×

Klage over urigtig behandling for toksisk metalsyndrom

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans behandling af <****> i perioden fra den 12. maj til den 8. august 2005 i sin klinik, jf. lægelovens § 6.

Patientklagenævnet finder grundlag for at kritisere praktiserende læge <****> for hans indhentelse af informeret samtykke fra <****> forud for behandlingen den 28. juni 2005 i sin klinik, jf. lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7.

Hændelsesforløb

<****> var plaget af træthed, søvnløshed, svimmelhed og koncentrationsbesvær. Hun havde haft kroniske smerter gennem 35 år, i form af blandt andet rygsmerter og smerter i højre underben og begge fødder. Hun var gangbesværet og afhængig af to stokke eller rollator. Desuden havde hun forskellige konkurrerende sygdomme, som hun fik forskelligt medicin for.

Praktiserende læge <****> foretog den 12. maj 2005 en DMPS-mobilisationstest, hvor størrelsen af kroppens kviksølv- og kobberdepoter måles ved at foretage urinprøver før og efter venøs indsprøjtning af det metalbindende DMPS. Ved at sammenligne kviksølv-/kobberudskillelse før og efter indsprøjtning i forhold til <****>s symptomer, kunne læge <****> be- eller afkræfte diagnosen toksisk metalsyndrom.

Den 29. maj 2005 skrev læge <****> et brev til <****>, hvor han konkluderede, at der var tale om toksisk metalsyndrom.

Læge <****> tilrådede derfor intravenøs behandling med C-vitamin en gang om ugen i fire uger, samt udskiftning af amalgamfyldninger og eventuelt andre uforligelige tandmaterialer hos tandlægen. Desuden blev <****> tilrådet kosttilskudsbehandling.

<****> modtog 4 behandlinger med C-vitamin fra den 28. juni til den 8. august 2005. Desuden fik <****> tilbudt et kosttilskudsprogram bestående af forskellige præparater. Efter den sidste behandlingsdag rejste <****> til sit hjem i <****>. Hun havde da ifølge læge <****> ikke afsluttet DMPS-test/behandlingen.

Ved brev af 18. oktober 2005 bad <****> om dokumentation for diagnostiske konklusioner og foreslåede behandlinger. Læge <****> besvarede <****>s spørgsmål den 20. november 2005, hvori han samtidig afsluttede behandlingsforløbet.

Klagen

Der er klaget over følgende:

  • At læge <****> i perioden fra den 12. maj til den 8. august 2005 udsatte <****> for en forkert behandling og på et forkert grundlag.

Det er herved anført, at læge <****> har begået en fejl ved, at han på grundlag af Stuttgart-testen stillede diagnosen toksisk metalsyndrom, da testen før DMPS-indsprøjtningen var helt ok – og det både for kobber og kviksølv. Det er endvidere anført, at det var kritisabelt, at læge <****> tilbød <****> en udskiftning af amalgamfyldning, da Stuttgart-testen viste, at tallene for så vidt angik kviksølv var helt ok, og det både før og efter DMPS-indsprøjtningen. Endelig er det anført, at <****> (klager) stiller sig tvivlende overfor værdien af de 4 intravenøse C-vitamin (iv-c) behandlinger samt effekten af de mange forskellige slags piller.

Nævnets afgørelse af klagen

Læge <****> har overtrådt lægelovens § 6 ved sin behandling af <****> i perioden den 12. maj til den 8. august 2005.

Læge <****> har overtrådt lov om patienters retsstilling § 6, jf. § 7 ved sin indhentelse af informeret samtykke fra <****> forud for behandlingen den 28. juni 2005.

Begrundelse

Det fremgår af journalen den 12. maj 2005, at <****> henvendte sig til læge <****>, idet hun havde oplevet en udtalt træthed og var svimmel. Hun led desuden af søvnløshed og koncentrationsbesvær. Det fremgår desuden, at hun havde forskellige konkurrerende sygdomme (nervelidelser (polyneuropati), højresidig dropfod, nedsat funktion af skjoldbruskkirtlen (hypothyreoidisme), forsnævring af rygraden svarende til <****>en (cervical spinalstenose) og hjerteproblemer (myokardial infarkt)) og havde lidt af kroniske smerter i ryggen og ben siden en faldulykke i 1960’erne. Herudover var hun medicineret med diverse præparater (Eltroxin, Tramadol, Pamol, Stilnox, Bromazepam, Selozok, Omeprazol og Magnyl).

Det er nævnets vurdering, at <****> ikke ved henvendelsen havde nogen specifikke symptomer, som tydede på forgiftning med kviksølv og/eller kobber.

Nævnet kan oplyse, at <****>s uspecifikke symptomer ses ved en række forskellige tilstande af både somatisk og psykisk karakter.

Det er nævnets opfattelse, at diagnosen toksisk metalsyndrom blev mistænkt, uden at dette blev begrundet ud fra en eksponeringsvurdering.

Ifølge journalen ordinerede læge <****> en DMPS-mobilisationstest for at undersøge om <****> havde toksisk metalsyndrom.

