemål. En patient kan fx være varigt inhabil, selv om han eller hun ikke er under værgemål.

Det er en lægefaglig vurdering, om en patient er varigt inhabil. Andre sundhedspersoner kan dog konkret vurdere, om en varigt inhabil patient er i stand til at forholde sig til og give samtykke til mindre undersøgelser og behandlinger. Se også spørgsmål 4.

Den varigt inhabile patients egen indflydelse og medbestemmelse

3. Hvor meget skal patienten selv involveres?

Det er et grundlæggende princip, at vi alle har ret til personlig frihed, integritet, værdighed og selvbestemmelse.

En patient, der ikke selv kan give informeret samtykke, skal derfor informeres og inddrages i drøftelserne af behandlingen, i det omfang patienten forstår behandlingssituationen, medmindre dette kan skade patienten. Patientens tilkendegivelser skal, i det omfang de er aktuelle og relevante, tillægges betydning.

4. Er der noget, som den varigt inhabile patient selv kan give informeret samtykke til?

Selvom en patient er vurderet varigt inhabil, kan der være helt simple eller mindre behandlinger og undersøgelser, som den pågældende stadig selv er i stand til at forholde sig og afgive informeret samtykke til.

Det kan være tilfældet, hvis der et tale om simple, almindelige og ikke indgribende tiltag, som den varigt inhabile patient i den konkrete situation er i stand til at forstå og overskue konsekvenserne af, fx mindre behandlinger som vejning, måling af temperatur, puls eller blodtryk eller undersøgelser for mindre sår og sårpleje.

Den behandlingsansvarlige sundhedsperson skal foretage en konkret vurdering af, om den varigt inhabile patient er i stand til at give samtykke til en konkret undersøgelse eller behandling. Det er i den sammenhæng ikke en forudsætning, at patienten forstår det nærmere formål med undersøgelsen eller behandlingen. Det kan være i en situation, hvor det er utvivlsomt, at patienten gennem sin adfærd har tilkendegivet enighed om undersøgelsen eller behandlingen, fx hvis den varigt inhabile patient følger med og villigt træder op på vægten for at blive vejet.

I de situationer kan sundhedspersonen indhente et konkret informeret samtykke fra patienten selv uden at inddrage repræsentanten for den varigt inhabile, og det vil i de situationer heller ikke være nødvendigt at have indhentet et generelt informeret samtykke.

5. Hvad sker der, hvis den varigt inhabile patient modsætter sig behandling?

Hvis den varigt inhabile patient modsætter sig behandling, som der er givet et generelt informeret samtykke til, skal behandlingen stoppe, og det må vurderes, om der eventuelt kan ske videre behandling i henhold til reglerne i lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile.

Du kan læse mere om de regler her: Tvang ved somatisk behandling.

Hvem der kan indhente og give et generelt informeret samtykke

6. Hvem kan indhente et generelt informeret samtykke?

Et generelt informeret samtykke kan indhentes af en sundhedsperson. Ved sundhedspersoner forstås både autoriserede sundhedspersoner, fx læger og sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, og ikke-autoriseret personale, som arbejder under en autoriseret sundhedspersons ansvar, fx social- og sundhedshjælpere, pædagoger, plejehjemsassistenter, sygehjælpere, ufaglært personale, studerende, elever m.v.

7. Hvem kan give generelt informeret samtykke?

Samtykket kan gives af en repræsentant for den varigt inhabile patient. Det kan være:

  • Patientens nærmeste pårørende
  • Patientens værge, hvis patienten er undergivet værgemål for personlige forhold, herunder helbredsforhold
  • Patientens fremtidsfuldmægtig, hvis patienten har afgivet en fremtidsfuldmagt, der omfatter personlige forhold, herunder helbredsforhold

Hvem der er patientens nærmeste pårørende er en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Ved nærmeste pårørende forstås først og fremmest ægtefælle, samlever, slægtninge i lige linje og søskende. Også fjernere slægtninge kan efter omstændighederne være nærmeste pårørende. Familiebåndet er dog ikke afgørende. En nær ven, patientrådgiver m.v. kan også betragtes som nærmeste pårørende.

