Ansvaret ved brug af FMK mht. ordination og håndtering af medicin

Del sidens indhold med andre

1. FMK – brugen af Fælles Medicinkort

Teknik: spørgsmål om teknikken skal rettes til din egen IT-leverandør. Spørgsmål til fmk-online rettes til servicedesk@ssi.dk

Ansvar i forbindelse med brugen af FMK: Skriv til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst på trost@stps.dk, hvis du har spørgsmål om ansvaret ved brugen af FMK.

2. Vejledningens opbygning – hvorfor står der noget om ledelsen, lægerne, medhjælpere m.v. flere steder i vejledningen?

Vejledningen er bygget op på følgende måde:

  • Afsnit 2 handler om generelle forhold for alle, der ordinerer og håndterer lægemidler.
  • Afsnit 3 handler om de særlige forhold, der herudover gælder på hospitaler.
  • Afsnit 4 handler om de særlige forhold, der herudover gælder uden for hospitaler.

Derfor bør man læse vejledningen i sin helhed. Fx bør en praktiserende læge læse både afsnit 2 og 4.

3. Må pædagoger give medicin til børn på botilbud?

Behandling med receptpligtige lægemidler er som udgangspunkt forbeholdt læger og tandlæger. Men læger og tandlæger kan delegere håndteringen af lægemidler til en medhjælp, fx en pædagog.

4. Hvem har ansvar for, at personalet på et botilbud kan håndtere lægemidlerne?

Overordnet set er det kommunalbestyrelsens ansvar at bistå ledelserne på kommunens institutioner og institutioner, som kommunen har aftaler med, med sundhedsfaglig rådgivning om almindelig håndtering af lægemidler. Det er således kommunen, der har det overordnede ansvar for, at personalet på et botilbud har de nødvendige faglige kvalifikationer og er tilstrækkeligt instrueret i at håndtere lægemidler.

I praksis er det dog ledelsen på det enkelte botilbud, som er ansvarlig for, at personalet er instrueret og oplært i at håndtere lægemidler. Ledelsen er også ansvarlig for at gøre den ordinerende læge opmærksom, hvis personalet ikke er i stand til at håndtere den ordinerede lægemiddelbehandling. Lægen skal så vurdere, om der er behov for en ekstra instruktion af personalet.

Hvis personalet ikke mener, at de er i stand til at håndtere den ordinerede lægemiddelbehandling forsvarligt, så skal personalet ikke give behandlingen. De skal i stedet tage kontakt til deres nærmeste leder, eller eventuelt til lægen, for at få yderligere instruktion.

5. Status for behandlingen – hvorfor skal jeg skrive status i epikrisen, når oplysningerne står i FMK?

I epikrisen er der mulighed for at skrive de supplerende oplysninger om lægemiddelordinationerne, som er nødvendige for patientsikkerheden. Disse oplysninger kan lægen ikke skrive i FMK.

Det fremgår af epikrisevejledningen, at den læge, som udskriver en patient fra hospitalet, skal informere patientens egen læge om ændringer i lægemiddelbehandlingen. Lægen skal i epikrisen præcisere, hvem der har ansvaret for at føre tilsyn med den ændrede behandling, og hvornår behandlingen eventuelt skal ophøre eller ændres. Det skal også fremgå af epikrisen, hvornår patienten efter en eventuel pause skal genoptage lægemiddelbehandlingen. Læge bør også notere en eventuel klinisk begrundelse for, at et lægemiddel ikke må substitueres i epikrisen.

Epikrisen indeholder en status over patientens lægemiddelbehandling, på det tidspunkt patienten bliver udskrevet. FMK oplyser den aktuelt ordinerede lægemiddelbehandling, som fx egen læge kan have ændret, efter at patienten er blevet udskrevet.

Oplysningerne i FMK bliver gemt i 2 år. Oplysninger i patientjournaler, og dermed også i epikriser, skal derimod gemmes i mindst 10 år.

6. Recepter – hvem skal forny recepter for borgere, der er tilknyttet et hospitalsambulatorie?

Den praktiserende læge er tovholder for de patienter, der er tilknyttet lægens praksis. Lægen har derfor overblikket over den samlede sundhedsfaglige indsats i forhold til den enkelte patient.

