Praktiserende læges ansvar i forhold til opfølgning på COVID-19 prøvesvar

Del sidens indhold med andre

Når en borger selv vælger at blive testet i TestCenter Danmark uden at være henvist af sin praktiserende læge, får borgerens læge tilsendt prøvesvaret. Det gælder også, når prøvesvaret er negativt. Det har givet anledning til tvivl om lægens ansvar ved modtagelse af et negativt prøvesvar.

Styrelsen skal derfor oplyse, at den praktiserende læge ikke har pligt til at orientere sig om de negative prøvesvar på sådanne tests, når de indkommer. Det er kun, hvis der opstår en anledning til det, at lægen skal orientere sig i prøvesvaret. Det vil som altovervejende hovedregel alene være i de tilfælde, hvor borgeren selv har kontaktet lægen. I den forbindelse er det relevant for lægen at orienterer sig om prøvesvaret, da lægen i de tilfælde som normalt har ansvar for diagnostisk, behandling og vejledning svarende til alle andre patienthenvendelser til klinikken.