8. Hvad gælder for varigt inhabile patienter, der ikke har en nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig?

Hvis en varigt inhabil patient ikke har en nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig, kan der ikke indhentes et generelt informeret samtykke for patienten. I den situation vil de almindelige regler om konkret informeret samtykke gælde. Det vil sige, at en sundhedsperson kan give en påtænkt behandling, hvis en anden sundhedsperson, der har faglig indsigt på området, og som ikke tidligere har deltaget i eller skal deltage i behandlingen af patienten, giver sin tilslutning til dette.

Der skal dog ikke inddrages en anden sundhedsperson, hvis der er tale om behandlinger af mindre indgribende karakter med hensyn til omfang og varighed, fx temperaturtagning, skiftning af bind på sår og lignende.

Mindre undersøgelser og behandlinger, der er omfattet af ordningen

9. Hvilke undersøgelser og behandlinger er omfattet af det generelt informerede samtykke?

Liste a – ”grundpakken”

For følgende mindre behandlinger kan der indhentes et generelt informeret samtykke:

  1. Måling af temperatur, puls, blodtryk og iltmætning (pulsoximeter)
  2. Undersøgelse af urin med urinstix
  3. Kompressionsbehandling, herunder behandlerstrømper
  4. Tryksårsforebyggelse
  5. Kontinenspleje
  6. Måling af hæmoglobin, CRP eller blodsukker på baggrund af fingerprik
  7. Undersøgelse for simple sår og sårpleje ved ukomplicerede sårforløb, herunder skiftning af forbindinger på simple sår
  8. Vejning<
  9. Almindelig fysisk lægelig undersøgelse, som fx hjerte- og lungestetoskopi, med undtagelse af gynækologisk undersøgelse

Liste b – ”tilvalg”

For følgende mindre behandlinger kan der indhentes et generelt informeret samtykke, i det omfang det vurderes at være relevant for den pågældende patient:

  1. Anlæggelse og afvanding med kompressionsbind ved ødemer på kendt baggrund
  2. Behandling med håndkøbslægemidler for kendt, tilbagevendende forstoppelsesproblematik
  3. Hals- og næsepodning
  4. Næseskylning
  5. Undersøgelse og behandling for kendt smerteproblematik med præparater, som kan købes i håndkøb
  6. Behandling for hos patienten kendt simpel allergi som fx høfeber
  7. Undersøgelse for og behandling af hyppigt forekommende ukomplicerede infektioner i urinveje, øjne og hud samt i øvre og nedre luftveje
  8. Fysioterapi ved kendt behov hos patienten
  9. Ergoterapi ved kendt behov hos patienten
  10. Fodterapi ved kendt behov hos patienten
  11. Almindeligt tandeftersyn i form af undersøgelse af tænder, kæber og mund, herunder afpudsning samt evt. kontrolrøntgenundersøgelse af tænder, mund og kæbe
  12. Opfølgende behandling på hos patienten kendt tandproblematik, herunder almindelig sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende behandling, fluoridbehandling og anden medikamentel behandling af bakterielle infektioner eller svampeinfektioner, røntgenundersøgelse, tandrensning, tilpasning eller nødvendig korrektion af proteser og instruktion i og udførelse af mundhygiejne, herunder nødvendig lokalbedøvelse
  13. Behandling af huller i tænderne, herunder nødvendig lokalbedøvelse
  14. Simpel tandudtrækning, herunder nødvendig lokalbedøvelse
  15. Behandling af syn ved optiker

Fælles for de omfattede undersøgelser og behandlinger er, at de er af mindre indgribende karakter og relevante ved hyppigt forekommende lidelser.

Det generelt informerede samtykke kan omfatte alle undersøgelser og behandlinger på liste a og/eller udvalgte undersøgelser/behandlinger på liste b.