Den praktiserende læge har ikke altid pligt til at forny recepter på en lægemiddelbehandling, som er iværksat af andre læger. Den praktiserende læge skal afstå fra at forny en recept, hvis lægen ikke har den fornødne faglige viden til at ordinere lægemidlet (eksempelvis hvis lægen mangler kendskab til lægemidlet, behandlingsplanen eller nødvendige parakliniske undersøgelser). Lægen skal også afstå fra at forny en recept, hvis den konkrete aftale, som er nødvendig, for at den praktiserende læge må ordinere lægemidlet, ikke er på plads – eksempelvis forud for ordination af centralstimulerende lægemidler til et barn.

I sådanne tilfælde bør lægen kontakte den læge, der har iværksat behandlingen, for at få en afklaring eller eventuelt genhenvise patienten.

Læger skal vise omhu og samvittighedsfuldhed i deres faglige virke, herunder ved deres lægemiddelordinationer. Det gælder både, når læger fornyr recepter på lægemidler, lægen selv har iværksat behandlingen med, og når andre læger har iværksat behandlingen. Det beror på en konkret vurdering, om en læge har udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved at forny eller ved at undlade at forny en recept.

Det kan være hensigtsmæssigt at få afklaret samarbejdet mellem de forskellige sektorer om at forny recepter til patienter, der er tilknyttet hospitalsambulatorier. Det kan ske gennem samarbejdsorganer som eksempelvis praksiskoordinatorer, der kan være med til at finde den løsning, der passer bedst til de lokale forhold.

7. Medicinliste – skal der ligge en medicinliste i hjemmet, når hjemmesygeplejen hjælper med at håndtere lægemidler?

Styrelsen for Patientsikkerhed stiller krav til, at patienterne skal have udleveret en liste over deres aktuelle lægemiddelordinationer, når de bliver udskrevet fra hospitalet. Det sikrer patienterne et oveblik over deres lægemiddelbehandling, uanset om de har adgang til FMK eller ej.

Når hjemmesygeplejen har ansvaret for at håndtere lægemidlerne til patienterne, så stiller Styrelsen for Patientsikkerhed krav til, at hjemmesygeplejen sikrer, at ordinationerne i den lokale patientjournal stemmer overens med FMK.

Medhjælperne skal følge de instrukser om lægemiddelhåndteringen, som lægen har givet i den lokale patientjournal. Hvis der er problemer med adgangen til den lokale patientjournal i hjemmet, eller hvis den medhjælp, der skal administrere lægemidlerne til patienten, ikke har adgang til den lokale patientjournal, så skal der ligge en liste over de aktuelle lægemiddelordinationer i hjemmet.

8. Punkt 4.4 er formuleret, så det fremgår, at lægen har ordineret naturlægemidler, som patienterne så ikke tager. Er det virkelig det, I mener?

Punkt 4.4 burde have været formuleret, som følger:

”4.4. Håndkøbslægemidler herunder naturlægemidler

Patienterne indtager undertiden ikke-lægeordinerede håndkøbslægemidler.

Ved begrundet mistanke om, at håndkøbslægemidler eller kosttilskud mv. kan medføre alvorlige interaktioner med de lægeordinerede lægemidler, skal medhjælperen efter inddragelse af patienten orientere lægen herom. Medhjælperen kan også opfordre patienten til selv at oplyse lægen om indtagelsen. ”

Vi retter fejlen, når vi reviderer vejledningen.

9. Håndkøbspræparater –  hvad gør man, hvis de praktiserende læger ikke vil ordinere håndkøbspræparater, og en borger bliver udskrevet med fx vitaminer eller kalk?

Alle læge skal selvstændigt vurdere, om der er indikation for en given lægemiddelbehandling. Det er derfor ikke et krav, at en praktiserende læge viderefører en behandling, der er iværksat fx på et hospital – heller ikke med håndkøbspræparater.

Læger skal således kun ordinere håndkøbspræparater, når de vurderer, at der er en lægefaglig indikation for dem.

Læger har pligt til at indberette lægemiddelordinationen til FMK, når de vurderer, at der er indikation for en lægemiddelbehandling. Det gælder også ikke-receptpligtige lægemidler.

10. Hvad er lægens generelle ansvar ved brug af FMK

En læge eller tandlæge (herefter benævnt ” lægen”) skal efter autorisationslovens § 17 udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelsen af sin virksomhed og det skal understreges, at lægens ansvar i forbindelse med ordination af lægemidler ikke ændrer sig med ibrugtagningen af FMK.

