×

Europæisk erhvervspas

Opdateret 8. juli 2016

Hvis du er uddannet sygeplejerske eller fysioterapeut kan du nu anvende Europæisk erhvervspas, hvis du skal søge om anerkendelse af dine kvalifikationer i et andet EU land.

Det europæiske erhvervspas (European Professional Card, EPC) er en elektronisk procedure, som du kan bruge for at få dine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt i et andet EU-land. Det er lettere og hurtigere at styre end traditionel anerkendelse af kvalifikationer, og det er mere gennemsigtigt: Du kan følge din ansøgning online og genbruge dokumenter, der allerede er uploadet, til nye ansøgninger til forskellige lande.

Du kan bruge EPC-proceduren, hvis du er sygeplejerske eller fysioterapeut og

  • du ønsker at udøve dit fag i et andet EU-land midlertidigt og lejlighedsvis (midlertidig mobilitet), eller
  • du ønsker at slå dig ned i et andet EU-land og udøve dit fag permanent på stedet (etablering).

Læs mere om det europæiske erhvervspas.