Hvis en sundhedsperson ved en undersøgelse, der er omfattet af et generelt informeret samtykke, fx almindelig fysisk lægelig undersøgelse, finder noget, der kræver behandling eller undersøgelse ud over de undersøgelser og behandlinger, der er givet generelt informeret samtykke til, skal der indhentes et konkret informeret samtykke til dette efter de almindelige samtykkeregler.

10. Skal man give et generelt informeret samtykke til alle behandlinger på liste a?

Liste a i bekendtgørelsen er en grundpakke, som indeholder en række mindre undersøgelser og behandlinger, som mange varigt inhabile patienter hyppigt har behov for, og som indebærer en minimal risiko for komplikationer og bivirkninger. Hvis man vælger grundpakken, er det ikke muligt at fravælge noget fra listen, og man giver dermed et generelt informeret samtykke til alle undersøgelser og behandlinger på liste a.

11. Skal man give et generelt informeret samtykke til alle behandlinger på liste b?

Liste b i bekendtgørelsen er en tilvalgspakke. Det betyder, at det er muligt at vælge bestemte undersøgelser og behandlinger, som man ønsker at give generelt informeret samtykke til. Det er også muligt at give generelt informeret samtykke til bestemte undersøgelser og behandlinger fra liste b uden samtidig at vælge grundpakken, hvilket fx kan være relevant i forhold til opfølgende behandling på patienten for en kendt tandproblematik.

Man behøver således ikke at give et generelt informeret samtykke til alle undersøgelser og behandlinger på liste b, og man behøver ikke at have valgt grundpakken, dvs. liste a, for at kunne vælge enkelte undersøgelser og behandlinger på liste b. 

12. Hvad hvis der allerede er givet samtykke til et samlet behandlingsforløb?

Et aktuelt og konkret informeret samtykke til et behandlingsforløb omfatter flere delbehandlinger og kan løbe over længere tid.

Hvis en varigt inhabil patient er i gang med et behandlingsforløb, som patientens repræsentant har givet et aktuelt og konkret samtykke til, vil det ikke være nødvendigt, at repræsentanten samtykker til alle delbehandlingerne i behandlingsforløbet. Det skyldes, at der er givet et konkret og aktuelt samtykke til hele behandlingsforløbet og dermed også for delbehandlingerne. Det vil derfor ikke være nødvendigt at indhente et generelt informeret samtykke til de delbehandlinger, der indgår i behandlingsforløbet, fx måling af blodsukker ved diabetes.

Der skal heller ikke indhentes et nyt informeret samtykke til behandlingsforløbet, hvis borgeren fx flytter på plejehjem. At man flytter på plejehjem udgør ikke i sig selv en ændring af behandlingsplanen, som kræver indhentelse af et fornyet samtykke.

Krav til og varighed af et generelt informeret samtykke

13. Hvor længe gælder et generelt informeret samtykke?

Varigheden af et generelt informeret samtykke kan maksimalt udstrækkes til 12 måneder. Der kan aftales en eventuel kortere varighed af samtykket end 12 måneder.

Hvis det generelt informerede samtykke fortsat skal gælde efter den aftalte periode, skal det fornyes. Det vil sige, at repræsentanten skal afgive et nyt, skriftligt generelt informeret samtykke, når den aftalte periode udløber.

Repræsentanten for den varigt inhabile kan til hver en tid trække et generelt informeret samtykke tilbage. Se også spørgsmål 18 og 19.

14. Skal det generelt informerede samtykke være skriftligt?

Det er et krav, at samtykket er skriftligt, så der ikke er tvivl om dets omfang. Et skriftligt informeret samtykke er et samtykke, hvor repræsentanten for den varigt inhabile patient ved elektronisk eller fysisk underskrift tilkendegiver at have modtaget information og givet samtykke til de angivne undersøgelser og behandlinger. Det er derfor ikke tilstrækkeligt, at samtykket er indhentet mundtligt og derefter journalføres.