Ansvaret for brug af FMK er alene overordnet beskrevet. Styrelsen for Patientsikkerhed skal pointere, at det i sidste ende altid vil bero på en konkret vurdering af den enkelte situation, om lægen har handlet med tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed, og dermed pådraget sig et ansvar ved en eventuel fejl i patientbehandlingen.

11. Hvilket ansvar har lægen, når denne blot kigger på medicinlisten/FMK og ikke ændrer i ordinationerne

Adgang til FMK forudsætter, at lægen har - eller har haft - patienten i behandling. Lægen må således ikke foretage et opslag på FMK på en tilfældig patient af ren nysgerrighed.

Der kan under behandlingen af en patient opstå behov for at slå op for at kigge på medicinlisten, uden at lægen har til hensigt at ændre på de gældende lægemiddelordinationer. Ansvaret i denne sammenhæng er ikke anderledes end ansvaret i de situationer, hvor medicinlisten er på papir. 

Som udgangspunkt har lægen et ansvar for at opdage åbenlyse fejl.

Hvad der vil blive betragtet som en åbenlys fejl, vil være individuelt og bero på en konkret vurdering. For eksempel vil man ikke forvente at den nyuddannede læge, der endnu ikke har opnået ret til selvstændigt virke, kan gennemskue om dosis og behandlingsregime på et specielt gigt- eller kræftlægemiddel er åbenlyst forkert. 

Der er dog visse lægemidler og behandlingsregimer, som Styrelsen for Patientsikkerhed forventer, at enhver læge kender, og hvor en fejl på medicinlisten bør føre til undren og handling. Det gælder for eksempel, hvis methotrexat er ordineret dagligt i stedet for ugentligt eller digoxin er ordineret i g i stedet for mikrogram. Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke lave en udførlig liste over, hvilke lægemidler og behandlingsregimer enhver læge bør kende, men det vil som udgangspunkt være hensigtsmæssigt, at lægen er opmærksom på fejl vedrørende risikosituationslægemidlerne. Derved kan de alvorligste medicineringsfejl undgås. Der kan læses mere om risikosituationslægemidler på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside.

 


12. Hvilket ansvar har lægen ved brug af funktionaliteter i FMK

Styrelsen for Patientsikkerhed bliver jævnligt spurgt om lægens ansvar ved brug af de forskellige funktionaliteter i FMK, herunder særligt, hvilket ansvar lægen pådrager sig ved at trykke på knappen ”ajourført”. Det er ikke Styrelsen for Patientsikkerheds opfattelse, at et tryk på denne knap medfører et særligt ansvar, hvis lægen i øvrigt har fulgt gældende regler for ordination og journalføring.

Et tryk på en knap med betegnelsen ’FMK ajourført’ vil efter styrelsens opfattelse give et signal til den næste bruger - det være sig den næste læge eller plejepersonale, der bruger oplysningerne i deres omsorgssystemer - om, at lægen har ajourført FMK, så det afspejler den aktuelle medicinering på tidspunktet. Det indebærer, som hvis lægen kigger på FMK (se ovenfor), at lægen har påtaget sig ansvaret for, at der ikke er åbenlyse fejl.  Når lægen ”løfter løse recepter op” i FMK, påhviler der også lægen et ansvar for, at der ikke er åbenlyse fejl, (jf. ovenfor).

Brug af FMK i f.eks. lægevagten, hos tandlægen og evt. i skadestuen

Eksempel 1:

En læge foretager opslag på FMK med henblik på en afklaring af borgerens aktuelle medicinering. Der foretages ingen ændringer eller nye ordinationer på medicinkortet, så opslaget er alene af oplysende karakter.

Hvilket ansvar påhviler den enkelte læge i forhold til:

Den samlede medicinering, som lægen bliver bekendt med i forbindelse med det konkrete opslag på FMK?

Svar

Hvis lægen orienterer sig om patientens samlede medicinering ved opslag i FMK, og derved bliver opmærksom på åbenlyse fejl, skal den pågældende reagere. Hvis den pågældende ikke selv har kompetence til at tage stilling til denne behandling, skal han alt efter forholdene kontakte overlægen, anden overordnet læge eller den ordinerende læge/anden speciallæge med henblik på afklaring af tvivlsspørgsmål. Fremgangsmåden kan eventuelt være beskrevet i lokale instrukser.

 

Eksempel 2:

En læge modtager en patient i skadestuen og ønsker at ordinere smertestillende medicin. Lægen slår op på FMK og ser heraf og hvor muligt i dialog med patienten, at ingen af patientens lægemiddelordinationer interagerer med den smertestillende behandling, som lægen påtænker at iværksætte. Den igangværende behandling har heller ikke betydning for den aktuelle problemstilling. 