Det fremgår af læge <****>s udtalelse af 15. marts 2006, at der ved en DMPS-test foretages en måling af størrelsen af kroppens kviksølv- og kobberdepoter ved urinprøver før og efter venøs indsprøjtning af det metalbindende DMPS (DiMercapto-Propan-1 Sulfonsyre). Ved at sammenligne kviksølv-/kobberudskillelse før og efter indsprøjtning i forhold til <****>s symptomer, har læge <****> i sin udtalelse angivet, at han kunne bekræfte eller afkræfte diagnosen toksisk metalsyndrom. Toksisk metalsyndrom er, ifølge læge <****>, den tilstand, hvor symptomer opstår i forbindelse med langvarig udsættelse for små mængder af kviksølv og kobber fra enhver kilde, men især metalafgivende amalgamfyldninger.

DMPS-testen viste ifølge analyse fra laboratoriet i Stuttgart den 19. maj 2005, at den provokerede udskillelse af kviksølv var indenfor normalområdet.

Nævnet kan oplyse, at det er vanskeligt at vurdere de målte koncentrationer, idet den indgivne dosis ikke er angivet.

Det fremgår hverken af journalen eller læge <****>s udtalelse, hvorfor han trods resultatet af ovennævnte analyse mente, at kviksølvværdierne viste en forhøjet eksponering.

Kobberværdien fandtes at være 1,2 mg/l efter DMPS, hvilket overskrider den øvre grænse for normalområdet ifølge analysen fra laboratoriet i Stuttgart.

Nævnet kan oplyse, at der findes meget begrænset dokumentation for betydningen af urinudskillelsen. Kobber udskilles i vidt omfang med galden. Hvis der forekommer et forhøjet indtag hos personer uden erhvervsmæssig eksponering, vil dette som regel skyldes kobber i drikkevandet. Særligt blødt drikkevand kan opløse metallet fra kobbervandrør, så koncentrationen kan blive flere milligram per liter.

Denne mulighed ses ikke belyst i læge <****>s journaloptegnelser.

Nævnet kan yderligere oplyse, at kobberindholdet i serum er hormonelt påvirkeligt og kan være forhøjet hos kvinder i postmenopausale aldersgrupper.

Det fremgår af læge <****>s brev til <****> af 29. maj 2005, at han på baggrund af DMPS-testen stillede diagnosen toksisk metalsyndrom. I samme brev tilrådede han, at hun begyndte på intravenøs behandling med C-vitamin efterfulgt af yderligere DMPS-behandlinger samt kosttilskud og udskiftning af amalgamfyldninger.

Nævnet kan oplyse, at det ikke er bekendt med gængs videnskabelig dokumentation for ovennævnte anbefalinger.

Det fremgår af IV-behandlingsskemaet, at <****> påbegyndte intravenøs behandling med C-vitamin den 28. juli 2005 og afsluttede denne den 8. august 2005.

Ifølge journalen den 28. juli 2005 henviste læge <****> <****> til øjenlæge for kontrol af Kayser-Fleischer ring, uden at der var nærmere begrundelse herfor. Ifølge tilskudsskemaet indtog hun endvidere som anbefalet en række kosttilskud.

Ifølge klagen fik <****> i september 2005 på eget initiativ målt kobber- og kviksølvindhold på et fransk laboratorium. Resultatet af laboratoriets analyse viste lave værdier for begge. Kobberværdien (angivet som biochemie sanguine, som formodes at være serum kobber) er på 14,5 mikromol/l, hvilket er indenfor det angivne normalområde. Værdien for kviksølv (mercure sanguin – kviksølvindhold i fuldblod) er også indenfor det angivne normalområde.

Nævnet kan oplyse, at ovennævnte værdier ikke uden videre kan sammenlignes med urinværdierne, men sammenholdt med disse er de udtryk for, at patienten ikke har tegn på en øget eksponering eller ophobning af metaller, det vil sige ingen tegn på toksisk metalsyndrom.

Nævnet kan desuden oplyse, at blodanalyser spiller en vigtig rolle i diagnosticeringen af kviksølvforgiftning, og at en manglende forhøjelse af tallene bør kombineres med oplysninger fra en grundig eksponeringsanamnese for at kunne styrke en mistanke om forgiftning.

Det er nævnets opfattelse, at læge <****>, trods normale værdier for kviksølv og kobber inden undersøgelsen (DMPS-testen) og en udskillelse af kviksølv i normalområdet efter undersøgelsen, alligevel stillede diagnosen toksisk metalsyndrom og tilrådede <****> en række behandlinger.

Det er nævnets vurdering, at den forhøjede udskillelse af kobber efter undersøgelsen ikke medfører nogen differentialdiagnostiske overvejelser, idet forhøjelsen som tidligere nævnt kan skyldes drikkevandet eller hormonel påvirkning. Det er således ikke i sig selv et udtryk for en kviksølvforgiftning.

Det er nævnets opfattelse, at den tilrådede behandling ikke kunne medføre skader eller var farlig for <****>, dog med forbehold for så vidt angår diverse kosttilskud.

Det er yderligere nævnets opfattelse, at læge <****> burde have informeret <****> om, at der ikke findes gængs videnskabelig dokumentation for de ovennævnte undersøgelser, fortolkninger af resultater og behandlingsanbefalinger forud for iværksættelsen af behandlingen.

Nævnet finder på denne baggrund, at læge <****> har handlet under normen for almindelig anerkendt fagligt standard ved sin behandling af <****>.

Nævnet finder desuden på denne baggrund, at læge <****> har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard ved sin indhentelse af informeret samtykke fra <****> forud for behandlingen.