Det skriftlige samtykke skal fremgå af patientjournalen, så personalet er opmærksom på det under behandlingen.

15. Har man som repræsentant for en varigt inhabil krav på i alle situationer at kunne give et generelt informeret samtykke?

Som repræsentant for en varigt inhabil har man ikke krav på i alle situationer at kunne give et generelt informeret samtykke. En sundhedsperson kan således afvise at tage imod et generelt informeret samtykke, hvis sundhedspersonen vurderer, at det ikke vil være forsvarligt over for den enkelte patient, eller hvis der ikke kan opnås enighed om omfanget af den information, som sundhedspersonen skal give til repræsentanten for den varigt inhabile patient undervejs i den periode, hvor det generelt informerede samtykke er gældende.

Stedlig afgrænsning

16. Har det generelt informerede samtykke kun virkning på det behandlingssted, hvor samtykket er indhentet?

Et generelt informeret samtykke gælder som udgangspunkt kun på det behandlingssted, hvor det er indhentet.  Det vil sige, at generelt informeret samtykke til fx tandeftersyn og tandbehandling som beskrevet i liste b skal indhentes af en tandlæge eller tandplejer på den tandklinik, hvor de valgte undersøgelser og behandlinger finder sted.

Samtykket kan dog i to situationer have virkning på et andet behandlingssted end der, hvor samtykket er indhentet:

  1. Når samtykket er indhentet på fx et plejehjem af en sundhedsperson, som arbejder for og har indhentet samtykket under ansvar af en autoriseret sundhedsperson på andet behandlingssted. Fx kan en social- og sundhedsassistent eller en sygeplejerske, der er ansat på et plejehjem, og som handler under ansvar af patientens alment praktiserende læge, indhente generelt informeret samtykke med virkning for de behandlinger, som lægen har besluttet, men som foretages på plejehjemmet. Læs mere i bekendtgørelsens § 10, stk. 2, nr. 1.

  2. Når en autoriseret sundhedsperson har indhentet samtykke, men behandlingen udføres på et andet behandlingssted, fx et plejehjem eller en akutplads, af sundhedspersoner, som arbejder under ansvar af den, som har indhentet samtykket. Fx kan en patients alment praktiserende læge indhente samtykke med virkning for de behandlinger, som en sygeplejerske eller en social- og sundhedsassistent foretager på plejehjemmet, i eget hjem eller på en aflastnings- eller akutplads. I de tilfælde vil det kunne besluttes, at samtykket skal kunne gælde, hvis patienten flytter fra plejehjemmet til et andet behandlingssted, fx en akutplads, i det omfang personalet på akutpladsen foretager behandlingen under ansvar af den praktiserende læge og behandlingen ligger inden for det, der er givet samtykke til.

En sundhedsperson kan også indhente generelt informeret samtykke til mindre behandlinger, som sundhedspersonen udfører uden for det fysiske behandlingssted. Fx kan en selvstændig, udkørende fodterapeut indhente generelt informeret samtykke til fodterapi som beskrevet i liste b, hvor fodterapien udføres i patientens eget hjem eller på plejehjem. 

Det generelt informerede samtykke kan indhentes af den praktiserende læge selv eller under ansvar af den praktiserende læge (dvs. som lægens medhjælp). Det vil således fx være muligt, at plejepersonalet på plejehjemmet som lægens medhjælp indhenter et generelt informeret samtykke med virkning for både det plejehjem, hvor pågældende bor og eventuelle andre behandlingssteder, fx en akutplads.

Det skal dog fremgå tydeligt for repræsentanten, at samtykket kan omfatte behandlinger på forskellige behandlingssteder, og det skal fremgå af samtykkeblanketten, hvilke typer behandlingssteder patienten vil kunne flyttes til og dermed, hvilke behandlingssteder det generelt informerede samtykke vil kunne gælde for.