Hvilket ansvar påhviler den behandlende læge i forhold til:

  • De lægemiddelordinationer som er registreret på FMK, herunder hvorvidt der forsat er indikation for behandlingen, korrekt dosering, og interaktioner mellem de pågældende ordinationer?
  • Den nye ordination, som tilføjes FMK?
Svar

Ved fejl, mistanke om fejl eller uhensigtsmæssigheder, skal den pågældende reagere. Hvis den pågældende ikke selv har kompetence til at tage stilling, skal han alt efter forholdene kontakte overlægen, anden overordnet læge eller den ordinerende læge/speciallæge med henblik på afklaring af tvivlsspørgsmål. Fremgangsmåden kan eventuelt være beskrevet i lokale instrukser.

En læge har ved enhver ordination pligt til at vurdere indikation og eventuelle kontraindikationer og bivirkninger, samt interaktioner med allerede iværksat behandling.

  

Brug af FMK i ambulatorier og under kortere ophold på sygehuset

Eksempel 3:

En patient er til ambulant kontrol hos en speciallæge f.eks. en endokrinolog eller ortopædkirurg. Speciallægen foretager opslag på FMK.

Hvilket ansvar påhviler speciallægen i forhold til:

  • At vurdere den samlede medicinering i forhold til patientens aktuelle tilstand?
  • At vurdere indikation, dosering og interaktioner mellem allerede ordinerede lægemidler?
  • At vurdere interaktioner med nye ordinationer?

Svar

Hvis lægen orienterer sig om patientens samlede medicinering ved opslag i FMK, og derved bliver opmærksom på fejl, mistanke om fejl eller uhensigtsmæssigheder i forbindelse med tidligere ordinerede lægemidler, skal den pågældende reagere. Hvis den pågældende ikke selv har kompetence til at tage stilling, skal han alt efter forholdene kontakte overlægen, en anden overordnet læge eller den ordinerende læge/speciallæge med henblik på afklaring af tvivlsspørgsmål. Fremgangsmåden kan eventuelt være beskrevet i lokale instrukser.

En læge har ved enhver ordination pligt til at vurdere indikation og eventuelle kontraindikationer og bivirkninger, samt interaktioner med allerede iværksat behandling.

 

Brug af FMK i forbindelse med indlæggelse

Eksempel 4:

En læge foretager, i forbindelse med indlæggelse af en patient, opslag på FMK. Lægen overfører relevante ordinationer fra FMK til det lokale medicinmodul.

Hvilket ansvar påhviler den indlæggende læge i relation til:

  • De konkrete ordinationer, der overføres fra FMK til det lokale medicinsystem? (Flere af lægemiddelordinationerne kan være ordineret af speciallæge)
  • For den samlede medicinering, som ordineres i det lokale system? 

Svar

Den læge, der modtager en patient ved indlæggelse, skriver journal og ordinerer medicin i sygehusets dokumentationssystem er ansvarlig for, at ordinationen sker efter vurdering af indikation og eventuelle kontraindikationer eller bivirkninger, samt for eventuelle interaktioner. Lægen er således både ansvarlig for nye ordinationer og for ordinationer, der er en fortsættelse af patientens hidtidige medicinering, som er fremgået af FMK, hvis lægen vælger at fortsætte disse ordinationer.

Som led i journaloptagelsen ser lægen patientens FMK.  Hvis lægen bliver opmærksom på fejl, mistanke om fejl eller uhensigtsmæssigheder, skal den pågældende reagere. Hvis den pågældende ikke selv har kompetence til at tage stilling, skal han alt efter forholdene kontakte overlægen, anden overordnet læge eller den ordinerende læge/anden speciallæge med henblik på afklaring af tvivlsspørgsmål. Fremgangsmåden kan eventuelt være beskrevet i lokale instrukser.

 

Opdatering af FMK f.eks. i forbindelse med udskrivelse fra sygehuset

Eksempel 5:

En patient skal udskrives fra sygehuset og den udskrivende læge skal opdatere FMK med de lægemiddelordinationer, som borgeren skal fortsætte med efter udskrivelsen.  

