×

Om hjemmesiden

Opdateret 7. januar 2016

Vi arbejder målrettet på at indholdet er overskueligt og let forståeligt for vores mange og forskellige målgrupper.

Aktiv information

Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker at bidrage til øget åbenhed i den offentlige sektor. Derfor tilbyder www.stps.dk aktuel, lettilgængelig og korrekt information om både myndigheden og dens arbejdsområder. Styrelsen for Patientsikkerhed har udarbejdet retningslinjer for indholdet på www.stps.dk. Retningslinjerne trådte i kraft 8. oktober 2015 – samtidig med Styrelsen for Patientsikkerhed.

Retningslinjer

På www.stps.dk finder du:

  • information om styrelsens opgaver og arbejdsområder
  • aktuelle nyheder
  • oplysninger om sundhedsprofessionelle
  • relevant lovgivning
  • henvisninger til andre myndigheder inden for Sundheds- og Ældreministeriets koncern
  • information om styrelsens organisation, mål, værdier og handlingsplan
  • årsrapporter.

Hjemmesiden opdateres løbende, så de opfylder borgernes behov for information. Ifølge offentlighedslovens § 17 har vi pligt til at informere om vores virksomhed på vores hjemmeside.

Vejledende tekster

Vi tilstræber at linke til gældende lovgivning på de områder og sider, hvor det er relevant. Teksten på hjemmesiden er ikke i sig selv juridisk bindende, men det er de love, bekendtgørelser og EU-regler, vi henviser til. Det, vi skriver på hjemmesiden, er vejledende og rådgivende tekster.

Visning af indhold

Som bruger kan du opleve, at sider ikke bliver vist som forventet, eller som det var hensigten, alt efter hvilket soft- og hardware du benytter. Det kan også være lokale indstillinger i din browser, der forhindrer en korrekt visning.

Hjemmesiden er optimeret til følgende browsere:

  • Internet Explorer 9+
  • Google Chrome (seneste version)
  • Mozilla Firefox (seneste version)
  • Safari (seneste version til mobil og desktop)
  • WebKit/Android v4.x. (mobil)

Vi udvikler løbende hjemmesiden og optimerer i forhold til W3C standarder og retningslinjer i WCAG.

Ophavsret

Du må gerne bruge vores materialer (bort set fra billeder og logo) i både kommerciel og ikke kommerciel sammenhæng, så længe du skriver os på som kilde.

Du må kun bruge billeder fra vores materialer, hvis det står i billedteksten, at det er tilladt.

Få siden læst op

Du kan få læst webteksten op af en oplæsningsmaskine. Projektet 'Adgang for alle' stiller en gratis oplæser til rådighed for brugere af internettet. Du henter oplæseren på www.adgangforalle.dk