17. Hvad er et behandlingssted?

Et behandlingssted er en selvstændig virksomhed, hvor eller hvorfra en eller flere sundhedspersoner udfører behandling, herunder plejecentre, plejehjem, akutpladser, sociale tilbud, sundhedscentre, genoptræningscentre, hjemmesygepleje, sundhedspleje, almen lægepraksis, tandlægepraksis, kiropraktorklinikker, fysioterapiklinikker, optikervirksomheder og osteopatvirksomheder.

Ved behandlingssteder forstås også udkørende virksomhed fx hjemmesygeplejersker eller fodterapeuter, der udfører behandling fx i private hjem.

Et generelt informeret samtykke kan indhentes af sundhedspersoner på alle behandlingssteder, undtagen sygehuse og til indledende behandling hos praktiserende speciallæge.

 

Information i forbindelse med indhentelse af generelt informeret samtykke

18. Hvilken information skal repræsentanten have før afgivelse af det generelt informerede samtykke?

Den sundhedsperson, som indhenter samtykket, skal give repræsentanten for den varigt inhabile information om forventet effekt af og mulig risiko for komplikationer og bivirkninger ved de omfattede undersøgelser og behandlinger. Der skal desuden informeres om, at det generelt informerede samtykke på ethvert tidspunkt helt eller delvist kan tilbagekaldes. 

Informationen skal gives forud for afgivelsen af samtykket og være af en sådan karakter, at repræsentanten for den varigt inhabile har mulighed for at træffe en kvalificeret beslutning om, hvorvidt et generelt informeret samtykke ønskes givet.

Der er mulighed for, at sundhedspersonen og repræsentanten for den varigt inhabile patient kan aftale, at der skal gives yderligere information.

Krav til information fremgår af sundhedslovens § 16 og bekendtgørelsens §§ 7- 8.

19. Hvilken information skal der gives undervejs i perioden, når der gives behandling ud fra et generelt informeret samtykke?

Det er en konkret sundhedsfaglig vurdering ud fra omhu og samvittighedsfuldhed, hvornår der er behov for at informere repræsentanten om udførte undersøgelser og/eller behandlinger og fx effekten og resultatet heraf. Der skal tages udgangspunkt i, hvad der er nødvendigt for, at repræsentanten for den varigt inhabile kan varetage patientens interesser. Der kan fx være behov for at informere om væsentlige ændringer i patientens helbredstilstand.

Derudover kan repræsentanten og den sundhedsperson, der indhenter samtykket, aftale, om der er behov for yderligere information end det, der følger af omhu og samvittighedsfuldhed, herunder hvornår og i hvilket omfang, informationen ønskes.

Sundhedspersonen kan afvise at tage imod et generelt informeret samtykke, hvis der ikke kan opnås enighed om omfanget af den information, som sundhedspersonen skal give til repræsentanten for den varigt inhabile patient.

 

Situationer, hvor der ikke er givet et generelt informeret samtykke

20. Hvad sker der, hvis repræsentanten for en varigt inhabil patient ikke ønsker at give et generelt informeret samtykke?

Det er frivilligt, om en repræsentant for en varigt inhabil vil benytte sig af muligheden for at afgive et generelt informeret samtykke. 

Hvis en repræsentant for en varigt inhabil patient ikke ønsker at give et generelt informeret samtykke, vil de almindelige regler om konkret informeret samtykke finde anvendelse. Det betyder, at der skal gives samtykke til hver enkelt konkret undersøgelse og behandling. Der kan dog også gives informeret samtykke til et konkret og aktuelt behandlingsforløb, som omfatter flere delbehandlinger. Læs mere om reglerne for konkret informeret samtykke

21. Hvad hvis der ikke er indhentet et generelt informeret samtykke, men patienten har behov for akut behandling?

Reglerne om generelt informeret samtykke ændrer ikke på, at hvis en patient befinder sig i en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, kan en sundhedsperson indlede eller fortsætte en behandling uden samtykke fra patienten eller fra forældremyndighedens indehaver, nærmeste pårørende, værge eller fremtidsfuldmægtig. Dette følger af sundhedslovens § 19.