Medicinoplysninger fra det lokale medicinsystem overføres til FMK og andre relevante ordinationer på FMK bibeholdes (der kan være ordinationer, som ikke er overført fra FMK til det lokale system ved indlæggelsen, da de ikke skulle administreres under den konkrete indlæggelse). Hvis ordinationer skal genoptages efter udskrivelsen skal de fortsat være registreret på FMK under aktuelle lægemiddelordinationer Hvis ordinationen ikke længere er relevant, seponeres den på FMK)

Hvilket ansvar påhviler den udskrivende læge:

  • For de ordinationer der er ordineret under indlæggelsen og overføres til FMK?
  • For de ordinationer, der er ordineret under indlæggelsen af speciallæge evt. fra en anden afdeling, men overføres til FMK af udskrivende læge?
  • For de ordinationer der bibeholdes på FMK, da det er aktuel medicin efter udskrivelsen. Lægemiddelordinationerne har ikke været aktuelle under indlæggelsen og er derfor ikke overført til det lokale system? (Her kan være kemoterapi, ordinationer fra f.eks. speciallæger osv.)
  • For den samlede medicinering, som borgeren udskrives med?
  • Den samlede medicinering som borgeren udskrives med, skal fremgå af FMK, som aktuelle eller fremtidige lægemiddelordinationer.
Svar:

Lægen, der udskriver patienten, har ansvar for at patienten udskrives med den samlede korrekte aktuelle medicin, som patienten skal behandles med efter udskrivelsen fra sygehuset. Dette er uafhængigt af, om ordinationen af et konkret lægemiddel er sket før eller under indlæggelsen.  I tvivlstilfælde hvor patienten er i medikamentel behandling, som pågældende læge ikke har kompetence til at tage stilling til, bør denne kompetence søges hos den ordinerende læge eller en overordnet læge. 

Organisering af det lægelige arbejde på sygehuset og lokale instrukser, der beskriver ansvarsfordeling i forbindelse med udskrivelsen og skrivning af epikrise, kan eventuelt give anledning til afvigelser fra ovenstående.

 

Eksempel 6:

En yngre læge er netop mødt på arbejde og bliver bedt om at udskrive en patient. Lægen overfører den medicin, der skal videreføres efter udskrivelsen, til FMK. De pågældende ordinationer er alle lavet af afdelingens overlæge i dagene op til udskrivelsen, og det er anført i journalen, at de pågældende ordinationer skal overføres til FMK.
I forbindelse med opdateringen af FMK vil den yngre læge blive registreret som den, der har opdateret FMK ordinationerne. 

Hvilket ansvar påhviler den yngre læge i forhold til:

  • De ordinationer, der overføres fra det lokale medicinsystem til FMK, og som reelt er ordineret af en anden læge (overlægen i afdelingen), men som rent praktisk overføres af den yngre læge? 

Svar

Som hovedregel har overlægen det overordnede ansvar for patienternes samlede behandling i sygehusafdelingen og i forbindelse med udskrivelse, herunder den behandling, som patienten udskrives med.

Men den yngre læge har også, i medfør af autorisationsloven, et ansvar for at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, og den yngre læge har som hovedregel ansvaret for de ordinationer, han selv foretager også i den beskrevne situation.

Hvis den yngre læge vurderer, at der er åbenlyse fejl ved overlægens ordination, skal han reagere. Hvis den pågældende ikke selv har kompetence til at tage stilling til denne behandling, skal han alt efter forholdene kontakte overlægen eller anden overordnet læge med henblik på afklaring af tvivlsspørgsmål. Fremgangsmåden kan eventuelt være beskrevet i lokale instrukser.

 

Eksempel 7:

Den yngre læge finder ved opslag på FMK i forbindelse med udskrivelsen ordinationer, som ikke er importeret til det lokale system ved indlæggelsen. 

Hvilket ansvar påhviler den yngre læge i forhold til:

  • At foretage vurdering af interaktioner mellem overlægens ordinationer og de ordinationer, der allerede er registreret på FMK?  
Svar

Som hovedregel har overlægen det overordnede ansvar for patienternes samlede behandling i sygehusafdelingen og i forbindelse med udskrivelse, herunder den behandling, som patienten udskrives med.

Men den yngre læge har også i medfør af autorisationsloven et ansvar for at udvise omhu og samvittighedsfuldhed, og den yngre læge har som hovedregel ansvaret for de ordinationer, han selv foretager også i den beskrevne situation.

Hvis den yngre læge vurderer, at der er åbenlyse fejl ved overlægens ordination, skal han reagere. Hvis den pågældende ikke selv har kompetence til at tage stilling til denne behandling, skal han alt efter forholdene kontakte overlægen eller anden overordnet læge med henblik på afklaring af tvivlsspørgsmål. Fremgangsmåden kan eventuelt være beskrevet i lokale instrukser.

 

Svar på generelle spørgsmål

Lægens speciale

Kan ansvaret for lægemiddelordinationer på FMK variere i forhold til lægens speciale (f.eks. kirurgi – medicin-onkologi), kompetencer, erfaring osv.? 

Svar

Ansvaret er ikke specialeafhængigt, og om en overset fejl burde være opdaget, beror altid på en konkret vurdering.

 

Alment praktiserende læger - udstedelse af recept oprettet af andre

De praktiserende læger anvender FMK i deres lokale system. Flere af de praktiserende læger udsteder recepter på lægemidler, der er ordineret af andre f.eks. speciallæger.

 

Hvilket ansvar påhviler den enkelte læge i forbindelse med:

  • Udstedelse af recepter på lægemidler, der er ordineret af andre?
  • Den samlede medicinering på FMK? 

Svar

Det er sædvanligvis den praktiserende læge, der koordinerer den samlede behandling, som en patient får fra speciallæger og efter sygehusindlæggelser. Epikriser fra indlæggelser og tilbagemeldinger fra speciallæger og vagtlæger indgår i den praktiserende læges journalmateriale. Den praktiserende læge skal herefter i den videre behandling tage højde for patientens samlede behandling. Den praktiserende læge har ved nye ordinationer, samtidig ansvaret for at orientere sig i patientens samlede medicinering, uanset om det drejer sig om ordinationer foretaget af andre læger eller egne tidligere ordinationer. 

Den læge, der ordinerer et lægemiddel, er ansvarlig for denne ordination. En læge, der fornyer en recept på et lægemiddel, som tidligere er ordineret af en anden læge/speciallæge, er ansvarlig for, at medicineringen fortsat er indiceret, og at der ikke er kontraindikationer fx på grund af anden medicinering. Hvis det således drejer sig om fortsættelse af specialiseret behandling, som den praktiserende læge ikke har tilstrækkelig kompetence til at varetage selvstændigt, er det den praktiserende læges ansvar at sikre sig, at den videre behandling foregår efter anvisning fra speciallæge, og i visse tilfælde bør der foreligge en egentlig plan for behandling og videre kontrol.

 

Behandling af patienter med privatmarkeret lægemiddelordination 

På FMK er det muligt for patienten at få privatmarkeret lægemiddelordinationer, såfremt vedkommende ikke ønsker, at lægemiddelordinationen skal være tilgængelige for andre end den ordinerende læge.
Lægen, som på foranledning af patienten, privatmarkerer en lægemiddelordination, skal informere patienten om risikoen ved fremtidig behandling, således at patienten tager stilling på et veloplyst grundlag.

Hvilket ansvar påhviler den enkelte læge:

  • Er læger juridisk forpligtet til at behandle patienter, der ikke ønsker at give adgang til privatmarkerede lægemiddelordinationer?
  • Er der forskel på forpligtigelsen til at behandle patienten trods manglende adgang til privatmarkerede lægemiddelordinationer, såfremt situationen er planlagt, sub-akut eller akut?
  • Hvilket ansvar påhviler den enkelte læge, såfremt der tilkommer komplikationer i forhold til de privatmarkerede ordinationer, som lægen ikke har fået tilladelse til at se?
  • Er ansvarsforholdet anderledes, hvis lægen informerer patienten om mulig risici i relation til behandling og evt. interaktioner med nye lægemidler? 
Svar

Læger er jf. sundhedslovgivningen, ikke i enhver situation forpligtede til at behandle de patienter, der måtte ønske det. Med mindre der er tale om akut hjælpepligt jf . autorisationslovens §  42, kan lægen således afslå at behandle en patient, såfremt han fx ikke finder det forsvarligt.

Ordinationen er lægens ansvar. Lægen skal således vurdere, om det i den konkrete situation er forsvarligt at ordinere det pågældende lægemiddel i forhold til de oplysninger, lægen har om patienten og med de risici, det indebærer. Lægen vil altid skulle informere patienten om mulige risici i relation til behandling og eventuelle interaktioner med andre lægemidler. Hvis lægen er bevidst om, at patienten modtager et eller flere lægemidler, som han ikke kan modtage information om, men lægen stadig vælger at foretage ordinationen, vil lægen være forpligtet til en mere omfattende information af patienten end vanligt.